Artikel top billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Nørgaard: NU etablerer jeg altså den der AI-biks - jeg har nogle gode ideer til et ret fedt navn

Klumme: Jeg har lovet Sonja IKKE at starte nye bikse op. MEN: Nogle gange er det fanme svært at lade være. Så nu sker der noget - bare for teste, hvor svært det kan være.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

God fredag! TGIF I får liiige et sidste billede fra Island til at starte på: Vores sidste morgen deroppe (i lørdags) startede fint ude på Gunnars farm med en dobbelt regnbue…

Og det er alt sammen meget godt.

MEN: Vi er nødt til denne fredag at begynde med en guide til at skide i en nødsituation.

Det gør jeg en del ud af denne gang, da jeg faktisk aldrig har skrevet om det før og gerne vil hjælpe nationen, centraladministrationen og ikke mindst læserne med at forberede sig på mulige ubehagelige scenarier i fremtiden.

Så følger nogle sande historier om en otte-årig dreng og en entré, en papegøje, der kunne sige “Reboot” og et pop-køkken, der gik lidt sydpå for Noma.

Så følger nogle solide investeringsråd fra mig til jer, så skal vi lige lave et AI-firma sammen, og så slutter jeg med lidt omtale af mit parti, noget øl-støj og ikke mindst et PS om min placering som nr. 87 ud af de 100 mest vanvittige IT-folk i Danmark.

Vi må i gang.

Skidegodt, Egon

Det nye Civilforsvarsministerium under Schack har haft den simple opgave at få fortalt danskerne, hvordan de skal skide i en nødsituation.

Naturligvis har hans ministerium involveret alle mulige andre i staten i denne kæmpeopgave.

De har brugt 14 måneder og overraskende nok ikke fået skrevet noget som helst til os endnu.

Det er værd at bemærke, at hver gang jeg taler med folk, der har, eller får, noget med dette nye ministerium at gøre, så siger jeg noget a la: “Jaja, det er vel heller ikke SÅ svært - det er jo dybest set det gamle Civilforsvar, der skal genskabes, og der findes MASSER af tidligere CF-folk, der kan hjælpe med at fortælle, hvordan det skal gøres. Og så må man supplere med nyere ting, såsom cyber, droner og andet…”.

Reaktionen er den samme Hver. Eneste. Gang:

“Nej, nej, det er slet, slet ikke ligesom Civilforsvaret”, som en meget ung mand fra ministeriet fortalte mig for nogle uger siden. Og det må han jo vide noget om.

Man kan ikke lære andre noget. Slet ikke i Danmark, fordi vi allesammen allerede er de allerklogeste mennesker i hele Verden på alle områder.

Resultatet er foreløbigt godt halvandet års shufflen mellem tre ministerier, hvor alle involverede hver især har en procents ansvar.

Det eneste output, om jeg så må sige, har været den varme mødedeltagerne har genereret med deres kroppe og den CO2, som de har leveret via deres udåndinger.

Det giver mig minder om Jens Nielsen, en god mand, der er død for tiden.

Han var journalist på ComOn.

Han fortalte mig engang, at han som ung studerende tilbragte et halvt eller helt år i UN-bygningen i New York som student, hvor han skrev speciale om deres mange (mange!) udvalg.

Ét af udvalgene bestod af en masse mennesker fra mange lande, der alle fik penge for at holde møder om, hvilket vand der skulle serveres til møder i udvalgene.

De var ikke nået frem til en konklusion i de 13 år, de havde eksisteret. Jeg tror ikke, vores nye civilforsvars-ministerium har en skid (!) på UN.

Kunsten at forrette…

Men lad mig gøre det klart: At skide i en nødsituation kræver erfaring, snilde, ressourcer og meget andet - med mindre man virkelig trænger til at skide. Så finder man hurtigt på noget.

Tv-serien Alene i Vildmarken har lært os at bruge mos (altså ikke kartoffelmos og deslige, men det lave, grønne halløj, der gror en del steder). Så det kan I bare gøre ude i den vilde, danske natur.

Men hvad så med os i huse og lejligheder?

Som altid kommer man rigtigt langt med en pakke vådservietter fra Rema og en rulle af de der gratis, grønne plasticposer, som vi får udleveret til vores husholdningsaffald, samt håndsprit. Så skal det nok gå altsammen.

Værsgo. Dér skrev jeg lige det, som det nye ministerium skulle have skrevet.

Jeg har også, til jeres behagelig orientering og selv-hjælp, lavet en Deep Research med GPT5 ved brug af følgende prompt, som I og ministeriet bare kan kopiere:

"Vi har et nyt ministerium her i Danmark, der skal tage sig nogenlunde af de samme roller som Civilforsvaret tog sig af i gamle dage, før man reelt nedlagde det, da den kolde krig sluttede.

Et af de mere kuriøse resultater af dette har været, at dette nye ministerium i snart halvandet år har forsøgt at lave retningslinjer for at forrette sin nødtørft (det vil sige skide, for at være lidt vulgær) i en nødsituation.

Det har kørt rundt mellem forskellige ministerier uden at de har kunnet få noget formuleret.

Jeg vil derfor bede dig udarbejde en grundig rapport om, hvad folk skal gøre i en situation, hvor deres toilet ikke virker (eller er stoppet i længere tid), og de skal forrette deres nødtørft. Hvad kan de gøre, hvad kan de anskaffe, hvad kan de gøre for at det ikke bliver uhygiejnisk, hvad gør de, hvis de bor i lejlighed eller hus eller ude på landet?

Hvad, hvis de sidder fast i timevis i en bilkø? Undersøg praktiske råd, erfaringer mv. fra andre lande og lav en grundig rapport om det."

Rapporten, der kom ud (!) af det, er faktisk skidego, Egon. Skriv til mogensxy@gmail.com, hvis jeg skal sende en kopi.

Teaser: Kattegrus er godt. Engangshandsker ligeså. For slet ikke at tale om klorin. Men jeg snød også: Jeg gav ChatGPT lov til at checke, hvad andre lande har gjort (i).

Igen og igen, OG….

Apropos genopbygningen af Forsvar og Civilforsvar:

Jeg talte - på toppen af et bjerg i Island uden for Glendavik - med en gut, der havde været soldat i den britiske hær BAOR) i Tyskland og i Ex-Jugoslavien i mange år, og han sagde, at det var det samme hjemme i UK.

Han fattede heller ikke, at man ikke bare spørger dem, der gjorde det i mange år.

Det forekommer mig for eksempel relativt nemt for kommunerne at finde ud af, hvor deres bunkere er, hvis de kunne få sig selv til at spørge dem, der plejede at tage sig af dem.

Men åbenbart skal vi ikke kun selv opfinde alt her i Danmark - vi skal også genopfinde det samme igen og igen.

“Jeg skal ski.. i jeres entré”

Apropos at skide: Som jeg før har nævnt, så er Gunnar oppe på Island ikke helt normal…

Gunnars voksne søn fortalte mig denne historie: Han var otte år gammel, og det ringer på døren.

Den fremmede mand i jakkesættet siger høfligt til knægten: “Goddag, jeg er kommet for at skide i jeres entré”, og knægten ikke så meget som blinker, men vender bare rundt, går ind i stuen og siger “Far - det er til dig”.

Som han sagde til Sonja og mig: “That’s how it was growing up with my father”.

Nu har sønnen fået en søn, som Gunnar introducerer til store maskiner, og alle er meget lykkelige.

Måske med undtagelse af sønnens amerikansk-fødte hustru, der har lidt svært ved at vænne sig til selvmodsigelsen islandsk planlægning.

Alt, der er mere end 42 minutter ude i fremtiden, skal man ikke spørge islændinge om - så erklærer de sig stressede.

Da Gunnar var ansvarlig for Oracle-kurserne på Island i biksen Teymi (det var Oracles partner på Island i 1990’erne) var det slet ikke usædvanligt, at folk bare mødte op på selve kursusdagen uden varsel og bad om at komme på kursus.

Jeg kender i øvrigt godt den pågældende herre, der sagde, at han skulle skide i entréen.

Hans navn er Benni, og han er født med den ene arm kortere end den anden.

Så han kan slikke sig selv på sin ene albue og fortælle opdigtede, men meget grove, jokes om sig selv og sine arme med komplet stoneface, der får folk, der ikke er forberedt, til at falde ned af stolen.

Det var den slags folk, der bemandede Miracle Island, og til dels stadig gør. Kedelige er de ikke.

Reboot!

Gunnar tog sig også på et tidspunkt af en Blåpandet Amazon-papegøje, der fik sit eget bur på kontoret.

Han lærte den at sige “Reboot!”, hvilket fik en del supportkald til at gå en lille smule sydpå, når folkene havde en kunde i røret, der pludselig, højt og tydeligt, hørte “Reboot!” I telefonen.

Han fik også bygget det største akvarium i Island midt i det nye kontor med hundredevis af ciklider og det smukkeste lava-rock-landskab, og det viste sig, at det måske var en lille smule utæt, hvilket underboerne opdagede.

Det var så stort, at der findes et billede af mig siddende på en stol i det (før der kom vand i både akvariet og underboens kontor).

For slet ikke at tale om dengang, hvor han købte en rød, ægte engelsk, dobbeltdækkerbus med fadølsanlæg og brugte den til at hente kunderne, når de skulle til et arrangement hos Miracle Island. Og til at køre dem hjem igen. Det har mindet om bussen i Harry Potter-filmene.

Noma versus Domino’s Pizza

Men min favorithistorie er denne: Noma lavede en pop-up-ting i Reykjavik, og Gunnar inviterede sine 20+ folk derind.

Det var IKKE billigt, og de var nødt til at sluge nogle bitre piller undervejs, inklusive da Noma præsenterede en ny version af en ret, som islændingene var tvunget til at lave af muggent brød i gamle dage, når tiderne var svære (vi danskere var nogle gedigne røvhuller over for dem, og livet var ofte hårdt, koldt, kort og sygdomsbefængt).

At lave en gendigtning af den ret opfattede de som en hån, men de sagde ikke noget.

Bonusinfo: Gunnar fortalte mig engang, at hans bedstefar stadig havde lidt svært ved at tilgive danskerne, at vi kørte dem SÅ hårdt.

Det handlede som altid (ligesom med Grønland) om noget med Kongelig Handel, monopoler og andet ineffektivt skidt.

Som altid hader vi danskere jo små, selvstændige bikse og beundrer store mono- og oligopoler, mens vi siger det stik modsatte i skåltalerne.

Nå, men da alle de fine, små og utallige måltider var serveret af Noma-gutterne, var Gunnar og hans folk stadig sultne, og han spurgte pænt tjeneren, om de evt. havde en bøf eller noget lignende, så hans folk kunne spise sig mætte?

Tjeneren fra Noma forklarede omhyggeligt om deres meget fine “koncept” og alt det sædvanlige…

Så sagde Gunnar de berømte ord, mens han dramatisk pegede på sin mobil:

“Nu bestiller jeg 21 pizzaer fra Domino's til levering her på adressen. Hvordan tror du, det vil se ud, når bilen holder her udenfor og leverer dem?”

Så viste det sig sørme, at de alligevel godt kunne finde noget ekstra mad derude i køkkenet, så Gunnars Miracle-folk kunne blive mætte.

Fortæl mig, hvad du investerer i, og jeg skal…

Dengang jeg var rig, var Danske Bank helt tosset med at ringe til mig og holde møder med mig. Som de jo er. Jeg har ikke hørt fra dem længe.

Engang ringede Bank-Martin og foreslog, at jeg investerede halvdelen af min pension i en aktieportefølje fra Danske Bank.

Jeg spurgte, om jeg så kunne få lov til at investere i en af de interne puljer, som de havde med de bedste papirer, eller om jeg kun måtte investere i dem, de havde lavet til kunderne med de lidt dårligere papirer? (insider-viden, I know)...

Det grinte han lidt af, og så spurgte han om det samme igen (som de jo gør).

Så sagde jeg, at jeg gerne ville investere i en portefølje, der havde med stoffer, våben og porno at gøre.

Han smålo lidt akavet og sagde “Mogens, det ved du jo godt, at vi ikke kan - men vi har en fin portefølje med tyske aktier!”.

Jeg har siden dengang ofte tænkt over, hvordan en bankmand kommer fra narko, våben og porno til Tyskland.

Ørsted - en bevinget aktie

Men som altid overgår virkeligheden selv de dårligste vittigheder…

Den danske stat investerer nu meget mere i Ørsted, nu hvor det går dem skidt. Eller rettere: Er nu nødt til at smide gode penge efter dårlige i al evighed, Amen.

USA investerer i Intel. Kina i 25 vigtige sektorer. Danmark investerer i en lufthavn i Nuuk (der har sine issues) og en vindmøllebiks med gårsdagems idé.

Havvind er superdyrt, kompliceret og totalt sårbart.

