Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Der er ikke lagt op til prikkerunde, men til massefyring hos Motorola i Aalborg.

Usikker fremtid for fyringstruede Motorola-ansatte

De 265 fyringstruede mobiludviklere i Motorolas afdeling i Aalborg skal håbe på, at en stor telespiller køber dem. Men udsigterne er alt andet end lovende.

Om fire uger er det afgjort, om de fyringstruede ingeniører i Motorolas udviklingsafdeling i Aalborg skal fortsætte med at udvikle telefoner, eller om de skal en tur forbi arbejdsformidlingen.

Fire uger er den tid, som den danske Motorola-direktør, Bo Waasberg, har fået til at finde enten en løsning på moderkoncernens sparekrav eller lukke afdelingen i Aalborg.

Det sidste synes mest sandsynligt.

Medarbejderne blev nemlig orienteret i sidste uge, og den slags plejer at varsle ubehageligheder.

Hvis afdelingen lukker, vil det være et stort tab for hele den nordjyske region, vurderer Bent Dalum, lektor og institutleder for erhvervsstudierne på Aalborg Universitet.

"265 højtlønnede ingeniører uden arbejde er slemt nok. Men psykologien i det og den almindelige tiltrækningskraft for regionen vil lide. Det er et slag for det nordjyske renomme. Og det er ikke rart. "

Kraftig overlevelsesevne

Historien har dog vist, at regionens udviklerkræfter har en kraftig overlevelsesevne.

"Men det har tidligere drejet sig om teams på 30-40 mand. Det her er et meget stort team, der har holdt sammen gennem årene. Lykken vil være, hvis en af de store slår til og overtager dem. Men det kræver en stor spiller," siger Bent Dalum.

Han peger på, at de største er Nokia, Samsung og LG.

"De to koreanske virksomheder er gode bud. Det er Sydkorea der virkelig hamrer igennem med Samsung og LG," siger han.

Derimod skal aalborgenserne ikke sætte næsen op efter hjælp fra den opgående sols rige, Japan, vurderer Bent Dalum.

"Undtaget Sonys halvdel af SonyEricsson er resten af de japanske spillere ikke stærke på dette område, selvom de var blandt de første i verden til at indføre 3G. Deres terminaler som Panasonic og Mitsubishi er ikke kommet ud over rampen, heller ikke infrastrukturen," siger han.

Regionens flagskib i fare

Den lukningstruede Motorola-afdeling er vant til nye ejere, og har gennem de seneste 20 år haft seks af slagsen.

I rækkefølge har udviklingsafdelingen været ejet af danske DanCall, engelske Amstrad, tyske Bosch og Siemens, taiwanske BenQ og senest Motorola, der købte udviklingsafdelingen i 2006.

"Kommer der ikke en overtagelse, kan det mærkes. Det er regionens flagskib på udvikling af terminaler," siger Bent Dalum.

Han tør ikke sige, hvem der er mest oplagte som købere.

"Indtil for kort tid siden ville jeg have peget på kineserne, hvor især Huawei er fremadstormende. Men de er på vej ud af terminalmarkedet, selvom de er verdens fjerdestørste på infrastruktur til mobiltelefoni."

Ikke verdens nemmeste opgave

Et salg af Motorola i Aalborg er ikke verdens nemmeste opgave at gå til lige nu, mener direktør og partner i LNP Corporate Finance, Jan Larsen, som er virksomhedsmægler inden for it og tele.

"Timingen er ikke god, så det vil ikke være en attraktiv opgave på den måde. Omvendt er det heller ikke umuligt, men det kræver to til tre måneder at identificere mulige, internationale købere. Og her er nok tale om en af de store aktører," siger Jan Larsen.

Han betragter den truende Motorola-lukning som blot en af flere kommende konsolideringer i branchen.

Motorola i Aalborg har netop lavet en ny telefon, ZN5, fra bunden. Det er en 2,5G kameratelefon, som lektor Bent Dalum beskriver den.

Så hvis nogen står og mangler et komplet udviklingsteam, der kan bygge en telefon fra bunden, er der en til salg i Aalborg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere