Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

HP tester Android som kandidat til de bærbare

Måske vil du snart kunne købe HP-bærbare med Google-styresystemet Android. Kritikere mener ikke, at Android er en god mulighed.

Computerworld News Service: Hewlett-Packard er gået i gang med at teste Googles styresystem, Android, som et muligt alternativ til Windows i en stribe af HP's bærbare computere.

Ifølge visse analytikere vil dette træk gøre det muligt for HP at tilbyde en netbook til lav pris og optimeret til trådløse netværk, der giver adgang til webbaserede tjenester som Google Docs.

Kritiske røster stiller dog spørgsmål ved, hvorvidt Googles styresystem er opgaven voksen.

Brugerfladen er kun halvfærdig

"Som det er nu, er Android knap nok færdigpudset til mobiltelefoner," siger Avi Greengart, som er analytiker hos Current Analysis.

Selvom styresystemet fungerer udmærket på T-Mobiles smartphone G1, så udkom det først sidste år, og "brugergrænsefladen føles stadig halvfærdig," mener han.

HP understreger, at virksomheden stadig blot er i gang med at teste Android, som er et styresystem baseret på open source Linux-kernelen.

HP har sat softwareingeniører på opgaven, men har endnu ikke taget nogen beslutning om at tilbyde Android i noget produkt, lyder det fra talskvinde Marlene Somsak.

"Vi vil vurdere, hvor egnet styresystemet er til at møde behovene i computer- og kommunikationsindustrien," forklarer Somsak. "Vi forholder os stadig åbent og kigger på forskellige styresystemer."

Netbooks er små, lavpris-bærbare, der er designet hovedsagligt til at browse på nettet og udføre almindelige, mindre computeropgaver.

Denne kategori af computere er blevet meget populær med omkring 10 millioner solgte netbooks i 2008 - et tal, der analysehuset IDC forventes at blive fordoblet i år.

Android blev designet til mobiltelefoner. men ses også af andre end HP som et muligt styresystem til netbooks. It-entusiaster har været i gang med at teste Android på netbooks såsom Asusteks Eee PC, og chipproducenter som Qualcomm og Freescale håber på at få Android på netbooks, der indeholder deres Arm-baserede chip.

HP pønser muligvis på en netbook, der er optimeret til at bruge webbaserede tjenester såsom den hostede kontorprogrampakke Google Apps og Googles online-storage-tjeneste, påpeger Roger Kay, som er direktør for Endpoint Technologies Associates.

Netbooks minder på en måde om store smartphones, da de er designet til at give hurtig adgang til online-tjenester ofte over trådløse netværk.

Ingen licensafgifter

Der er ingen licensafgifter for Android, hvilket kan gøre det muligt for hardwareproducenter at tilbyde billigere computere, end det er muligt med Windows. Men forbrugerne har dog vist sig at være villige til at betale ekstra for at få en netbook med Windows, bemærker analytikere.

HP tilbyder allerede computere med frit valg mellem Linux og Windows, og det kan indebære visse risici at introducere endnu et styresystem, advarer David Daoud, som er research manager hos IDC.

Det er ikke alle slutbrugere, der bryder sig om Linux, fordi de ikke er bekendte med det, fremhæver han.

"Vi kan se, at et antal netbooks leveres tilbage på grund af Linux. Forbrugerne er vant til Microsofts Windows-verden," siger Daoud.

"Der er stadig ikke mange klient-computere, der bruger Linux, særligt ikke i modne markeder som USA og Europa, bemærker han.

Men det vil sandsynligvis være til Androids fordel, hvis HP introducerer netbooks med styresystemet. HP's vægt som verdens største pc-leverandør ville gøre brugen af Android mere udbredt ifølge Daoud. Styresystemet kan få succes i fremkommende markeder som Indien og Kina, hvor adoptionen af Linux vokser.

HP vil dog være nødt til at levere et forbrugervenligt produkt, der gør Linux lettere at bruge, vurderer Daoud.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere