To historier, to business schools:
Klokken er 8.05, og jeg træder ind i forelæsningssalen.
De fleste er kommet, vi er vel omkring 100. Forelæseren lægger ud med at opremse de fire teoretiske artikler à 30 sider hver, vi skulle have læst til i dag.
Den resterende halvanden time går med en meget sjældent afbrudt monolog, delvist bestående af oplæsning fra overfyldte slides.
Kritik og evaluering
Klokken er 7.58, og jeg træder ind i klasseværelset. Alle er kommet – det er ret åbenlyst, hvis man kommer for sent, når der ikke er mere end 25 studerende.
Forelæseren lægger ud med et citat fra en Steve Jobs-tale.
Han indsamler i løbet af timen kritik, evaluering og strategiske forslag til løsning af problemet i den case, vi har læst, alt sammen i et velorganiseret rammeværk, på tavlen.
Den første historie er fra mit HA.dat studie på Copenhagen Business School (CBS), den anden fra Richard Ivey School of Business i Canada, hvor jeg læser nu.
Undervisning med cases er meget udbredt på nordamerikanske business schools – de studerende læser 10-15 sider om en virkelig virksomhed og dens virkelige problemer.
I timen diskuteres analyse af problemerne, men primært løsninger.
Moderat indblanding
Læreren faciliterer processen og giver den retning med moderat indblanding.
De studerende trænes i analytisk tankegang, praktisk brug af teori, at se sammenhæng i fragmenteret, informationsrigt materiale, at være kreative problemsøgere og -løsere og i at kommunikere.
Når jeg går til undervisning, tvinges jeg til ikke blot at forstå teksten, men selvstændigt at behandle den på et højere niveau – tingene synker dybere ind, og jeg lærer flere discipliner.
Denne læringsform er en kærkommen afveksling fra meget af den mere traditionelle undervisning, jeg har modtaget på CBS: ”teaching is telling, knowledge is facts, and learning is recall”.
Lektorerne står i stampe
Flere af mine fag på cand.merc.dat. havde faktisk hold, der var små nok til, at case-metoden med klassediskussion kunne lade sig gøre.
Desværre lader det til, at lektorerne står i stampe; de er inspirationsforladte, når det kommer til alternative undervisningsformer.
Enkelte innovatører sniger sig ind, men i gennemsnit når de ikke de undervisere, jeg har haft i Canada, til sokkeholderne.
Jeg tror, at det i høj grad er mangel på fantasi. Det virker som om, der ikke stilles så høje pædagogiske krav til lektorer.
Kommer det de studerende til gode?
Til gengæld skal de helst få artikler publiceret i anerkendte tidsskrifter løbende – men hvor meget kommer deres forskning de studerende til gode?
Man kunne nok tiltrække mere kvalificerede lektorer, hvis lønningerne var i samme lag som i Nordamerika.
Regeringen kaster om sig med paroler som: “Danmark som videnssamfund”, “forskning i verdensklasse” og “vidensamfund i det internationale førerfelt”.
Det bliver svært at opnå, når de konkurrerende universiteter modtager op til fire gange så meget støtte fra sponsorer og brugerbetaling fra studerende.
Dansk Industri konkluderede i en sammenligning af amerikanske og danske universiteter, at vi også halter langt bagefter, når det kommer til forskning.
Hvis Danmark virkelig skal i det internationale førerfelt, skal der ske noget.
Ingen ønsker brugerbetaling – hvad gør vi?
Mads Schjølin, MBA-studerende på Richard Ivey School of Business.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
