Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

IBM fyrer jobkartel-sagsøger for illoyalitet

IBM fyrer Claus Juul Bobjerg for illoyalitet. Det sker, efter Claus Juul Bobjerg rejste til IBM's generalforsamling i USA for at stille kritiske spørgsmål om jobkarteller til administrerende direktør Sam Palmisano

Fritstillet med øjeblikkelig virkning.

Det var meldingen til Claus Juul Bobjerg mandag middag, da han blev kaldt ind på kontoret hos hr-manager Søren Vendel Hansen hos IBM Denmark.

Illoyalitet, lød begrundelsen for fyringen.

HR-manageren pegede på, at Claus Juul Bobjerg, der sagsøger sin arbejdsgiver for de omstridte jobkarteller, i sidste uge tog til moderselskabets generalforsamling i Knoxville i USA for at stille kritiske spørgsmål til administrerende direktør Sam Palmisano.

Det lykkes dog ikke for Claus Juul Bobjerg at komme til orde på generalforsamlingen, der stoppede i det øjeblik, Claus Juul Bobjerg fik mikrofonen i hånden.

Men både computerworld.dk og Computerworlds amerikanske søsterudgivelse Computerworld News Service beskrev turen, og under fyringssamtalen henviste IBM direkte til to artikler på computerworld.dk, hvor Claus Juul Bobjerg udtaler sig om turen.

Fyringen indebærer, at Claus Juul Bobjerg ikke længere må komme hos IBM, men at han vil modtage løn i en fire måneder lang opsigelsesperiode.

Fortryder intet

Claus Juul Bobjerg er ikke voldsomt overrasket over fyringen.

"Jeg vidste, at der var en risiko, når man vil bringe de her aftaler frem i lyset og gå forrest for at bekæmpe dem. Men jeg fortryder intet," siger Claus Juul Bobjerg.

Han forklarer dog, at han har svært ved at se det illoyale i turen til USA.

"Jeg har aktier i selskabet, så må jeg vel også tage til generalforsamlingen og stille de spørgsmål, jeg vil," siger han.

Claus Juul Bobjerg har for cirka 7.000 kroner aktier i firmaet.

Prosa ryster på hovedet

Juridisk leder Hanne Lykke Jespersen fra Prosa, der kører jobkartel-retssagen for Claus Juul Bobjerg, ryster på hovedet af IBM.

"Vi vil forfølge sagen. Claus har ikke handlet illoyalt. Han tog til USA som aktionær. Det må medarbejdere hos IBM vel gerne," siger hun.

Hanne Lykke Jespersen forklarer, at Prosa nu vil køre erstatningssag for uberettiget fyring.

Samtidig slår hun fast, at fyringen ikke vil komme til at berøre den nuværende erstatningssag, hvor Claus Juul Bobjerg kræver 180.000 kroner i erstatning af IBM Denmark, fordi han uvidende var underlagt jobkartel-aftaler.

"Den sag kører vi videre for fuld kraft," siger hun.

IBM's personaledirektør Claus Gylling bekræfter at IBM har afskediget Claus Juul Bobjerg, men har ikke yderligere kommentarer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere