IBM i open source-alliance om Linux

IBM indgår et samarbejde med Linux-distributørerne Novell og Red Hat. IBM’s danske salgsdirektør håber, at det vil smitte af på open source-udviklingen herhjemme.

Et nyt samarbejde mellem IBM og Linux-distributørerne Red Hat og Novell skal give flere alternativer på applikationshylden – og skub i salget af open source-løsninger.

Samarbejdet giver IBM bedre mulighed for at sælge løsninger fra Novell og Red Hat, der understøtter IBM's åbne platforme – blandt andet den Java-baserede Apache Geronimo webserver og Apache Derby-database.

IBM ønsker endnu ikke at sætte konkrete tal på forventningerne til markedet.

Men ifølge salgsdirektøren for IBM Software Danmark, Jens Knudsen, er målet at indtage størstedelen af Linux-markedet, der ifølge IDC vokser med 26 procent årligt på verdensplan.

Også på det danske marked forventer han øget interesse for og salg af open source løsninger.

- Vi oplever et øget behov for open source-løsninger på det danske marked, hvor der er kommet mere fokus på, at åbne standarder er vigtige. Og det sker samtidig med, at Linux-markedet er i vækst, siger Jens Knudsen.

Et af tegnene på den øgede interesse er ifølge salgsdirektøren, at der under Videnskabsministeriet er blevet oprettet et Software Kompetence Center, hvor virksomheder kan søge rådgivning om open source.

Samarbejdet mellem de tre parter understøtter SOA-konceptet (Service Oriented Architecture) og giver brugervirksomhederne mulighed for at udveksle information på tværs af systemer og underliggende hardware-platforme – og dermed vælge mellem flere applikationer.

Målgruppen er ifølge Jens Knudsen primært de lidt større virksomheder, såvel private som offentlige.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere