Artikel top billede

Foto: Torben Klint (Foto: Torben Klint)

Kommuner kan frit sjofle med udbudsreglerne

Det får ingen konsekvenser for 28 kommuner, at de har har fusket med it-udbudsreglerne. Først fra 1. juli træder nye skrappere regler i kraft.

I dag kan offentlige myndigheder stort set uden konsekvenser undlade at gå i udbud med anskaffelser, der ellers ifølge udbudsreglerne burde gå i udbud.

Det oplyser ekspert i udbudsret, manager cand.jur. Maj-Britt Böwadt fra Rambøll Management Consulting.

Hun peger dog på, at der fra 1. juli 2010 træder nye regler i kraft, når Danmark implementerer ændringerne i Kontroldirektivet.

"Ændringerne betyder, at kontrakter, der ulovligt er blevet gennemtrumfet uden udbud, under nærmere omstændigheder kan ophæves."

"Denne mulighed findes ikke i dag, da de offentlige myndigheder faktisk ikke behøver at efterleve afgørelser fra Klagenævnet for Udbud," siger hun.

De nye regler får først virkning fra ikrafttrædelsen, oplyser Maj-Britt Böwadt.

28 kommuner kan gå fri

Dermed bliver der formodentlig ingen konsekvenser for de 28 kommuner, der allerede har indgået aftaler med KMD uden at gå i udbud.

Manglende udbud, der ellers har kostet skatteborgere op imod 200 millioner kroner og fået politikere op i det røde felt.

Selvom de 28 kommuner er havnet på Konkurrencestyrelsens bord, behøver de intet at frygte. For heller ikke Konkurrencestyrelsen har mulighed for at gribe kraftigt ind, forklarer Maj-Britt Böwadt.

"Konkurrencestyrelsen har ikke kompetence til at træffe afgørelser i konkrete sager om udbud, og kan hverken nedlægge forbud eller udstede påbud."  

"Når Konkurrencestyrelsen behandler konkrete sager om udbud, er det med henblik på, at man på baggrund af en uformel konfliktløsning kan rette op på eventuelle fejl, der måtte være begået under en udbudsprocedure, eller at yde rådgivning til en ordregivende myndighed, således at risikoen for en klagesag minimeres," siger hun.

Undrer sig over få udbud

Maj-Britt Böwadt fra Rambøll Management Consulting, der rådgiver kommuner i udbudsspørgsmål, understreger, at hun ikke vil kommentere på den konkrete sag:

"Jeg kan ikke udtale mig om de konkrete sager, da jeg ikke kender de nærmere omstændigheder, men generelt kan man da undre sig over, at vi ikke ser så mange udbud eller konkurrenceudsættelser af kommunale systemer".

Hun understreger, at opgaver på en værdi over en halv million kroner skal annonceres og konkurrenceudsættes, og anskaffelser for over cirka 1,5 millioner kroner skal i EU-udbud.

Fortolkes indskrænkende

Såfremt der er tale om opdateringer af et eksisterende system, skal den oprindelige kontrakt derfor indeholde mulighed for en sådan opdatering, enten i form af tilkøbsmuligheder eller som option.

Opgraderingen skal desuden holde sig inden for den oprindeligt udbudte kontrakts rammer, herunder kontraktvarighed og prissætningsmekanismer.

Et udbud, der naturligvis skal være foregået efter alle de gældende regler.

Indeholder den oprindelige kontrakt ikke en sådan mulighed for opgradering, gælder det almindelige udbudsretlige princip om, at væsentlige ændringer medfører en pligt til fornyet konkurrenceudsættelse eller udbud.

Bestemmelsen om direkte tildeling af kontrakt, fordi der kun findes én leverandør, der kan klare opgaven, er ifølge Maj-Britt Böwadt en undtagelsesbestemmelse, der skal fortolkes indskrænkende.

Bestemmelsen kan kun anvendes i de tilfælde, hvor det ville kunne betragtes som misbrug at opfordre til afgivelse af bud eller interessetilkendegivelser, fordi der kun findes én leverandør, der kan møde behovet.

Det vil derfor altid være en konkret vurdering, om den enkelte kommune er forpligtet til at konkurrenceudsætte eller udbyde anskaffelsen.

Ikke en vanskelig proces

Ifølge Maj-Britt Böwadt behøver genemførelsen af konkurrenceudsættelse eller udbud ikke at være en besværlig eller kompliceret process.

Hun forklarer, at det væsentligste er, at kommunen identificerer sine behov og krav til systemet og på den baggrund udarbejder det udbudsmateriale, der skal anvendes i forbindelse med konkurrenceudsættelsen eller udbuddet.

"Et udbud skal selvfølgelig skal overholde de minimumstidsfrister, der fremgår af udbudsdirektivet - men bortset herfra bør gennemførelsen af selve anskaffelsesprocessen være stort set ens, uanset om der sker konkurrenceudsættelse og udbud eller foretages en direkte forhandling med en leverandør," siger hun.

I forvejen krav til god forvaltningsskik

Hun understreger, at som offentlig myndighed er kommunerne jo underlagt kravene til god forvaltningsskik, der blandt andet indebærer, at der skal gennemføres en proces, der dokumenteres og begrundes, ligesom valget af system skal være udtryk for en forsvarlig økonomisk forvaltning af offentlige midler.

"Fordelen ved konkurrenceudsættelse og udbud er desuden, at der skabes den fornødne konkurrence på markedet - en konkurrence, der er til fordel for kommunen," forklarer hun.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere