ComX afleverer selskabets aktier til Comendo

Bredbåndsselskabet ComX afleverer dets aktier til Comendo, og aktionærerne i ComX får til gengæld aktier i den samlede virksomhed. "Det er en risikobetonet transaktion, men ingen lotteriseddel," siger Finn Helmer, administrerende direktør og hovedaktionær, ComX.

Når de to selskaber ComX og Comendo som planlagt slår sig sammen, er det reelt it-sikkerhedsselskabet Comendo, der overtager bredbåndsleverandøren ComX.

"Teknisk set er det Comendo, der køber os," siger Finn Helmer, administrerende direktør og hovedaktionær, ComX.

Helmer blev medinvestor i ComX i december 2005 og overtog stillingen som administrerende direktør i november sidste år.

Comendo bliver løftestang

ComX-chefen tror fortsat på, at der kan skabes en solid forretning i at levere fiberbaseret telefoni, fjernsyn og internetforbindelser til det danske marked. Og endnu mere nu, hvor der er udsigt til, at Comendo bliver løftestang for erhvervskunder, hvor ComX hidtil har koncentreret sig om privatkunder.

Helmer er begejstret for det potentiale, han ser i at lægge de to virksomheder sammen.

"Vi bliver enormt stærke inden for bredbånd på det danske marked. Med vores nylige release af en boks, der giver forbindelser på 1 Gbit pr. sekund kan virksomheder for eksempel begynde at lave hot back up (hot back up betyder, at data gemmes i en back up-fil samtidig med, at de skabes, red.), siger Finn Helmer.

Han har bestemt ikke har opgivet sin vision om, at samtlige danskere skal have mulighed for at en bredbåndsforbindelse på 10 Gbit pr. sekund i sit hjem.

"Nu er 1 Gbit-boksen på markedet, så det er da et skridt på vejen," griner Helmer.

Bytte bytte aktier

Finn Helmer, der blev mangemillionær, da han stod for salget af chip-producenten Giga til Intel, fortæller, at ComX afleverer sine aktier til Comendo og til gengæld får aktier i den samlede virksomhed. De nærmere detaljer omkring aktiebyttet vil Finn Helmer ikke udtale sig om.

"Handlen ligger i størrelsesordenen 300 til 400 millioner kroner, men hvor mange aktier, vi får i den samlede virksomhed og andre detaljer, ligger ikke fast, før due diligence er overstået," siger Finn Helmer.

En due diligence betyder, at fagfolk gennemgår alle detaljer med en tættekam i blandt andet regnskaber og aktiver i virksomheder, der skal lægges sammen eller sælges.

Vi nærmer os nul

I første halvår 2007 er det med hiv og sving og ekstraordinære indtægter lykkedes det ellers økonomisk trængte ComX at få overskud på bundlinjen.

"Jeg har lånt ComX 13 millioner kroner, som virksomheden har brugt til at købe et lån ud på 41 millioner og på den måde er det lykkedes at opnå et overskud på 13,4 millioner," siger Finn Helmer.

Til gengæld blev resultatet før ekstraordinære poster i halvåret minus 17,9 millioner kroner.

"Det betyder, at jeg skal forbedre andet halvårs resultat med forskellen på minus 17,9 og 13,4 millioner for at nå et nulresultat, og det bliver i hvert fald meget tæt på," lover ComX-direktøren.

Virksomhedens hovedmål er at nå et primært driftsresultat eller EBITDA (resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger) på nul i slutningen af tredje kvartal.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere