Det europæiske marked skal åbne for trådløse ultra-wideband (UWB) netærksenheder i løbet af de næste seks måneder. Sådan lød kravet fra EU-Kommissionen i starten af året.
Danmark har dog været helt på forkant på dette område, og allerede den 7. november sidste år efterlevede vi kravet.
Nu begynder flere europæiske lande som eksempelvis England også at gøre sig klar til UWB-standarden, der kan være med til at revolutionere elektronikken hjemmet.
Den kan nemlig afløse kablerne mellem forbrugerelektronikprodukter og overføre signalet trådløst.
"Man kan udmærket tænke sig, at UWB vil blive grænseflade mellem en lang række forbrugerelektronikprodukter og derved gøre stuen kabelløs," siger Robert Lindgaard, Souschef, Teknisk kontor, IT- og Telestyrelsen.
I praksis betyder det, at de kabler, som i øjeblikket forbinder eksempelvis dvd-afspiller med fladskærmen, mp3-afspilleren med computeren eller kabelbunken til hjemmebiografens lyd og billede, kan afløses af en trådløs standard, der er hurtig nok til at varetage opgaven.
De første produkter kan allerede være på markedet inden for et til to år, anslår IT- og Telestyrelsen.
Smalt område i Europa
Den trådløse UWB teknologi vil understøtte hastigheder for dataoverførsel på op til 480 megabit i sekundet.
Det er samme hastighed, som USB 2.0 kan tilbyde, og det er da også meningen, at UWB skal afløse kablede standarder som USB og FireWire samt den trådløse Bluetooth.
De amerikanske myndigheder har allerede givet tilladelse til, at UWB-enheder kan sende et signal i båndet fra 3,1 GHz til 10,6 GHz.
I Europa bliver det lidt anderledes. Her bliver frekvensbåndet smallere.
I Danmark kan UWB således benytte i frekvensområdet 6 til 8,5 GHz.
Det er dog kun første generation, og det kan ikke udelukkes, at frekvensområdet på sigt bliver større, oplyser IT- og Telestyrelsen.
Det betyder at produkter, der bruger det fulde frekvensbånd i USA ikke må bruges i Danmark på nuværende tidspunkt.
På vej mod total trådløshed
Udviklingen går med raske skridt mod en trådløs fremtid, hvor det ikke kun er mobiltelefonernes netværk, der fungerer overalt.
Snart vil vi kunne tage vores trådløse enheder med os og bevæge os frit fra et netværk til et andet. Endnu har de trådløse netværk dog deres begrænsninger, enten når det gælder rækkevidde eller dataoverførsel.
Man kan opdele netværk efter deres rækkevidde. Hvis det trådløse netværk kun fungerer på afstande af få meter, typisk inden for samme lokale, taler man om personlige trådløse netværk, wireless personal area network, forkortet WPAN.
Her benytter man ofte den trådløse teknologi som afløser til kablerne, og netværket etableres typisk mellem enheder, der tilhører en enkelt person.
Den mest udbredte WPAN teknologi er Bluetooth, som fortrinsvis benyttes i mobiltelefoner, headsets, lommecomputere, bærbare pc’er, mus og tastaturer.
Typisk har Bluetooth-forbindelser en rækkevidde på omkring 10 meter, og kan maksimalt overføre 3 megabit data i sekundet.
Bluetooth kan også bruges i printere, GPS-enheder og alverdens andre gadgets, men den forholdsvis lave båndbredde sætter begrænsninger for anvendeligheden.
For eksempel er Bluetooth ikke oplagt til digitalkameraer og mp3-afspillere, for her skal der overføres så store mængder data, at ventetiden bliver for lang.
Det er heller ikke nok til eksterne harddiske, cd- og dvd-drev, og trådløs overførsel af video er helt håbløst med Bluetooth. Der skal en hurtigere standard til, og her kommer teknologien Ultra Wideband (UWB) ind i billedet.
Omvendt radioteknologi
UWB-radiosendere transmitterer signaler ved lav effekt, i et meget bredt frekvensbånd i frekvensspektret.
Almindelige radiosendere sender med høj effekt omkring en valgt frekvens. Dette betyder at man kan udnytte frekvensbåndet maksimalt, samt at de enkelte signaler ikke forstyrrer hinanden.
UWB-sendere benytter den stik modsatte teknik. Her udsender man en byge af signaler over et meget stort frekvensområde. For ikke at forstyrre er signalet dog meget svagt og har derved kun en begrænset rækkevidde.
UWB har været, og er stadig, et omdiskuteret emne i Europa, primært på grund af frygt for at det bredspektrede signal forstyrrer andre urelaterede signaler, men IT- og
Telestyrelsen har undersøgt sagen og konkluderet, at der ikke bliver tale om væsentlige gener.
Det betyder, at vi forhåbentlig kan se frem til en kabelløs fremtid inden for få år.
