Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
’Mere tid til det vigtige’ hedder den aktuelle udmelding om AI i den offentlige sektor.
Regeringen, KL og Danske Regioner opstiller et målbillede for kunstig intelligens i 2030, og de konkrete mål er:
Vi skal frigøre 50 millioner arbejdstimer svarende til 30.000 årsværk frem mod 2035.
Højst 20 procent af offentlige myndigheder peger på uklare rammer som barriere for at bruge AI.
Mindst 80 procent anvender AI i opgaveløsningen, hvor det giver værdi. Borgere og virksomheder oplever, at det er nemmere at have med det offentlige at gøre, og de ansatte oplever at blive understøttet i deres opgaveløsning af AI.
Det er jo egentlig fint nok alt sammen. Jeg mener også, at der er et stort effektiviseringspotentiale med AI.
Men jeg savner noget, for vi kunne jo som nation også have en samtale med et større perspektiv for øje.
ChatGPT er bare tre år
Måske er det bare mig, som kommer hjem fra folkemødet og stadig hænger fast i de høje luftlag over Bornholm.
Men tænk på, at ChatGPT kun er tre år gammel og knap nok har smidt bleen. Teknologien har meget vidtrækkende perspektiver.
Jeg tror, at talemåden om, at vi overvurderer effekten på kort sigt og undervurderer den langsigtede effekt er helt rigtig i tilfældet kunstig intelligens.
Vi har brug for et grundlæggende skift i måden, vi diskuterer den teknologiske forandring.
Nyt værktøj i bæltet
Parallellen til geopolitik og sikkerhedspolitik er oplagt. Ukraine-krig og Trump har sat en helt ny og afgørende dagsorden, hvor samfundet skifter kurs – ikke mindst drevet af en regering, som har fat i den store retorik.
Set i den sammenhæng er Digitaliseringsministeriet ude med en tilgang til AI, som kunne kaldes ”nyt-tool-i-digitaliseringens-værktøjsbælte”.
Men hvad nu hvis AI udfordrer hele det organisatoriske udgangspunkt?
Hvad nu hvis?
Kan det være, at en kommune ser helt anderledes ud om 15 år? Vil mange jobs forsvinde og endnu flere skifte karakter?
Bliver arbejdskraftmangel afløst af lediggang om 25 år?
Vil vi overhovedet være organiseret i fagforeninger? Hvilken uddannelsesverden har vi om 20 år? Hvad sker der med autoritet, når vi alle har så meget viden lige ved hånden?
Hvordan vil vi have det, når hardware og software arbejder sammen og vi møder talende og bevægelige robotter på hospitalet som ligner rigtige mennesker?
AI i overmorgen
Når Digitaliseringsministeriet taler sit "centraladminstrationsk" om AI, så er det helt relevant for at give den dagens teknologi en rolle i morgen.
Men vi må imødese meget vildere perspektiver for i overmorgen med teknologi, som endnu ikke er udviklet.
Som samfund står vi bedre rustet, hvis vi diskuterer de her perspektiver i en seriøs politisk samtale.
Måske skal den vokse ud af partiernes politikudvikling, og måske skal den komme fra vores toppolitikere.
Chief AI Officer
I Danmark A/S er digitaliseringsministeren på de gode dage en CIO, men vi ved godt at de fundamentale forandringer skal komme fra topledelsen.
Det er her den fulde kompleksitet af jura, etik, politik og teknologi samles og ledes.
Til sammenligning har Danske Bank lige udnævnt en Chief AI Officer. Målet er at forme "the future of banking" med AI.
Banken har fisket et dygtigt direktionsmedlem fra et forsikringsselskab med afprøvet AI-erfaring.
Jeg hælder til, at banken er lidt længere end Danmark A/S i at indse, at AI på den lange bane er en radikal gamechanger.
Vi står på nye kontinentalplader om et par årtier, og så er forandringen langt mere voldsom en 30.000 årsværk i den offentlige sektor.
Tror jeg.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