Så det satser vi på. Byg dog et par små atomkraftværker, der fylder som et par fodboldbaner, i stedet. Undskyld.

Nå, men historien fra Nuuk Lufthavn (linket ovenfor) mindede mig om en tur til Nuuk i 1998, hvor jeg underviste Q-Data, der svarede til CSC og Kommunedata slået sammen, i noget Oracle-halløj.

It-chefen fortalte mig følgende historie over frokosten bestående af hvalspæk og sælspæk:

Nogle år tidligere var lønkørslen ved en månedsafslutning nær gået galt, fordi råbet “Reeeeen” pludselig gjaldede gennem gangene og alle grønlænderne prompte forlod bygningen for at gå på jagt efter rener.

De få danskere, der arbejdede der, måtte løbe lidt ekstra rundt den dag, så alle de offentligt ansatte kunne få deres løn den måned.

Og sådan er det selvfølgelig også med lufthavne deroppe.

AI Act/Don’t Act: Min nye fedtbiks
Jeg har lovet Sonja IKKE at starte nye bikse op. MEN: Nogle gange er det fanme svært at lade være.

Jeg talte for eksempel med en islandsk jura-studerende, som havde skrevet et projekt om AI’s indvirkning på juraområdet.

I det forløb var de i gruppen kommet frem til én konklusion vedrørende EU’s AI Act: Den gør det reelt umuligt at lave et AI-firna i EU, med mindre man er stor og rig fra begyndelsen - og har masser af tid.

Efter at have rodet lidt rundt i AI Act, er jeg tæt på at give hende ret: Vi i EU har endnu engang formået at lave lovgivning om noget ukendt på en måde, så ingen kan agere.

GDPR-drømmen, der kom fra de paranoide tyskere, var jo, at alle andre ville kopiere os, hvis vi gik forrest, ridende på høje, hvide heste iført høje, hvide hatte.

Men det var vores fantasi. Det var ikke de andres fantasi, fordi hverken USA eller Kina kan forstå, hvorfor man SÅ effektivt skal forhindre alle andre end offentlige myndigheder i at fungere.

MEN: Det er fint med alle mine fordomme, etc., så jeg vil efterprøve det. Hver uge fra nu af skriver jeg derfor om mine anstrengelser for at gøre alt det korrekte for at få stablet en AI-biks på benene.

Hvad skal barnet hedde?

Men hvad skal den hedde? Her må I hjælpe mig Og I skal vide følgende: Hvis man vil have en .ai-adresse, koster det trods alt 90 dollar om året - men det er jo ikke penge, som vi mangler, kun tid til at bruge dem.

Her kommer nogle forslag:

JustThe.ai

Bare.ai

Always.ai

Everything.ai

FromMonths2Minutes.dk

AIAiai.ai

Men I har garanteret nogle bedre forslag. Send jeres forslag til mogensxy@gmail.com.

Risiko-baseret er vejen frem

Jeg forestiller mig, at denne fiktive biks skal lave noget, der virker ret ok at beskæftige sig med (HR, undervisning, whatever), men alligevel falder ind under alle mulige regler om risici i forhold til AI Act.

Så får vi se, hvad de forskellige myndigheder siger efterhånden, som jeg kaster mig over opgaven (med ChatGPT og læserne ved min side).

Jeg citerer i den anledning fra ChatGPT:

Citat begynd:

“Kort sagt: Et Annex III-system er et AI-system, hvis tilsigtede anvendelse er én af de udtrykkeligt oplistede højrisiko-brugssituationer i bilag III til EU’s AI-forordning. Sådanne systemer er som udgangspunkt klassificeret som højrisiko efter artikel 6, stk. 2.

Her er områderne i Annex III (eksempler forkortet):

