Kritiske it-systemer og infrastrukturen i Danmark kan sagtens blive lammet af massive hackerangreb, som det skete i Estland for nyligt.
Sådan lyder det fra to medlemmer af it-sikkerhedspanelet, der har beskæftiget sig med den kritiske it-infrastruktur i Danmark.
Begge fortæller, at Politiets Efterretningstjeneste, PET, selvfølgelig kan have gjort ting i det hemmelige, som de ikke ved noget om – men overordnet er opfattelsen, at Danmark slet ikke er rustet godt nok.
"Der opstår hele tiden nye former for angreb, og hackerne er altid et skridt foran, selvom de ikke er overmennesker," siger Jørn Guldberg, der er formand for Ingeniørforeningens it-udvalg.
Systemnedbrud uden hackere
Christian Wernberg-Tougaard sidder sammen med Jørn Guldberg i en lille arbejdsgruppe i it-sikkerhedspanelet, der arbejder med kritisk infrastruktur. Han er samtidig en de europæiske direktører i Unisys.
Hans kritik bygger især på, at kritiske danske systemer er brudt ned – selv uden indblanding fra hackere.
Blandt andet manglede politiet adgang til deres systemer under strømnedbruddet i 2003.
"Jeg har ikke set holistiske trusselsvurderinger, der gør, at man med ro i maven kan sige, at der ikke sker noget," siger Christian Wernberg-Tougaard.
Husk helhedssynet
Holistiske trusselsvurderinger skal blandt andet tage hensyn til, at et cyberangreb kan blive suppleret af et almindeligt terrorangreb.
For eksempel kan det være fint at have et backup-system, der kan tage over, hvis for eksempel CPR-systemet bliver lagt ned – men vil backup-systemet stadig virke, hvis det lokale kraftværk er blevet bombet?
Han synes dog, at det er et godt initiativ, at NATO vil samarbejde om at forhindre DDoS-angreb (distribuerede denial of service-angreb) og lignende.
"Men det er ikke nok at sadle på en hest," siger han.
Nødvendigt med despotiske førerbeslutninger
Især peger Christian Wernberg-Tougaard på tre initiativer, der kunne ruste Danmark langt bedre.
Det første er som sagt at få et helhedssyn på trusselsvurderingerne, hvor man ikke kun kigger på de enkelte systemer.
Det andet er at centralisere it-sikkerheden i for eksempel Videnskabsministeriet og lavet nogle klare minimumskrav til, hvordan kritiske it-systemer og infrastruktur skal sikres.
"Vi er nødt til at tage despotiske førerbeslutning, hvor vi siger: "Kære venner, sådan spiller klaveret." Vi er nødt til at centralisere," siger han.
Hvor er nødtelefonnettet?
Det tredje er hans egen ide om at skabe et slags dansk internet, der kan lukkes af for omverdenen.
Altså en samlet infrastruktur, hvor vigtige mailadresser, IP-telefoner, offentlige hjemmesider med vigtig information og lignende stadig virker internt i Danmark, hvorimod adgangen til og fra omverdenen helt er lukket af, mens angrebet er i gang.
"I gamle dage havde man nødtelefonnet. I en krise skulle statsministeren kunne ringe til forsvarsministeren. Hvorfor har vi ikke en parallel i dag?," spørger Christian Wernberg-Tougaard.
Han gør i øvrigt opmærksom på, at kritiske systemer ikke skal forveksles med offentlige systemer. I Estland var det største problem, at mange systemer i den finansielle sektor brød sammen. Sådanne systemer bør PET også have med i deres trusselsvurderinger.
