Artikel top billede

Kurator sælger IT Factory-software til tyskere

IT Factorys software er blevet solgt. Medarbejdere følger med over til ny arbejdsgiver.

De færdigudviklede produkter var ikke ligefrem ved at falde ned af hylderne i IT Factory, der pralede med en omsætning på en milliard kroner, men reelt kun havde en omsætning på en million kroner.

Kurator Boris Frederiksen har da også tidligere kaldt det en "udfordring" at sælge noget fra IT Factory, fordi næsten intet var færdigudviklet.

Men nu er det altså lykkedes kurator at sælge noget af det software, som medarbejderne i selskabet har været i gang med at udvikle.

Med i salget følger en række nøglemedarbejdere, der har været tæt på udviklingarbejdet.

Køberen er Group Business Software AG, der er børsnoteret på børsen i Frankfurt.

Selskabet åbner en afdeling i Danmark, som skal varetage satsningen på online-løsninger som software as a service.

Tidligere direktør Carsten Sjørup fra IT Factory er nu blevet vicedirektør i den danske afdeling.

"Vi er utroligt glade for, at produktet og visionerne for dette, som vi har arbejdet med i de seneste år, får lov til at leve videre, og jeg er overbevist om, at Group er den helt rigtige køber, og at produktet vil blive en stor succes i at levere og administrere produkter som software as a service over internettet, både på kort og lang sigt," skriver han i en pressemeddelelse.

ukendt pris

Kurator virker også glad, da han har hentet penge hjem til kreditorerne.

Men han vil ikke på nuværende tidspunkt oplyse, hvor mange penge, der er hentet på salget, hvilket også vil give en indikattion af, hvor langt man har været i udviklingen af produktet PaaS.

"Der har været en del skriveri om, hvorvidt der fandtes produkter eller ej i IT Factory. Det stod klart meget tidligt, at der har været en reel udvikling af produkter, og det er derfor glædeligt, både for medarbejderne og selvfølgelig kreditorerne, at det nu bekræftes ved dette salg," siger han i pressemeddelelsen.

I pressemeddelelsen bruges store ord om forventningerne til softwaren, hvilket da også på it-blogger Dorte Tofts blog har affødt en kritisk kommentar.

Gik uden om svenskerne

Med det tyske valg af køber gik kurator uden om Media Power, der har Mikael Ljungman og Carl Freer tilknyttet.

Selskabet meldte kort tid efter konkursen ud, at det gerne vil købe resterne af IT Factory.

Men det fravalgte kurator. Mikael Ljungman er i dag sigtet af dansk politi for medvirken til bedrageri.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere