Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Ophavsretten bør moderniseres, mener Johanne Schmidt-Nielsen, folketingskandidat for Enhedslisten.

Enhedslisten til kamp: Fildeling skal være lovlig

Folketingsvalg 2007: Afkriminaliser fildeling og forbyd pladeselskaberne at kopibeskytte materialet. Sådan lyder forslaget fra Enhedslisten. Pladebranchen ryster på hovedet.

Enhedslistens spidskandidat til Folketinget, Johanne Schmidt-Nielsen, mener, at fildeling skal være lovlig, og digital rights management, DRM, ulovlig.

En modernisering af ophavsretten, kalder hun det.

”Jeg tror, at det er en illusion at tro, at man kan stoppe kopiering. Det er at stikke hovedet i busken. Politikerne bliver nødt til at erkende, at der er behov for at nedsætte en kommission, der tager spørgsmålet op om, hvordan kunstnerne kan blive kompenseret for deres arbejde,” siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Ryster på hovedet

Hos pladeselskabet EMI ryster administrerende direktør, Michael Wermuth på hovedet over forslaget.

Ophavsretsloven er ikke sådan at modernisere, mener han.

”Jeg er meget skeptisk, når det handler om at finde en model, hvor kunstnerne bliver kompenseret ordentligt. Det ville jo også gælde alle mulige andre ting end musik. Bøger, film. Alt muligt, hvor der er ophavsret,” siger Michael Wermuth.

Enhedslisten kan heller ikke komme med et klart bud på en mulig ny fordeling af kagen.

”Mit budskab er bare, at vi må tage situationen alvorligt. Det er en illusion, at man kan stoppe kopiering, så vi skal have igangsat et seriøst arbejde, der handler om, hvordan man kan støtte kunstnerne samtidig med, at man bruger de muligheder, somk internettet har,” siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Udover at lovliggøre fildeling vil Johanne Schmidt-Nielsen arbejde for at ulovliggøre DRM.

”Den anden side af det her er, at internettet er et fantastisk redskab til at sprede viden og kultur meget længere, end man hidtil har kunnet. Det er gammeldags ikke at forholde sig til de muligheder, som internettet rummer,” siger hun.

Problem for forretningsmodellen

EMI har forståelse for, at DRM kan være problemfyldt for forbrugere og har således givet mulighed for at købe digitale kopier, der ikke er spærret af kopisikring.

Ideen er, at det skal være nemmere at bruge musikken på forskellige typer afspillere.

”Hvis man lovliggør kopiering, så vil DRM nok være den eneste måde, at følge forbruget på, hvilket jo ville være nødvendigt for at sikre den rette kompensation,” siger Michael Wermuth.

Han er bekymret for, at man ikke rigtig har gennemtænkt hvad det vil betyde, hvis man gør fildeling lovligt.

”Jeg tror, at man risikerer at undergrave forretningsmodellen for alle dem, der er med til at frembringe et værk. Det er jo både dem, der skriver værket, dem, der fremfører det, dem, der promoverer og producerer det og så videre, der skal kompenseres. Jeg har meget svært ved at se, hvordan det skulle foregå, hvis der bare kan kopieres frit,” siger Michael Wermuth.

Den forretningsmodel er Johanne Schmidt-Nielsen dog ikke så optaget af.

Ingen samvittighedskvaler

”Jeg har sådan set ikke nogen samvittighedskvaler overfor de store pladeselskaber. Det, der er relevant for mig, er hvordan man kan støtte kunstnerne, - kke hvordan man kan støtte de store pladeselskaber,” siger hun.

Hun nævner, at MySpace for eksempel kan være et godt sted at få udbredt viden om musik til alle mulige mennesker uden om de store selskaber.

”Ellers kan det være, at bands skal købe sig til den promovering, som pladeselskaberne står for i dag. Det kan jeg ikke svare på. Vi må bare indse, at kopiering ikke kan stoppes, og vi må se på andre måder at kompensere kunstnerne for deres arbejde,” siger Johanne Schmidt-Nielsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere