Wine
Wine er kort fortalt en Linux-applikation, som skaber et miljø omkring Windows-programmer, så programmerne snydes til at tro, at de befinder sig på en Windows-baseret maskine.
Wine er en af Linux- og Unix-verdens nørdede rekursive forkortelser, og står for Wine Is Not an Emulator. De fleste programmer, som gør det samme trick som Wine, benytter nemlig som oftest en metode, der kaldes emulering.
En emulator duplikerer det miljø, som applikationen kører i. Men Wine implementerer blot de systemkald, som befinder sig i Windows kodebiblioteker. Emulatorer er som regel langsomme, fordi de i en hvis forstand bygger et styresystem oven på et andet. Hvis den underlæggende arkitektur tillige er anderledes end originalen, så skal samtlige processor-instruktioner også fortolkes.
Det er for eksempel situationen, hvis man emulerer Windows på en Macintosh-computer. Men Wine emulerer altså ikke, men implementerer i stedet de systemkald, som Windows-programmer kan finde på at kalde styresystemet med. Hvis man benytter Linux på Intel-arkitektur, og det gør de fleste jo, så burde ydelsen være i orden.
Hvis det lyder kompliceret, så er det helt korrekt. Et styresystem er en temmelig kompleks størrelse, og man kan ikke forvente at alle programmer fungerer gnidningsløst i det fremmede miljø.
Sparsom succes
Wine er ikke helt færdigudviklet, men vi downloadede den seneste version af programmet fra firmaet Codeweavers website, og installerede den under Red Hat 7.2 med installationsprogrammet GnomeRPM. Programmet lovede integrering med skrivebordene KDE og Gnome, men vi kunne ikke få det til at virke under Gnome med Nautilus-filhåndtering. Under KDE gik det hele fint, og et menupunkt med Wine dukkede op i KDE's menuer.
Installationen af Wine er ganske ukompliceret.
Lidt naivt kopierede vi WordPad over på en diskette fra en Windows-maskine og startede filen op. Det gik desværre ikke, da Wine fortalte, at der manglede en DLL-fil. Derefter prøvede vi et par andre småprogrammer og det var en blandet succes. WinZip 8.1 gik helt forrygende, mens et andet zip-program så ganske underligt ud.
Vi downloadede derefter en række prøveversioner af "rigtige" programmer, nemlig Dreamweaver 4 fra Macromedia og Photoshop 6.0 fra Adobe. Dreamweaver kunne ikke installeres, og Photoshops installationsprogram mente, at den befandt sig under Windows NT 4, hvilket den ikke brød sig om.
WinZip under Wine. Wine installerer en "snyde-Windows-partition", så de sædvanlige Windows-mapper findes også her.
Nu er det ikke godt at vide, hvad producenterne putter ind i disse evalueringsversioner, som alle og enhver kan installere, så vi prøvede derudover også med regulære versioner af henholdsvis GoLive 6.0 og Illustrator 9.0, begge fra Adobe. GoLive kunne ikke installeres, men det kunne Illustrator derimod godt. Men ved opstart meddelte programmet, at det ikke kunne finde en bestemt DLL-fil.
Disse sporadiske forsøg skal dog ikke tages som nogen absolut dom over Wine. På projektets website kan man finde en oversigt over forskellige Windows-programmer og brugernes erfaringer med dem under Wine, og alle de overstående programmer er faktisk repræsenteret, med større eller mindre succes.
Men vores konklusion er klar nok: Man kan ikke regne med at flytte sin Windows-favoritter over, sådan helt uden videre. Hvis man nørkler lidt videre kan det muligvis lade sig gøre - der er i hvert fald mange succes-eksempler på hjemmesiden. Men som udviklerne bag Wine gør opmærksom på, er der heller ikke tale om et færdigt produkt endnu.
Lindows
En ny Linux-distribution med det lidt suspekte navn Lindows, som skulle debutere her til foråret, har fået en del omtale på grund af dets lovede integration af Wine. Men anmeldelser af betaversionen har ikke været specielt begejstrede. Der rapporteres om de samme problemer med Wine, som vi oplevede.
Hvis man finder sine Windows-programmer uundværlige, så må man altså beholde Windows et stykke tid endnu, og derudover ligner Wine ikke et stykke software, som er tæt på færdiggørelse.
