Dommedagsprofeterne siger, at AI vil tage livet af tusindvis af danske jobs. Det er jeg personligt lidt i tvivl om.
Til gengæld er jeg ikke i tvivl om, at AI har taget livet af min private bærbare computer.
Jeg har testet det – og har tallene, der beviser det.
Den pågældende bærbare pc er en ellers fin Dell XPS 17 med en stor flot 4K touchskærm, en 10. generations Intel i7 processor, 16 gb RAM, to terabyte SSD-diske og et Nvidia 1650ti grafikkort.
Det er alt sammen dele, som to-tre år efter første boot gør den til rimelig solid maskine til både billedbehandling i forbindelse med min foto-hobby og lidt spil à la Civilization VI.
Men det var før 2023 og AI-værktøjernes eksplosion. Og før Adobe indførte et AI-baseret værktøj, som på snedig vis kan fjerne billedstøj i fotos eller digitalt forstørre små fotos uden tab af kvalitet.
Og det er nok kun begyndelsen.
Et næsten magisk AI-værktøj er blot begyndelsen
Ved du ikke, hvad billedstøj er, så er det den støj i form af "korn" eller farveprikker, der opstår, når digitale kameraer skruer kunstigt op for lyset på et ellers mørkt motiv.
Lidt a la når en forstærker bliver skruet for højt op og lyden bliver ulden. Med kameraer er resultatet bare i stedet et grynet foto.
Sådan er fysikkens love, men nu har Adobe i nyere versioner af Photoshop og Lightroom softwaren lagt et AI-værktøj ind, som er næsten magisk, når det kan få ellers grynede og misfarvede fotos til at fremstå rene. Desuden kan algoritmerne forstørre et foto fra eksempelvis 30 megapixels til 100 megapixels uden synlige kvalitetstab.
Alt sammen noget der blot kræver to-tre klik med musen for at slippe AI-kræfterne løs.
Sådan som det kan ses på de to udsnit af samme foto herunder (se fotoet i fuld opløsning efter behandling her).
Bagsiden er, at det kræver enorme kræfter på min lokale maskine.
Softwaren er så krævende, at billedstøjs-værktøjet på min Lenovo-arbejdsbærbar med AMD Ryzen 5850U cpu og integreret grafik kører løs i mellem syv og 15 minutter for at fjerne ISO-støj fra ét foto.
Min private tre år gamle Dell XPS 17 er en smule bedre, men det er sjældent, at den tager under 7-10 minutter om ét foto. Og jeg kan ikke lavet meget andet på maskinen imens.
Det skulle man tro reelt gjorde værktøjet helt ubrugeligt. For på en otte timers arbejdsdag ville man reelt kunne nå 50 fotos.
Ikke mindst fordi den samme opgave og med nøjagtigt samme fotos tager cirka syv sekunder per foto på min private stationære pc med en AMD 5950X CPU og et RTX 3070 grafikkort.
Det er, selv om CPU og grafikkort nu er fra forrige generation, mindst faktor 60 i hastighedsforskel. 60 gange hurtigere (eller reelt: 60 gange langsommere) på få år sætter selv Moores lov lidt til en side her.
Det er selvfølgelig et ret specielt scenarie med Adobe-software, men der er to pointer, som er vigtige at have med, hvis du overvejer en ny computer.
Pointe ét: De helt nye bærbare CPU´ere er meget meget bedre end noget som helst andet
Den ene er, at der de seneste to-tre år er sket rigtigt rigtigt meget inden for især bærbare computeres CPU.
Både Intel og Apple har skruet voldsomt op for antallet og typen af processorkerner i deres nyeste udgaver, og med det rigtige software, der kan udnytte det, er forskellen mellem 4 eller 12 kerner enorm - også uden at det koster for meget på batterilevetiden.
I de nyeste generationer skelnes der desuden mellem kernetyper, sådan at nogle er gode til at håndtere dagligdagsopgaver uden at suge meget batteri, mens andre vækkes fra deres slumren, når der er behov for dem.
Prøv bare at se nedenstående graf. Den er lidt uretfærdig over for den ældre maskine, da vi sammenligner en Intel i7 processor med en i9.
Men selv med det i baghovedet, så er den rå CPU-ydelse med en 13. generations Intel i9 processor næsten 4,5 gange større end en 10. generation i7-processor.
Noget skyldes selvfølgelig en mere effektiv processor, men en stor del af det skyldes, at i7 10750H kommer med seks processorkerner, mens 13900HX tre år senere kommer med 24 kerner.
Det skal siges, at 13900HX-processoren kræver en meget aktiv blæser (læs testen af maskinen her), men til gengæld er det så meget, meget hurtigere.
Udviklingen bliver ikke mindre imponerende, hvis man medtager stationære processorer i oversigten (se nedenfor).
Resultaterne er fra mine egne test gennem årene.
Igen er der selvfølgelig forbehold for, at der er tale om forskellige platforme, men derfor er udviklingen stadig interessant.
Ikke mindst fordi en moderne bærbar processor under de rette forhold og i en syntetisk test som Cinebench R15 yder bedre end en massiv stationær CPU som AMD 5950X med 16 kerner.
Det er især imponerende, fordi en stationær Intel i7 4960X fra 2013 leverer samme rå ydelse som en syv år yngre i7 10750H-processor til bærbare - men så kommer springet inden for det seneste år, og nu kan en moderne bærbar Intel CPU, i Cinebench R15, slå en tre år gammel topmodel fra AMD.
Det store spørgsmål er imidlertid, hvordan Apples M2-processorer klarer sig.
Her er det desværre ikke muligt at teste med Cinebench R15, så historikken mistes et øjeblik.
Men med Cinebench R23 er resultaterne ikke så gode for vores ellers topudstyrede Macbook Pro 16 med M2 Max processor og 64 gb RAM:
Men før du afskriver Mac og Macbook Pro, så er der langt bedre resultater, når man ser på den virkelige verden.
Hvilket leder mig til pointe nummer to: At du skal holde langt mere øje med den samlede platform, end hvad du er vant til.
Pointe to: Den samlede platform er afgørende for ydelse - og opgaven
Den anden pointe er, at bærbare computere til alt andet end Word og surfing skal ses som hele platforme i stedet for deres enkeltkomponenter.
Og at valg af platform er svært, men helt afgørende.
Du kan derfor i dag sagtens komme til at købe en Intel- eller AMD-baseret maskine med den nyeste CPU, der er hurtig til de fleste opgaver.
Men hvor den samme maskine stillet over for en AI-baseret udfordring som den fra Adobe, er mange gange langsommere end en maskine med det rigtige nyeste dedikerede grafikkort fra Nvidia eller AMD – eller Apples integrerede M-processorer.
Det er vi i princippet vant til, for hurtigere SSD-diske og mere eller bedre RAM har altid gjort en forskel.
Men som med CPU-udviklingen er forskellene ikke længere 5-10 procent, men meget mere under de bedste forhold.
Se bare her, hvor jeg har taget 21 fotos i RAW-format med en drone og bedt de samme tre maskiner om at samle fotos til ét panorama-foto. En lidt tung opgave for de fleste maskiner:
Pludselig er den ”langsomme” Macbook Pro 16 med M2 Max processoren fra før hurtigst. Også på en opgave som er mere CPU end grafikkort-intensiv.
Det skal siges at i9-maskinen kun har 16 gb RAM mod Apples og AMD maskinens 64 gb hvilket spiller lidt ind. Men forskellen er stadig signifikant.
Et andet program, som kræver en solid samlet platform, er Adobe Premiere, som bruges til at redigere film.
Her er forskellen, at maskiner med et integreret grafikkort oftest er tre-fire gange langsommere end en maskine med et bare nogenlunde moderne dedikeret grafikkort, når film skal eksporteres med alle effekter.
Nedenstående graf viser udviklingen i samlet regnekraft over årene.
Der er lidt forskel på maskinernes konfiguration, men råfilerne og opgaverne i Adobe Premiere Pro er helt den samme: Hvor lang tid tager det at eksportere et 4K videoklip, lave greenscreen-effekt, hvor du kombinerer med en anden video, lave flotte overgange mellem flere spor og læg til sidst et eksternt lydspor på:
Det en ret intensiv opgave, som for nogle år siden tog 261 sekunder, så fik jeg den ned til 116 sekunder med en AMD 5800X processor for at få den ned til 99 sekunder med et bedre grafikkort – for til sidst at få det ned på 65 sekunder med AMD's tidligere topmodel 5950X og samme grafikkort.
Disse skift viser meget godt samspillet mellem CPU og grafikkort. Hvor Premiere har brug for, at begge dele kan levere varen.
Men lige så interessant er det, at både Intel i9 og Apple M2 Max-maskinerne kan holde trit med – og for Apples vedkommende overgå - en stationær pc med AMD 5950X og 16 strømslugende kerner.
Og så kan Macbook Pro 16 gøre det uden, at det lyder som om, at man sidder i en vindtunnel.
Inde i Lightroom og Photoshops AI-baserede værktøj er historien i øvrigt den samme:
Det tager de berømte 7-15 minutter per foto, der skal have fjernet billedstøj, med Intel 10750H og et Nvidia 1650 grafikkort - og blot 7-10 sekunder med Windows pc'er udstyret med RTX 3000 eller 4000-serie grafikkort.
Det tager desuden også blot 7-10 sekunder for Macbook Pro 16 M2 Max, hvor ”grafikkortet” er en del af den imponerende M2-chip, som Apple selv har udviklet.
Konklusion:
Verdens mindst overraskende konklusion er nok, at nyere og dyr teknologi er bedre teknologi. Sådan har det altid været.
Men hvor du før kunne forvente 10-15 procent forbedringer år for år, så er konklusionen, at det går rigtigt stærkt nu.
Og at hvor du før måske kunne klare dig længere med en lidt langsommere maskine, så udvikler noget specialsoftware sig pt. så hurtigt, at dit gamle hardware reelt er ubrugeligt.
Og ikke bare gammelt hardware, men også udstyr som du kan købe i dag, som i specifikke AI- og regneintensive situationer vil være mange, mange gange langsommere.
Det er interessant - ikke mindst fordi firmaer som Microsoft og Apple har lovet at bage stadig flere AI-funktioner ind i deres styresystemer. Blandt andet med Microsofts co-pilot.
En del af de tungeste opgaver vil blive løftet af datacentre via cloud-løsninger, men en del vil også blive afviklet på den lokale maskine.
I gamle dage kunne de svære opgaver løftes af processoren, pt. kræver det et moderne grafikkort (PC/Windows) eller en moderne platform (Mac) og på sigt kommer vi måske til at se dedikerede AI-kerner på forbrugermaskiner.
Under alle omstændigheder skal du pt., ikke overraskende, se dig grundigt for og researche matchet mellem specifikke opgaver og hardwaren, som du overvejer.
For selv den øverste hylde risikerer at levere mindre kraft for pengene end hvad du drømmer om.