  • Biometri: fjernbiometrisk identifikation, biometrisk kategorisering (følsomme/særligt beskyttede attributter) og emotion-genkendelse.
  • Kritisk infrastruktur: sikkerhedskomponenter til drift/styring af fx digital infrastruktur, trafik, vand, gas, varme, el.
  • Uddannelse: adgang/optag, vurdering af læringsudbytte, fastlæggelse af uddannelsesniveau, er eksamensovervågning/"cheating-detektion".
  • Arbejdsmarked/HR: rekruttering/udvælgelse, beslutninger om ansættelsesforhold, opgaveallokering og performance-overvågning.
  • Adgang til væsentlige ydelser: offentlige ydelser/tilskud, kreditvurdering, liv/helbredsforsikring, samt nødopkalds-triage/dispatch.
  • Retshåndhævelse: fx risiko-vurderinger, bevispålidelighed, (ikke udelukkende) profilering m.v. når myndigheder bruger systemet.
  • Migration/asyl/grænser: risikovurdering, sagsbehandling, detektion/genkendelse af personer (med visse undtagelser).
  • Retspleje & demokratiske processer: støtte til domstole samt systemer til at påvirke valg/afstemninger, når personer er direkte eksponeret for outputtet (administrativ kampagneoptimering er undtaget).
En vigtig finte: Et Annex III-system kan undtages fra højrisiko-klassen, hvis udbyderen kan påvise, at det ikke medfører en væsentlig risiko (fx påvirker ikke reelt udfaldet). Men hvis systemet profilerer fysiske personer, er det altid højrisiko. Vælger udbyderen at påberåbe undtagelsen, skal vurderingen dokumenteres og systemet registreres i EU-databasen før ibrugtagning.”

Citat slut.

Som altid med lovgivning, der handler om noget, man ikke aner, hvad er, og ikke aner, hvor går hen, indføres der fuld, evig og omfattende bevisbyrde for alle andre end dem, der laver reglerne.

Skyldig med mindre man har råd til at hyre en masse advokater. Fedt nok.

Mit eget parti: Partiet Humanisterne
Det her har jeg ikke rigtigt skrevet om før: Jeg fik Partiet Humanisterne godkendt af Indenrigsministeriet denne dato (28. august) i 2021.

Idéen var, at jeg ville overbyde selv populisterne i Enighedslisten og populisterne på højrefløjen mht. vanvittige valgløfter.

Da EL for eksempel sagde, at alle selvfølgelig skulle have ret til at tage lige netop dén videregående uddannelse, som de drømte om, hvor end de boede i landet, så tænkte jeg, at det kunne jeg da sagtens overgå ved at love, at alle ville få deres private professor på området til at undervise dem personligt derhjemme.

Målet var, at få EL til at sige, ét eller andet trods alt var for dyrt. Bare én gang.

Men jeg har ikke rigtigt fået taget mig sammen til at samle stemmer til det. Forslag og gode råd modtages gerne.

Øl-støj

Vigtigt! Én ting er, at der ofte bliver lidt støj i lokaler, hvor der indtages øl. Men støj ser også ud til at gavne selve fermenteringen af øl! Så det er slet ikke nogen dårlig idé at brygge øl samme sted som det drikkes:

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0963996925007653

Mange tak til min ven Jim for at holde øje med alle væsentlige fremskridt på dette område. Han har også fundet videnskabelige artikler, der dokumenterer, at triple-bryg fra Belgien bare har bedre skum, og hvorfor.

Det var dét! God weekend! Håber I vil hjælpe mig med at få lavet en AI-biks. Også fordi det nok vil kræve en slurk eller to undervejs, efterhånden som jeg forsøger at finde ud af, hvilke myndigheder, der skal godkende hvad…

PS: I må godt stadigvæk røre ved mig
… selv om jeg kun er nummer 87 på listen over de mest vanvittige it-folk i Danmark…

Men: Jeg har fået beskeder fra venner og bekendte om, at jeg skal sige UNDSKYLD.

Enten fordi jeg overhovedet ER på listen, fordi jeg står så langt nede på listen eller bare for at være sammen med de forkerte på listen. Jeg er enig: UNDSKYLD!

Det er i øvrigt hamrende smart af Computerworld at lave sådan en “MAGT 2025” (ikke MAGA, men MAGT). Make Another G&T. Det giver jo anledning til alle mulige artikler… for eksempel én om, hvorfor nogle står højere på listen end andre…

Men den er nem nok at forklare ifølge et interview i Computerworld: “Det starter i det små”, siger Nikolaj Vibe Michelsen, og fortsætter: ”Personerne på jeres liste har opbygget deres indflydelse over tid – gennem ansvarlig adfærd, ordentlighed og ved at komme med løsninger, der virker, og som er troværdige” siger han.

Det er nemlig rigtigt, Nikolaj. Ansvarlig. Ordentlig. Troværdig. Det er vores branche i en nøddeskal.

Jeg er SÅ klar til at lave den der AI-biks.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.