Nu kommer Chromecast med Google TV endelig til Danmark - se prisen her

Der er adgang til masser af streamingtjenester og apps samt en fysisk fjernbetjening med til den nye Chromecast, som kan forudbestilles i Danmark fra i dag.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Chromecast er en smart og billig måde at få indhold på tv'et. Tidligere versioner kræver at indhold streames fra mobilen, men den nye version, der introduceres i Danmark nu, har et komplet styresystem indbygget og en fjernbetjening til at navigere i det.

Systemet er det samme som sidder i rigtig mange nye tv'er. Ved at sætte den nye Chromecast i en skærm kan du således omdanne den til et funktionsrigt Smart Tv. Brugerfladen er nem at finde rundt i og der er adgang til et væld af streamingtjenester og apps via Google Play. YouTube, Netflix, Disney+, Viaplay, DRTV, YouSee, Prime Video, HBO Max, Apple TV og Discovery+ er præinstalleret.

Indhold kan streames i 4K HDR med 60 frames i sekundet.

På fjernbetjeningen er en Google Assistent-knap, så du kan betjene enheden med stemmen.

Overkommelig pris

I sit design ligner den meget tidligere Chromecasts. Den hvide enhed er ret kompakt og sluttes nemt til tv'et med HDMI.

Chromecast med Google TV kan forudbestilles i dag på i Google Store, den kommer i fysiske butikker d. 21. juni. Prisen er 529 kroner.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job