Ny topchef til Thy:data

Det danske softwarehus Thy:data har som led i et generationsskifte ansat Flemming Idorf Beisner som ny administrerende direktør. Beisner kommer fra en direktør-stilling hos Microsoft i Australien.

En enig bestyrelse har peget på danske Flemming Idorf Beisner som ny administrerende direktør i Thy:data-koncernen.

Beisner kommer fra en stilling som Business Group Director for Microsoft i Australien og New Zealand og har et detaljeret kendskab til markedet for Microsoft Dynamics AX, som Thy:data-koncernen primært baserer sine løsninger på.

- Flemming Idorf Beisner er et kendt ansigt i Microsoft-kredse, hvilket vi håber vil styrke vores samarbejde med Microsoft yderligere, udtaler Egon Østergaard, administrerende direktør i Thy:data i en pressemeddelelse.

Ansættelsen er led i et planlagt generationsskifte for den 150 mand store virksomhed med rødder i det nordjyske.

Knap 150 ansøgere

Flemming Idorf Beisner blev spottet blandt knap 150 ansøgere til stillingen og tiltræder som administrerende direktør, så snart han og familien har fundet noget at bo i herhjemme.

Flemming Idorf Beisner får base i Kolding, hvor Thy:data-koncernen har sit administrative hovedkontor.

Før Thy:datas nye koncerndirektør flyttede "down under" har han bestridt stillinger som salgsdirektør i Damgaard Data, landechef for Damgaard/Navision i Spanien og chef for Navision i England.

Stillingen som administrerende direktør i koncernen er nyoprettet og en del af et generationsskifte, der kommer til at ske glidende hen over de næste år.

Stifterne Egon Østergaard og Per Møller fortsætter som arbejdende bestyrelsesmedlemmer i virksomheden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere