Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

KL-formand var også til golf på KMD's regning

KL-formand Erik Fabrin har været til golf på KMD's regning. Tidligere har han advaret andre kommuner mod at tage imod gaver.

Selvom KMD netop har meldt ud, at den stopper gaveregnen over kommunale embedsmænd, så er der stadig gave-sager, der kommer frem i lyset.

KL's formand, Erik Fabrin, der er borgmester i Rudersdal Kommune, oplyser således til B.T., at han har været til et golfarrangement på KMD's regning.

"Jeg har deltaget i en golfturnering oppe i Furesø, hvor KMD betalte. Det var for en tre-fire år siden, men det arrangement kan jeg stå helt og aldeles inde for," siger han til avisen.

Men forvaltningsekspert og lektor Sten Bønsing fra Aalborg Universitet kalder det for bestikkelse.

Fabrin: Gør som os
En stribe afsløringer af golfarrangementer, fodboldkampe og koncerter er kommet frem de seneste uger.

Det har tidligere fået Erik Fabrin til at stå frem i Computerworld og råde sine kolleger i landets øvrige kommuner til at være åbne om arrangementerne.

Han pointerede:

"Jeg vil gerne understrege, at vi i KL naturligvis tager klar afstand fra enhver form for nepotisme eller andet ulovligt".

Han fremhævede i den forbindelse sin egen kommune:

"Jeg vil opfordre til, at man i kommunerne følger vores eksempel i Rudersdal, hvor vi kører en åben linje. Hvis en direktør eller borgmesteren inviteres til et større arrangement af en leverandør, så fremgår deltagelsen af kommunens hjemmeside," sagde han.

"Som kunde skal man være opmærksom på, hvad det er og under hvilke omstændigheder, man siger ja til at modtage - billetter, gaver eller lignende," lød det videre.

Kommune har kontrakt med KMD

Rudersdal Kommune har oplyst over for Computerworld, at kommunen har kontrakt med KMD.

"Rudersdal Kommune kan orientere om, at vores betalingsaftale med KMD, der løber i 2008-2010, er forlænget med ét år til udgangen af 2011."

"Begrundelsen herfor er at skaffe kommunen tid til at forberede et EU-udbud af de ydelser, aftalen omfatter," lød det i et skriftlig svar til Computerworld.

Det har grundet ferie i kommunen endnu ikke været muligt at få oplyst, om kontrakten fra 2008 har været i udbud.

Erik Fabrin er ikke vendt tilbage med svar på Computerworlds henvendelse, hvor vi blandt andet beder ham oplyse, hvorvidt golfturen var oplyst på kommunens hjemmeside.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere