ProData er Danmarks dygtigste it-firma

Top 100 2005 En profitabel cocktail bestående af beskedne 16 fastansatte medarbejdere og 600 tilknyttede freelancekonsulenter betyder, at konsulenthuset ProData Consult kan smykke sig med titlen Danmarks dygtigste it-selskab 2005.

Artikel top billede

ProDatas administrerende direktør, Carsten Lindskog.

Top 100: En database spiller en central rolle i den fremgang, der sikrer it-virksomheden ProData Consult titlen som Danmarks dygtigste it-selskab i Computerworlds Top 100-undersøgelse. Databasen rummer oplysninger om flere end 700 it-konsulenter, der er tilknyttet ProData som freelancere, mens selskabets faste medarbejderstab kun består af 16 personer.

Den fordeling giver ifølge ProDatas administrerende direktør, Carsten Lindskog, selskabet en række fordele over for konkurrenter som CSC, Capgemini, Accenture og IBM, der har mange it-konsulenter på lønningslisten. En af fordelene er lavere faste omkostninger, men den største er øget fleksibilitet.

- Med freelancere er vi ikke afhængige af, hvad der er vores egne medarbejdere stærkeste side. I stedet vælger vi den af vores freelancere, der er bedst til at løse opgaven, siger Carsten Lindskog.

Derudover har freelancerne mulighed for at sige nej til opgaver, de ikke vil bruge deres tid på. Det øger freelancernes motivation kraftigt.

- De arbejder med noget, de har lyst til. Samtidig er de deres egne chefer, og det er i sig selv motiverende, mener han.

De tunge drenge

ProData har tidligere profileret sig på at være stedet, hvor de ?tunge? drenge arbejder. Det vil i praksis sige, at man for komme med i ProData-basen skal have mindst fem års dokumenteret erhvervserfaring som it-konsulent.

- Det krav har vi ikke tænkt os at slække på, selvom en konsulent, der kun har arbejdet i tre år, i nogle tilfælde kan være lige så dygtig som en, der har 10 års erfaring. Det er et princip, vi holder fast i, siger han.

Umiddelbart ser det heller ikke ud til, at der er grund til at ændre det princip. Kombinationen af freelancere med lang erhvervserfaring og en slank administration, har sikret Prodata Consult en fremgang, der er til at få øje på:
ProDatas overskud er mere end fordoblet i det seneste regnskabsår, og omsætningen er skudt i vejret fra 47,1 millioner kroner i 2003 til 88,6 millioner kroner i 2004.

ProDatas vækst i 2004 stammer primært fra eksisterende kunder inden for blandt andet telekommunikation og det finansielle marked, hvor virksomheden blandt andet yder konsulentbistand til TDC, Telia, Danske Bank og SDC.

Carsten Lindskog mener, at en af forklaringerne på ProDatas succes på konsulentmarkedet er, at de store spillere satser benhårdt på at få kunderne til at outsource alt it eller større projekter til dem selv. Derfor gør de mindre ud af konsulentdelen. ProData går den modsatte vej og satser først og fremmest på at sælge konsulenttimer, men napper gerne en driftskontakt, hvis muligheden byder sig.

Holder lav profil

ProData Consult har i øjeblikket 100 freelancekonsulenter i sving rundt omkring i Danmark. De bliver primært hyret som softwareudviklere, projektledere og businessmanagers. 

ProData er langt fra landets højest profilerede it-selskab, og de færreste ved, hvad det egentligt er, selskabets konsulenter leverer. Det er Carsten Lindskog godt klar over.

- Vi har helt bevidst valgt at føre en meget lidt offensiv medie- og markedsføringsstrategi. Vi vil helst ikke tale om os selv, men om kunderne, siger han.

Blandt ProDatas kunder finder vi, udover de store tele- og finanskunder, Danmarks Radio (DR). Tv-stationen bruger blandt andet ProDatas softwareudviklere til at strikke de bagvedliggende programmer sammen, som sørger for, at vi på valgaftener hurtigt bliver præsenteret for overskuelige resultater hjemme foran skærmen.

- Det er altid nogle meget spændende aftener. Alt skal fungere optimalt, og vi skal helst skal have fundet på noget nyt, så vi er et skridt foran TV2, fortæller Lindskog.

Atypisk konsulenthus

ProData er langt hen ad vejen atypisk på det danske konsulentmarked, da det minder om en mellemting mellem et rekrutterings- eller vikarbureau og et traditionelt konsulenthus. 

Kimen til den forretningsplan blev lagt, da Carsten Lindskog begyndte i konsulenthuset i 1998. Inden da havde han etableret et par virksomheder ? den ene solgte kinesisk urtethe ? og han kom dengang ind i et meget teknologitungt konsulenthus, der havde brug for en, som tog sig af forretningsdelen.

- ProData blev etableret i 1994, og da jeg kom til, bestod firmaet af fem højtkvalificerede it-konsulenter. De lå inde med en stor specialviden, men det kneb med at have alle beskæftiget hele tiden, så jeg begyndte straks at leje de ledige ud, siger han.

Han begyndte at organisere virksomheden, og tage sig af ?alt det praktiske?, mens konsulenterne tog sig af det, de havde mest lyst til: systemudvikling, projektstyring etc. Året efter blev han administrerende direktør og medejer i firmaet. 

Han mener dog ikke, at ProData Consult er blevet synonymt med hans person.

- Vi har samlet det helt rigtige team, som er håndplukket til at svinge sammen. Det er ikke nok at finde en god sælger eller en god personalechef. De skal også kunne svinge perfekt i teamet som i et symfoniorkester. De er nødt til at kunne spille perfekt sammen, for at stykket lyder godt. Og når man kan gøre det, så opstår der sød musik, som kunderne kan nyde godt af, mener Lindskog.

Jagter nye kunder

Selskabets gode resultat i 2004 får ikke ProData Consult til at hvile på laurbærrene, da der skal skrues yderligere op for blusset i fremtiden.

- Vi skal skaffe flere nye kunder, så vi har iværksat en mere offensiv strategi på det område. Det er begyndt at bære frugt. Alene i august fik fire nye kunder, fortæller Lindskog.

Det næste skridt i udviklingen af virksomheden er at splitte ProData Consult op, så den del af forretningen, som beskæftiger sig med Business Management, bliver lagt ud i et selvstændigt selskab.

- Det gør vi dels for at gøre mere opmærksom på, at vi også er til stede på dette marked, men også for skærpe profilen på kerneforretningen endnu mere, siger Carsten Lindskog.

Denne artikel stammer fra magasinet Top 100, som følger med fredagens trykte udgave af Computerworld.

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Københavnsområdet

KMD A/S

Senior Solution Architect

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Test Consultant

Midtjylland

Netcompany A/S

IT Consultant

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Vækst, skalering og internationalisering i en ny virkelighed

Vækst og internationalisering kræver it, der kan skifte retning uden at knække. Lær at designe løst koblede platforme, planlægge leverandørskift og skalere til nye markeder uden tab af tempo og kontrol. Deltag i dette lukkede roundtable med...

Digital transformation | København

Computerworld Summit 2026 - København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

Sikkerhed | Online

NIS2 gjort enkelt - spar tid med Security Insights

Få styr på NIS2 uden manuelt kaos. Lær at automatisere security assessments, styrke dokumentation og prioritere indsats. TDC Erhverv viser konkrete greb, der sparer tid og løfter compliance. Tilmeld og få 2 måneders gratis Security Insights.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job