Artikel top billede

Asger Jensby er fortid i JMI Invest, og selskaberne skal sælges.

Jensby-firmaer gemmer sig bag en mur af tavshed

Efter det i går stod klart, at selskaberne i JMI Invest skal sælges, har de ramte direktører været lukkede som østers.

Hvis tavshed er guld, så er JMI Invests øvrige selskaber godt på vej til at blive mange penge værd.

Siden det kom frem, at Asger Jensby forlader JMI, og selskaberne i porteføljen sælges, har der nemlig været nær total radiotavshed fra de involverede direktører.

Jamen…

Hos det JMI-ejede selskab Folia, der leverer digitale kortløsninger, er direktør Michael Gram kort for hovedet, da han bliver ringet op.

Jeg vil høre om…

"Jeg har ikke nogen kommentarer."

Hvorfor ikke?

"Jamen, det har jeg bare ikke," siger han.

I stedet henviser Folia-direktøren til den nye bestyrelsesformand for JMI-invest, advokaten Ole Borch, der har speciale i konkurssager.

Hos Copy Tosh, der sælger kopi- og printløsninger, lyder et stort set identisk svar fra direktør Rene Christiansen:

"Jamen, jeg har ikke nogen udtalelse. Jeg henviser til Ole Borch," siger han.

Fullrate skifter ud i bestyrelsen

I bredbåndsselskabet Fullrate er direktør Stig Myken lidt mere meddelsom. Han gør det klart, at Asger Jensby er trådt ud af bestyrelsen i selskabet.

"Vi tager det ad notam, hvad der sker. Vi er selvfølgelig glade for, at det er lykkedes at drive virksomheden videre. Det er altid bedre end alternativet. Men vi forholder os mest til, at vi har mistet et bestyrelsesmedlem og -formand," siger han.

Ny formand bliver det tidligere bestyrelsesmedlem Lars Andersen, partner i Seed Capital Management, der har været medinvestor i Fullrate siden begyndelsen.

Det sidst ankomne medlem af JMI-familien, Scriptor, som JMI Invest ejer 80 procent af, bekræfter, at der er forbud mod at udtale sig.

"Ole Borch (advokaten, red.) har bedt om, at de henvendelser, der kommer, skal igennem ham," siger Freddie Nielsen, direktør i Scriptor.

"Udover det, har jeg ikke rigtig nogen kommentarer. Det er så nyt, så jeg ved ikke noget," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere