Verdens dyreste domæne solgt

Et amerikansk Internetfirma har betalt 7,5 millioner dollars for domænenavnet business.com.

Af Lene Sekjær

Et Internet-investeringsforetagende med ambitionerne i orden har betalt det hidtil højeste beløb, 7,5 millioner dollars, for et domænenavn, skriver flere amerikanske medier i dag.

Firmaet, eCompanies, vil bruge det eftertragtede navn, business.com, til en kommende business-to-business Internet-tjeneste. eCompanies er stiftet af den tidligere Internetchef hos Walt Disney, Jake Winebaum.

Det hidtil dyreste domænekøb stod Compaq for. Virksomheden betalte sidste år 3,35 millioner dollars for Internet-adressen altavista.com, som det aldrig var lykkedes den oprindelige ejer, Digital Equipment, at få rettigheder til.

eCompanies har købt business.com af mediemanden Marc Ostrofsky, som for nylig solgte sin kombinerede bladudgiver- og konferencevirksomhed til Prime Media.

For blot tre år siden blev samme Ostrofsky beskyldt for at være lettere gal, da han købte business.com for den kurfyrstelige sum af 150.000 dollars.
- Folk syntes, jeg var sindssyg, men det valgte jeg at ignorere, for jeg havde bedre fornemmelse for markedet end de, siger Marc Ostrofsky til Associated Press.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere