Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
”Danskjävlar!”
Husker du den desperate svenske overlæge Stig Helmer, der var martret af hjemve på taget af Rigshospitalet i tv-serien Riget? Og hans søn - spillet af Mikael Persbrandt - den ulykkelige bastard avlet i et grænseoverskridende sidespring, og som derfor ikke var hel som Helmer, men som var Halmer.
Halvt dansk og derfor kun halvt menneske?
Karikaturen er sjov, fordi den har fat i en kerne af sandhed, som jeg kom til at tænke på forleden. Til ledermøde i Stockholm, hvor vi har hovedkontor, hørte vi nemlig den britisk-svenske taler Colin Moon spidde nogle af de nationale særtræk i nordiske teams.
Halvt dansker, halvt menneske
Danskere er Nordens individualister. De nikker da gerne og siger ”jæ, jæ”, og så går de ud af mødet og gør fuldstændig, som det passer dem. Et godt (eller dårligt) eksempel på civil ulydighed!
Svenskere er risiko-eliminerende med fokus på konsensus.
Derfor holder de et formøde og et debatmøde. Et procesmøde, et orienteringsmøde, et evalueringsmøde, et teammøde og et tværfunktionelt procesmøde.
Og de slutter altid af med at aftale næste møde. Altså næste formøde!
Nordmændene laver ingenting i begyndelsen og må ordne det hele til sidst før deadline, hvilket er svært for svenskerne, som har tænkt på alt fra starten.
Finnerne siger ikke ret meget, men de handler. De er ikke human-beings, de er human-do’ers.
Skåninger er midt mellem danskere og svenskere og derfor halvt dansker og halvt menneske.
Alt sammen ifølge Colin Moon, som også ser mange nordiske fællestræk i form af transparens, flade hierarkier og god work-life-balance.
Svenskere støder sig på mig
Selv matcher jeg vist fint mange danske kulturtræk. I hvert fald får jeg ofte den feedback, at jeg er for direkte og for kontant i feedback til andre.
Det kan opfattes som for udfordrende, og svenskere kan ind i mellem støde sig på min facon.
Det arbejder jeg gerne og ofte med, for jeg ved, at jeg bedre kan blive hørt, hvis jeg finder en mere rund tone. Og det helt gennemgående svar på de interkulturelle forviklinger er da også, at vi skal skærpe opmærksomheden om dem.
Hvordan er det lige jeg selv opfatter situationer, holder møder, tager beslutninger og bruger humor og ironi? Kan der være andre måder, der er lige så gode? Det handler om selvindsigt og en sund portion selvdistance.
Kultur æder strategi til morgenmad
Det gode gamle mundheld om, at kultur æder strategi til morgenmad, gælder også her.
Mange af os er tit med i internationale teams, møder og organisationer, hvor vi oplever andre måder at gøre tingene på.
Vi må have ro i maven, før vi for alvor kan arbejde sammen, og derfor skal vi eliminere og reducere friktionen fra de kulturelle forskelle.
Skærpet opmærksomhed fører til en mere fleksibel og mangesidig tilgang, og det kan spare os for mange ærgrelser.
Det gælder for øvrigt også, når organisationens forskellige ”stammekulturer” mødes. Teknologifolk taler et andet sprog end sælgere og marketingmedarbejdere.
Sproget kan bruges til at dominere og lukke andre ude, men det kan også bruges til at skabe den nødvendige præcision inde i et domæne. Bevidstheden om den forskel øger effektiviteten i et samarbejde.
De små forskelle kan blive store, fordi vi alle sammen er mennesker. Og de følelser, som vi har med i bagagen, kan komme ud og finde plads i sprækkerne af usikkerhed og forskellighed.
Jeg læste forleden i Børsen om en dansk leder, der måtte bruge fem møder og flere uger på at forsikre den indiske underordnede om, at den ironiske, danske (og dumsmarte?) replik ikke var ensbetydende med en snarlig fyreseddel.
Måske er det også noget typisk dansk, at vi gerne underholder med sjove, ironiske og sarkastiske replikker. Men de skaber nemt distance, utryghed og usikkerhed.
Det skal jeg vist også øve mig på at lade være med. Skide svenskere.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
