Test: Brother MFC-J4340DW: Printeren er til det hele – men fylder kun lidt

En multifunktionsprinter med fotoprint, dokumentføder og endda fax-funktioner fylder godt op. Men ikke denne Brother MFC-J4340DW, som er forbavsende kompakt.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Man taler om et lille footprint, når et apparat ikke fylder meget. Og fodsporet fra denne Brother MFC-J4340DW er bestemt ikke stort.

Selvom Brothers multifunktionsprinter nok ikke er verdens mindste, så er det alligevel imponerende, hvor lidt den fylder. For med en størrelse på bordet på 36 x 43,5 cm giver den dejligt med plads til andre ting ved siden af – papir, printpatroner, klips, chartekker osv.

Trods de små dimensioner forsynes inkjetprinteren heldigvis ikke af bittesmå blækbeholdere, som du skal skifte konstant. Blækpatronerne er store typer, der sidder i siden og nærmest har et håndtag.

Det betyder, at det er ekstremt let at sætte dem på plads. Og det er i øvrigt meget enkelt at komme til dem, da de er frontmonteret bag eget låg. Du skal ikke ind under scannerdelen øverst, sådan som det er med mange andre printere.

Oven over scanneren har Brother i øvrigt en dokumentføder, så du let kan scanne mange dokumenter. Printeren er udstyret med en lille ekstra plastikklap, så A4-siderne ikke ryger ud over printerens kant ved udskrivning.

Gode fotoprint

Opsætningen af Brother sker med en app, men kan også ordnes direkte på printeren. Og her knækker filmen lidt. Trin-for-trin-vejledningen fungerer godt, men kommer du ind i en menu, hvor du skal søge en bestemt funktion og derefter vil retur, kan du ikke uden videre komme tilbage, og det er mildt sagt irriterende.

Et par gange måtte vi tage strømmen, for at få printeren til at ”makke ret”. Når den først er opsat, fungerer den fint og er ret stabil. Men selve opsætningen er set mere brugervenlig hos flere konkurrenter.

Brother-printeren er hurtig. I almindelig kvalitet var den ude med første side på under 10 sekunder. 10 sider tog omkring 45 sekunder, og maskinen er desuden ret støjsvag.
Da den også har fotofunktion (dog ”kun” med fire farver) er den også en printer, som familien kan bruge trods det meget kontoregnede design.

Kvaliteten er selvfølgelig ikke som fra en ægte fotoprinter, men Brother MFC-J4340DW er blandt de bedre, vi har set blandt kontorprintere. Til familiebilleder er den bestemt godkendt.

Denne Brother er med en pris på typisk 2000 kroner en oplagt alt-i-en printer til hjemmekontoret, det lille kontor eller familien, der ønsker en printer, der kan det hele uden at fylde alverden.

Brugerinterfacet og opsætningen kunne være bedre, og især menuen på den lille skærm vil fra tid til anden give dig udfordringer. Til dagligt er det ikke noget, du mærker, men det giver et par småridser i lakken. Alt målt og vejet får du meget printer for pengene med denne Brother, selvom den har mange konkurrenter.

 


 

Pris & fakta
Pris: 1999 kr.
Teknologi: Blæk
Trådløs udskrivning: Wi-Fi og smartphone
Papirbakke: 150 ark
LCD-skærm: 4,5 cm
Antal farver: 4
Opløsning: 4800 x 1200 px
Mål: 36 x 43,5 x 18 cm
Vægt: 8,8 kg

(Anbefaler)
Bedømmelse
Kvalitetsindtryk: 4
Brugervenlighed: 2
Funktioner: 5
Ydelse: 4
Pris: 5
Samlet vurdering: 4

Testholdet mener:
”Denne printer fylde ikke meget på bordet, og den hjælper dig med alt fra fotoprint over scanning til fax. Du kan bruge den sammen med din smartphone og pc trådløst, og det fungerer godt. Brugerinterfacet trænger til en opdatering.”

Annonce

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Nordjylland

Styrelsen For It og Læring

Forretningsanalytikere til tilskuds- og uddannelsesadministration

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank