"Man kan ikke styre et stort it-projekt, hvis man ikke ved, hvad det handler om."
Sådan lyder det fra en af Danmarks tunge it-chefer, Torben Bonde fra Vestas, der var nomineret til årets CIO i Computerworld i 2009.
"Vores erfaring er, at man skal have teknisk personale, der ved, hvad det gør. Man kan ikke bare tro, at leverandører, konsulenter eller andre kan klare den opgave," siger han.
Den interne it-viden skal blandt andet kunne gennemskue de forskellige agendaer, som aktørerne har. De skal fungere som øjenåbnere, så man ikke blindt springer ud i kæmpeprojekter og derved fejler.
En metode, som Erik Frøkjær, der er lektor i datalogi ved Københavns Universitet med speciale i usability og offentlige it-systemer, ligeledes er varm fortaler for.
Torben Bonde ser det ikke som sin opgave at kritisere statens mange problemprojekter, men han fortæller gerne om de erfaringer, han har fået gennem mange år som topleder inden for it-verdenen.
Og han beskriver to basale niveauer i it-projekter.
"Det handler om at vælge de rigtige projekter og så at eksekvere dem på en god måde," siger han.
Forudsætningen for at gå i gang med et it-projekt er, at der er opbakning omkring det over hele linjen.
"Det er ikke kun et spørgsmål om at regne ud, hvad der er af kroner og øre i projekter i form af en business case. Det handler også om, at der er en motivation hos både ledelse og deltagere for at føre tingene ud i livet," siger Torben Bonde.
Er motivationen og timingen ikke den rigtige, så kan man lige så godt glemme det, lyder hans vurdering.
Det handler om menneskers hverdag
Et stort it-system er ikke bare en autonom enhed, der kan proppes ind midt i organisationen.
Det har en væsentlig indflydelse på hverdagen for alle de personer, der skal anvende det, eller på anden vis er involveret i udviklingen.
"Der sker en kæmpe transformation, hvor et system ændrer på menneskers måde at arbejde på og i visse tilfælde også deres adfærd, og det er ikke bare noget man gør," siger Torben Bonde.
Igen et argument for, at hele organisationen skal være forberedt på forandringerne, for at opnå succes.
Hvis det kun er det politiske miljø som eksempelvis ledelsen, der ønsker en it-løsning, kan man således forvente en række udfordringer fra de øvrige aktører, der kunne inkludere medarbejderne.
Skræddersyede biler er dyre
Vestas bruger heller ikke de kæmpe store specifikationsrapporter på tusindvis af sider, som er gænges i store statslige it-projekter, i sin it-udvikling.
"Det svarer til, at hvis man vil købe en bil, så starter man med at lave en kæmpe liste over, hvad den skal kunne. Til sidst findes den bil slet ikke, og derfor bliver forhandleren nødt til at bøje og modulere de modeller, der er til rådighed," siger Torben Bonde.
"Det er modifikationerne, der koster mange penge. Det er dyrt at skræddersy løsninger."
Hos Vestas anvender man den modsatte proces.
"Vi starter med at bestemme, om vi skal have en sportsvogn eller en stationcar og så ser vi på de modeller, der er på markedet," beskriver han.
Men der er ikke nok at se på bilmodellen eller farven. Det er også nødvendigt at åbne for motorrummet og vurdere, hvad bilen kan dernede.
"Der skal en intern teknisk ekspertise til at vurdere indholdet, ellers ved man ikke, hvordan køreegenskaberne er," siger han.
Skriver man bare en lang liste over krav, får man ofte en masse ting, der ikke er kritiske for virksomheden, hvilket er spild af tid og penge, vurderer it-chefen i Vestas.
Staten inviterer de private indenfor
Staten er langt fra blinde overfor de private virksomheders måde at drive it-projekter på.
"Samlet set har vi i det offentlige brug for at blive mere professionelle til at håndtere it-projekter. Det tror jeg, vi alle kan blive enige om. Og derfor kan det måske være en god idé at kigge på, hvordan større private virksomheder lykkedes med større it-projekter," har Finansministeriets digitaliseringschef Lars Frelle-Petersen tidligere udtalt til Computerworld.
Finansministeriet, Videnskabsministeriet, Skatteministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet er da også ved at lægge de sidste hænder på en større it-udredning til regeringen.
I udredningen har man blandt andet hentet erfaringer fra virksomheder som Danske Bank, Dong, Novo Nordisk og Nykredit.
Udredningen omhandler blandt andet årsagerne til konstante budget- og tidsoverskridelser i statens knap fem milliarder årlige it-budget, der er fordelt nogenlunde ligeligt mellem drift og udvikling.
It-udredningen bliver offentliggjort inden for den nærmeste fremtid, og Lars Frelle-Petersen ønsker derfor ikke at sige for meget om det igangværende rapport-arbejde.
