Artikel top billede

Apple truer med at lukke for iTunes på Palm Pre

Palm mener, at det ville være et "direkte anslag" mod Apples egne iTunes' kunder.

Computerworld News Service: Apple er i denne uge kommet med en dårligt skjult trussel til ejerne af den ny smartphone, Palm Pre, som er en konkurrent til iPhone, om at virksomheden når som helst kan slå nægte dem adgang til at bruge iTunes til synkronisering.

I et support-dokument, der tirsdag blev offentliggjort på Apples website, stod der, at Apple "ikke understøtter" hardware, der ikke er Apples eget, og som forsøger at bruge iTunes til at synkronisere indhold fra en Mac eller en Windows-pc.

"Apple er opmærksom på, at visse tredjeparter hævder, at deres digitale mediaafspillere er i stand til at synkronisere med software fra Apple," står der i support-dokumentet.

"Apple yder dog ikke support til eller tester for kompatibilitet med digitale medieafspillere, der ikke er fra Apple, og da software løbende ændrer sig, er det muligt, at nye versioner af Apples iTunes ikke længere tilbyder synkroniserings-funktionalitet med digitale mediaafspillere, der ikke er fra Apple."

Pre, som i USA blev lanceret 6. juni, synkroniserer med værts-computeren via iTunes ved at snyde Apples software til at "se" smartphonen fra Palm som en iPhone eller iPod. Før Pre'ens debut i USA forsvarede Palm denne work-around som en "let og elegant måde" for brugerne at få adgang til musik, fotos og video på deres computere.

Nu reagerer Palm anderledes defensivt på Apples svar.

"Palm Media Sync er designet i åbenhedens og tilgængelighedens ånd, som også Apple aktivt har støttet ved at droppe DRM fra iTunes-kataloget," siger en talskvinde fra Palm.

"Alle mulige virksomheder understøtter alle mulige måder at lade folk flytte deres egne data mellem forskelligt udstyr … men hvis Apple vælger at gøre synkroniseringen af indhold umulig, vil det udgøre et direkte anslag mod virksomhedens egne iTunes-kunder, som vil blive frataget en sømløs og genkendelig synkroniserings-oplevelse."

"Permanent ubrugelig"

Dette træk fra Apple kan være nært forestående ifølge Palm, som har været overordentligt flittig til at oplyse Palm-brugere om metoder, de kan benytte, hvis deres smartphones pludseligt forbydes adgang til iTunes.

"Folk har nogle forskellige muligheder: De kan altid beholde den nuværende version af iTunes og på den måde fortsætte med at synkronisere deres musik," oplyser talskvinden i en e-mail. "Pre kommer også med en anden mulighed installeret til at overføre musik og anden medieindhold til enheden. Og der findes tredjepartsapplikationer, som man også kunne overveje."

Hvis Apple faktisk slukker for knappen, så ville det ikke være første gang, virksomheden gør smartphones til "mursten" med en enkelt softwareopdatering. Tre måneder efter virksomheden introducerede den første generation af iPhone, advarede Apple de brugere, der "jailbreakede" deres telefoner, om at de overtrådte licensaftalen, hvilket annullerede garantien.

Dengang kom Apple også med trusler: "At ens iPhone bliver permanent ubrugelig på grund af installation af uautoriseret software, er ikke dækket i iPhones garantibevis."

Tre dage senere udsendte Apple en opdatering til iPhone, navnlig Version 1.1.1., der gjorde oplåste iPhones ubrugelige til andet end nødopkald, og som slettede ethvert spor af uautoriserede tredjeparts-applikationer.

Apples sidste opdatering af iTunes skete 1. juni, da virksomheden lukkede en kritisk sårbarhed og forberedte softwaren til iPhone 3.0, som nu er blevet tilgængelig til download.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere