Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Den filippinske rorgænger Freddie Sumolio står klar til at reagere på lodsens ordrer, mens besætningen løsner fortøjningen.

Så er Computerworld på langfart

Reportage, 3. dag: Med blot 90 centimeter under kølen går tankskibet Gotland Sofia fra havnen ud mod den engelske kanal. De digitale søkort og GPS sørger for at overvåge farvandet omkring skibet.

Port Jerome, Frankrig: Skibsradioen knitrer med meldinger. 1. styrmand Jonas Jersild Jensen indstiller skærmen med de elektroniske søkort.

Klokken er 14.17. Tidevandet er på vej mod sit højeste, og på kommandobroen venter kaptajn Claus Geerthsen på, at den franske lods skal ankomme for at føre skibet fra Port Jerome oppe af Seine-floden de to og en halv time ud i den engelske kanal.

Først da kan skibet sættes på autopilot med kurs mod Port Everglade i Florida.

Skærmene med radar og elektronisk søkort lyser i skær kontrast til hylderne med de sirligt sammenrullede signalflag.

”Flagene hører gammel tid til. Det er meget sjældent, de bliver taget i brug,” lyder det fra Claus Geerthsen, da Computerworld spørger til flagene.

Computerworld er med tankskibet på turen over Atlanten, og skildrer, hvordan højteknologi er en uundværlig del af den moderne handelsflåde.

Flydende pengeskab

Med mere end 46 millioner liter 87 oktan blyfri benzin i tankene, er Gotland Sofia nærmest et sejlende pengeskab med en værdi på mere end en halv milliard kroner.

14.26 går den franske lods ombord. Han skal have gelejdet det 183 meter lange tankskib ud gennem Seinen, hvor der nogle steder i sejlrenden er mindre end en meter mellem skibets køl og Seinens bunden.

Og med så lille en margen for fejl er det afgørende, at lodsen er opmærksom skibets fart. Hvis farten er for høj , risikerer man, at skibet suges ned på bunden.

Den filippinske rorgænger Freddie Sumolio står klar til at reagere på lodsens ordrer, mens besætningen løsner fortøjningen.

Se alle omkring dem

Officererne overvåger det elektroniske søkort, der er koblet på GPS-systemet. Med den kan de ikke bare overskue skibets position, men også med et klik på det Windows-baserede system identificere skibene omkring dem.

Lige foran Gotland Sofia sejler det lyseblå tankskib Mærsk Rosyth med 8,9 knob (knap 17 kilometer i timen) mod Rotterdam med forventet ankomst dagen efter.

På den måde kan de med AIS (Automated Identification System) følge alle skibe i sejlrenden frem mod den engelske kanal, hvor Seinen udmunder.

Uret viser 15.11, da Gotland Sofia passerer det norske skib Happy Girl fra Stavanger, der venter på at slippe væk fra kajen og ud mod havet.


Lige så stille
En halv time senere sætter lodsen og kaptajnen hastigheden ned på Gotland Sofia til 2,5 knob, for her er afstanden til bunden blot sølle 90 centimeter.

De fladbundede flodpramme synes nærmest at ræse forbi det danske tankskib, der må liste sig frem mod dybere vande for at kunne sætte farten op.

Det flade marsklandskab glider stille forbi, og de græssende får og køer synes som små hvide vatduske set oppe fra kommandobroen mere end fem etager over flodens lysebrune vande.

Gotland Sofia passerer forbi kun 150 fra flodbredden.

16.02: Forude ligger den franske kystby LeHavre. Industriområdet rå, grå skorstene søjler sig mod den grå himmel.

En time senere passerer Gotland Sofia under Normandie broen. Hastigheden er nu 7,9 knob, og der er 1,9 kilometer til havet.

Snart fri fra Seinens snærende bånd.
Følg Computerworld om bord på Gotland Sofia de næste dage.

(1 knob = 1 sømil/time. 1 sømil = 1.852m, red.)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere