Reportage: It-natten skyder fordomme ned

Reportage: Pletskud. Sådan lyder de deltagende unges bedømmelse af it-branchens charmeoffensiv, hvor knap 1.000 elever landet over besøgte 80 it-virksomheder

It-virksomhedernes seneste forsøg på at lokke de unge ind i branchen lader til at lykkes.

It-branchen mangler desperat arbejdskraft, og det skal it-natten være med til at rette op på det.

Den velkendte fordom om en programmør, der sidder dag ud og dag ind og taster løs, blev skudt ned i går aftes.

Ikke så ensformigt som forventet

I hvert fald for Mia Lind og Simon Laursen, der besøgte Systematic, EDB Gruppen og Fujitsu Services i Århus under it-natten.

- Jeg kunne sagtens finde på at blive programmør efter at have hørt, hvordan de arbejder. Det er slet ikke så ensformigt, som jeg troede, siger Simon Laursen fra Teknisk Gymnasium Christiansbjerg.

Især den megen kontakt med konsulenter, kunder og øvrige kollegaer kom bag på Simon Laursen.

Også Mia Lind fra Teknisk Gymnasium Århus Midtby blev positivt overrasket.

Hun vidste ikke, at der var så mange forskellige måder at arbejde med it på.

- Det var fedt at se, at der var både marketingsfolk og mange andre. De var langt fra alle sammen programmører, siger hun.

Stillede kritiske spørgsmål

Flere af de unge ville vide præcis, hvordan forholdene er, og stillede både nærgående og kritiske spørgsmål.

En ihærdig spørger forsøgte at få en leder hos EDB Gruppen til at røbe hendes løn.

Det lykkes dog ikke. Men lederen kunne oplyse, at i hendes afdeling lå medarbejdernes løn fra 35.000 til 65.000 kroner om måneden.

En ung fyr ville ligeledes høre, hvordan Systematic kunne forsvare at sælge it-systemer til militæret, når det kan koste menneskeliv i krig.

Så måtte Systematics personalechef træde til og forklare, at virksomheden har et princip om ikke at levere it til angrebsvåben.

Kommunikationschef Sara Helweg-Larsen fra Microsoft i København oplevede også de spørgelystne unge.

– Jeg er overrasket over , hvor interesserede de unge var. De vil virkelig vide helt konkret, hvad vi arbejder med, siger hun.

Sander roser branchen

Videnskabsminister Helge Sander (V) mødte selv op i Odense, hvor han besøgte virksomheden Hedal Kruse Brohus, som er specialist i elektroniske kataloger.

Ministeren roste branchen for dens arrangement.

- Vi politikere kan skabe nogle rammer i form af de rette uddannelser, men det er afgjort også vigtigt, at branchen selv tager gode og utraditionelle initiativer som dette, siger han.

I alt deltog knap 1000 unge i it-natten landet over, oplyser IT-Branchen, der er en af arrangørerne.

Læs mere i den trykte udgave af Computerworld:
- Derfor gider de unge ikke it
- It-branchen skal være bedre til at sælge sig selv

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S