Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Jyske it-firmaer mistænkes for kartel-dannelse

CIM Gruppen, der ejer CIM Electronics, mistænkes for at indgå i jobkarteller, hvor man aftaler ikke at ansætte hinandens medarbejdere. Firmaets direktør vil ikke afvise, at det finder sted.

– Vi stjæler ikke hinandens medarbejdere i denne del af landet.

Det var angiveligt beskeden til en jobansøger, der blev afvist ved en jobsamtale hos softwarefirmaet CIM Gruppen.

For ikke at afskære sig fra fremtidige jobmuligheder ønsker jobansøgeren – NN – ikke sit navn frem. Navnet er redaktionen bekendt.

Ikke i tvivl

NN har stødt hovedet imod en mur af aftaler mellem arbejdsgivere – de såkaldte jobkartelaftaler, mener han.

– Jeg kan selvfølgelig ikke bevise det sort på hvidt, for det kan man jo ikke, når aftalerne er hemmelige og måske mundtlige, men det kan jo ikke forstås på andre måder, siger han.

NN kom fra et job hos Kk-electronic i Herning, der blandt andet producerer elektronikkomponenter til vindmøller.

– Jeg havde ikke skrevet Kk-electronic på mit CV, da jeg kun havde været ansat i kort tid. Men under jobsamtalen talte vi om, hvor jeg arbejdede nu. Og så stoppede samtalen med det samme, siger han.

Andre afdelinger

NN forklarer, at han ikke pas­sede ind i den oprindelige stilling, som var opslået hos hosting­firmaet Struer Net, der også ejes af CIM Gruppen.

Men firmaet fandt hurtigt ud af, at han kunne bruges i andre afdelinger af CIM Gruppen, hvorfor lederen af CIM Electronics, blev hentet ind i lokalet til samtalen.

Men samtalen endte altså brat, da lederen under ansættelsessamtalen hørte navnet Kk-electronic.

Direktør Henning Vestergaard fra CIM Gruppen har talt med den pågældende leder, der er partner i selskabet.

– Vi erindrer ikke at have afvist kvalificerede ansøgere med den forklaring jobansøgeren giver, siger han.
Direktøren vil imidlertid ikke afvise, at firmaet indgår i jobkarteller.

- Har I aftaler med andre virksomheder om ikke at ansætte hinandens medarbejdere?

- Det kan jeg ikke afvise, siger Henning Vestergaard.

- Det er et ja/nej-spørgsmål. Har I eller har I ikke denne type aftaler?

– Det skal jeg ikke kunne svare på, siger han.

Omvendt afviser Kk-electronic, at firmaet skulle have nogen aftaler.

– Mig bekendt har vi ikke den type aftaler, siger marketingchef Erik Gammegaard fra Kk-electronic.

Sådan ser billedet ud

Sagen illustrerer det problem, fagforeningerne står med til hverdag.

– Det er præcis det billede, vi ser. Medarbejdere bliver afvist, når snakken falder på tidligere arbejdsgivere. Men det er umu­ligt direkte at dokumentere, at der er indgået aftaler, siger Carlo Søndergård, der er faglig chef hos HK/Privat.

– Derfor skal ministeren gå ind og forbyde aftalerne, så al den usikkerhed ophører, siger han.

Det lader imidlertid ikke til, at regeringen tager initiativ til et lovindgreb. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil afvente en højesteretsdom mellem Neoprocess og WM-data, der først forventes afsluttet om op til to år.

Retssagen handler om, at NeoProcess er blevet dømt til at betale 500.000 kroner i bod for at have ansat to medarbejdere fra WM-data.

I stedet vil Socialdemokratiet allerede i efteråret fremlægge et beslutningsforslag i folketinget om at forbyde de hemmelige kartelaftaler ved lov.

Vækstfond vil undersøge

Vækstfonden er aktionær i Struer Net, der igennem CIM Gruppen mistænkes for at have aftaler med andre virksomheder om ikke at ansætte hinandens medarbejdere.

Nu vil fonden undersøge forholdene i firmaet. Og kommer det til fondens kendskab, at der foreligger jobkartelaftaler, vil fonden bede firmaet om at ophæve aftalerne øjeblikkeligt.

– Vi afslutter samarbejdet med den pågældende virksomhed, hvis det kommer til vores kendskab at de har jobkartel­aftaler, siger investeringschef Ulrik Ankerstjerne fra Vækst­fonden.

Han forklarer, at som offentlig instans følger visse etiske forpligtelser med.

– Vi laver altid en helhedsvurdering af de virksomheder, vi går ind i. Herunder en etisk vurdering. For eksempel går vi ikke ind i firmaer, der laver pornohjemmesider. På samme måde er jobkarteller uacceptable ud fra et etisk synspunkt, og dem vil vi ikke samarbejde med, siger Ulrik Ankerstjerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere