Hører man ikke allerede nu til blandt de datacenter-chefer, der bekymrer sig om centrets miljørigtighed, vil man inden længe komme til det.
De fleste er uvidende om firmaets svulmende elektricitets-regning, men de kender til mange af de irriterende følger af ikke at kunne tilgodese datacentret med fornuftig strømforsyning.
Servere med høj processor-tæthed kan blive til regulære varmeovne, som i visse kapacitetstunge systemer har slugt 30 kilowatt per rack.
Konsekvensen kan være, at der kommer til at mangle strøm til andre mindre rack i centret, mens andre får svært ved at dække hele bygningens strømbehov – de har simpelthen nået grænsen for, hvad elektricitetsværket kan klare forsyningsmæssigt.
Det er et problem, som blandt andre Mallory Forbes kender til:
Behov stiger
"Hvert eneste år, når vi reviderer vores standarder, stiger vores behov for strøm," fortæller Mallory Forbes, som er chef for mainframeteknologi i finans-holdingselskabet Regions Financial Corp.
"Det giver datacentret en ekstra udfordring, at der jævnligt skal højere strømforsyning til."
Det kan betale sig at effektivisere energiforbruget.
For hver watt, der spares på strømmen til datacentret, spares samtidig en watt i køling.
It-chefer med blik for den langsigtede gevinst har fået øje på fordelen i at investere i energibesparende udstyr.
Spiller stor rolle
"Energi kan ikke undgå at spille en stor rolle, når det gælder projekter, der for eksempel rækker fem år frem i tiden," forklarer Robert Yale, teknisk driftschef i investeringsselskabet The Vanguard Group.
I hans 5.600 kvadratmeter store datacenter er sikkerhed og tilgængelighed stadig højst prioriteret, men energien er efterhånden også rykket op på dagsordenen.
Ikke nok med at de grønne datacentre kan spare energi.
De kan samtidig nedsætte behovet for de ellers kostbare opgraderinger af infrastrukturen, som er nødvendige for at imødekomme gradvist stigende behov for strømforsyning og køling.
Med afsæt i de nye "grønne" tanker er flere organisationer nu gået skridtet videre ved at betragte hele datacentret i et miljømæssigt perspektiv.
Den snedige datacenter-bestyrer holder sig ikke bare orienteret om udviklingen, men holder sig på forkant, og hertil følger flere veje.
Konsolider serverne
Der er betydelige penge at spare ved blot at foretage nogle helt basale ændringer.
At konsolidere sine servere er et godt sted at starte, mener Ken Brill, stifter af og direktør i konsulenthuset The Uptime Institute, som har studeret området i en årrække.
Brills erfaring siger, at mellem 10 og 30 procent af serverne i mange datacentre er stendøde og derfor ligeså godt kan slukkes.
Der kan være hurtige penge at tjene på at fjerne fysiske servere – mellem 6.000 og 7.000 kroner pr. server per år, lyder et skøn.
"På en enkelt server kan man spare mellem 1.600 og 3.300 kroner i direkte energiudgifter, men dertil kommer yderligere beløb i sparede udgifter til køling," siger Mark Bramfitt, senior-kundechef i PG&E (Pacific Gas & Electric).
Kraftvarmeværket, der ligger i San Francisco, opererer med et program med betegnelsen "virtualiserings-opmuntring", som udbetaler kunderne en præmie på mellem 800 og 1.600 kroner for hver server, der tages ud af tjeneste i forbindelse med et konsolideringsprojekt.
Ideologien er, at datacentrene skal flytte så mange serverbaserede applikationer som overhovedet muligt over på virtuelle maskiner, hvorved man dels reducerer antallet af fysiske servere betydeligt, dels opnår bedre udnyttelse af de tilbageværende servere.
Generelt udnyttes kun mellem 10 og 15 procent af kapaciteten i fysiske servere, og da en passiv server stadig forbruger cirka 30 procent af den energi, den konsumerer ved maksimal drift, giver det naturligvis økonomisk mening at optimere udnyttelsen.
Styr på strømmen
Selv om der findes flere værktøjer til håndtering af strømforbruget, er de langt fra altid implementeret.
"Normalt vil der ikke være der i et typisk datacenter ikke være de store udsving i strømforbruget, mens it-systembelastningen snildt kan variere med en faktor tre eller mere. Heraf kan vi aflede, at elektricitetsforbruget ikke håndteres hensigtmæssigt," siger chefforsker ved energiforskningsinstituttet Rocky Mountain Institute, Amory Lovins.
Alene ved at anvende strømregulerende værktøjer og slukke overflødige servere kan man spare cirka 20 procent på energibudgettet, anslår han.
Når det ikke praktiseres i datacentrene, skyldes det primært, at administratorerne fokuserer alt for snævert på oppetid of ydelse, samtidig med at it-medarbejderne ikke kender nok til værktøjerne, mener Christian Belady, teknolog hos Hewlett-Packard.
Han vurderer, at indførelsen af strømregulerende værktøjer faktisk vil øge såvel systemerne pålidelighed og oppetid, fordi belastningen af centrenes strøm- og kølingssystemer mindskes.
Teknologichefen i DigiTar, der sælger løsninger til kommunikationslogistik, Jason Williams, finder imidlertid, at strømregulering i visse tilfælde kan være mere til skade end gavn.
DigiTar afvikler Linux på Suns T2000 servere baseret på UltraSparc flerkerne-processorer.
Højst besynderligt
"Vi bruger en masse Linux, men oplever til tider, at strømregulering får styresystemet til at opføre sig højst besynderligt,", fortæller han.
"Først og fremmest har det handlet om spredte kerne-nedbrud. Nogle systemer afvikler tilsyneladende Linux fint med ACPI aktiveret, mens andre giver op. Da det er så svært at forudsige, er vi generelt nødt til at slukke for både ACPI og anden strømregulering."
ACPI står for Advanced Configuration and Power Interface og er en specifikation, udarbejdet i fællesskab af blandt andre HP, Intel og Microsoft.
Køb energispare-servere!
Den første generation af flerkerne-chips har udmærket sig ved at bruge betydeligt mindre strøm end forgængerne.
"Intels Xeon 5100 ydede det dobbelte, men med et 40 procent lavere strømforbrug," siger Lori Wigle, chef for serverteknologi hos Intel.
Det kan altså også give mening på strømbudgettet at opgradere til flerkerne-baserede servere.
I fremtiden vil gevinsten på dette område dog flade ud, lyder det samstemmende fra foretagender som Sun, Intel og AMD.
AMD's aktuelle produkter forbruger mellem 89 og 120 watt, "og her bliver vi," siger Brent Kery, der er produktchef for Opteron-serien.
Lori Wigle tror heller ikke på, at Intel vil kunne holde 5100-processorens effektiviserings-kadence med sine kommende produkter.
"Det bliver nok lidt mere moderat, når vi kommer med vores 45-nananometer produkter," skønner hun.
Chipproducenterne er også begyndt at indbygge funktioner som I/O- og hukommelses-controllere i selve processor-platformen.
Suns Niagra II omfatter således en Peripheral Component Interconnect Express-bro, 10 gigabit Ethernet og flydende tal-funktioner på én chip.
"Faktisk har vi skabt en ægte server på en enkelt chip," siger ingeniør og chefarkitekt hos Sun, Rick Hetherington.
En sådan konsolidering medfører dog ikke nødvendigvis et generelt lavere strømforbrug på chip-niveau, hævder en ingeniør i IBM's System x-gruppe, som ønsker at være anonym.
Efter hans mening vil det overordnede net-strømforbrug forblive stort set uændret.
"Gevinsten ved at integrere … ophæves af de nye, hurtige opkoblingsmoduler som PCIe, Gen2, CSI eller HT3, FBDIMM eller DDR3," påstår han.
Mere fokus på strømforsyninger
At strømforsyningen i de fleste servere, som sælges i dag, fungerer håbløst ineffektivt, er et glimrende eksempel på server-markedets totale mangel på fokus på total cost of ownership - TCO – fastslår rådgivende professor ved Stanford University John Koomey.
Han har stået i spidsen for bestræbelser på at udvikle en protokol for håndtering af server-energi.
Forsøgene på at forbedre designet har været få og små – og forbedringerne nede i omegnen af en halv procent per år.
Blandt de nyeste designs kan man ellers godt finde frem til høj effektivitet, men det brede server-markedet udviser ikke den store interesse, fordi de er langt dyrere.
Ved en udnyttelse på 100 procent når effektiviteten i den gennemsnitlige server med mindre økonomisk strømforsyning sjældent over 70-75 procent, men falder til 65 procent ved en udnyttelsesgrad på 20 procent.
Den gennemsnitlige server-belastning skønnes at ligge på mellem 10 og 20 procent.
Det betyder, at ineffektiv strømforsyning lader knap halvdelen af strømforsyningen gå til spilde, før strømmen overhovedet når ud til it-udstyret.
Problemet bliver desto større af, at hver eneste watt af spildt energi kræver yderligere en watts forbrug til systemkøling blot for at få bugt med varmespildet.
Der findes strømforsyninger på markedet, som når en effektivitet på 80 procent eller mere – selv ved en 20 procents belastning – men de koster betydeligt mere. Alligevel vil de godt kunne betale sig i det lange løb, fordi de nedsætter såvel drifts- som kapitalomkostninger.
"For hver 100 kroner, man bruger ekstra på energi-effektivitet, vil man spare en kapitaludgift på 500 kroner til køling og infrastrukturelt udstyr," forklarer Amory Lovins, Rocky Mountain Institute.
Han synes, at alle strømforsyninger, der ikke som minimum kan yde en gennemsnitlig effektivitet på 80 procent på et lavt belastningsniveau, slet ikke burde sælges.
Råb leverandørerne op
Sikkert er det, at leverandørerne af it-udstyr ikke vil satse hårdt på energi-effektivitet, et splitsekund før brugerne forlanger det.
Joseph Hedgecock, direktør i og leder af datacentret i Lehman Brothers Holdings, udfører som en af de få et massivt lobby-arbejde for at presse et mere energivenligt server-design ud af leverandørerne.
"I første omgang er vi ude efter strømforsyningerne, og derefter vil vi kaste os over selve systemerne," siger han.
The Vanguard Group er tilsluttet brancheorganisationer som The Green Grid, der slår på tromme for energi-effektivisering, forklarer virksomhedens driftschef Robert Yale.
"Firmaet er medlem, og desuden er jeg selv involveret i forskellige informative projekter. For det er et emne, som trods alt diskuteres over hele verden, og hvor også leverandørsektoren skal inddrages."
Oversat af Lene Sekjær
