Er du parat til crowdsourcing?

Klumme: En ny bølge har ramt forretningsprocesserne. Det hedder crowdsourcing, og det handler om at lade masserne hjælpe. Fon har gjort det, Eli Lilly har gjort det. Det virker.

Artikel top billede

Hvad har den amerikanske rumfartsorganisation NASA, Second Life, Boeing, medicinalgiganten Eli Lilly, Skype, Fon, Wikipedia – og en hær af nye iværksættervirksomheder til fælles?

De har alle taget et nyt ledelsesparadigme til sig, som bliver den næste store bølge: Crowdsourcing.

Et paradigme, som allerede er i gang med at revolutionere en lang række forretningsprocesser som for eksempel innovation, rekruttering, produktion, salg, kommunikation, service med mere.

Betydelige forandringer

Er det virkelig en revolution?

Ja, for det, som kendetegner en revolution, er, at den forårsager betydelige forandringer på relativ kort tid.

Den berører mange mennesker.

Den ændrer på magtstrukturer.

Den får kulturel og social betydning og som regel også økonomisk betydning.

Og netop derfor er det helt åbenlyst at crowdsourcing er en revolution.

Tag for eksempel Wikipedia, som på få år blev verdens største og førende encyklopædi ved helt at lade hvem som helst få lov til at skrive og redigere artikler omhandlende alt fra atomfysik til skovsnegle.

Tæsk af Fon

TDC var indtil 2007 en af Danmarks største udbydere af trådløse WiFi-netværk.

Men på 14 dage blev selskabets posi­tion slået tilbage til stenalderen, fordi det spanske WiFi-firma Fon valgte crowdsourcing som strategi.

Fon sendte en vognfuld WiFi-hardware til landet og overlod installa­tionen af tusindvis af adgangspunkter til brugerne.

Selskabet lod oven i købet brugerne bestemme forretningsmodellen.

Tilbage i 2001 indså en visionær topledelse i medicinalvirksomheden Eli Lilly, at virksomheden var nødt til at få mere fart på sin innovationsproces.

Virksomheden erkendte, at “vi bliver alligevel aldrig i stand til at hyre alle verdens klogeste hoveder”.

Trække virtuelt på kompetencer

Derfor etablerede Eli Lilly et selskab, der virtuelt skulle trække på kompetencer spredt for alle vinde over hele verden – med fokus på at løse biologiske og kemiske udfordringer.

Projektet har været en fænomenal succes.

Og siden 2001 har titusindvis af forskere, amatører, iværksættere og studerende fra hele kloden hjulpet Eli Lilly med innovation.

Tænk lige over det et øjeblik.

Der findes nok ikke en eneste virksomhedsleder, der ikke mener, at innovation er en af virksomhedens mest kritiske processer.

Og hvis man kan crowdsource noget så forretningskritisk som en innovationsproces, så kan man vel også crowdsource alle andre tænkelige forretningsprocesser såsom for eksempel produktion, service, rekruttering, salg, markedsføring.

Noget er ved at ske

Der er noget under opsejling.

Crowdsourcing som fænomen har eksisteret siden 1991, hvor finnen Linus Torvalds lagde kildekoden til Linux på nettet og bad interesserede programmører verden over om at deltage i udviklingen.

Men efter to skribenter i Wired Magazine navngav begrebet har det bidt sig fast.

I år 2005 var der 0 hits på Google – ved januar 2007 var der over 1,8 millioner. I går var der 2,6 mil­lioner.

Jesper Bove-Nielsen er konsulent, foredragsholder og iværksætter.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Københavns Universitet

    Platform Engineer

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior QA Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S