De digitale varer er gratis, men indholdet skal udvikles, og hvordan bliver det det, hvis der ikke tilføres udviklingspenge?
Som det er nu, er forbrugerne vant til at betale for forbindelsen. Og mængden af trafik på de forskellige sites skaber også værdi. Jo mere mere trafik på et site, jo mere attraktivt er det for annoncører og sponsorer.
Det svarer til, at vi i den fysiske verden betaler for at køre på vejen til supermarkedet, men intet for de varer, vi bringer hjem. Pengestrømmen går altså til transport og forhandler, men der er ikke i systemet sikret penge til producenterne.
Når Internet overhovedet hænger sammen, så er det på forventet efterbevilling. Der tilføres området penge fra investorer, der er indstillet på, at indtjeningen har lange udsigter. Men der er et stærkt behov for at udvikle nye forretningsmodeller, der kan udnytte det interaktive og dynamiske nets særlige muligheder.
RealNetworks model
Softwarefirmaet RealNetworks, der står bag nettets mest udbredte video- og audio-afspiller RealPlayer, får størstedelen af sine indtægter ved at sælge serverprogrammer, der bruges til at sende streaming audio og video. Streaming media svarer til radio eller tv via nettet, i modsætning til downloads, hvor brugeren henter filer hjem til sin harddisk.
Softwarefirmaet RealNetworks mener, at brugerne på længere sigt vil være interesseret i at abonnere på eksklusivt indhold. RealNetworks tilbyder derfor en abonnementsservice til en månedlig pris af godt 80 kroner. Men abonnementet forudsætter, at man skaffer sig en version af firmaets software, der normalt koster omkring 245 kroner.
Ideen med ordningen er, at en del af abonnementsindtægterne går videre til indholdsproducenterne, altså video-selskaber, kunnstnere m.v.
RealNetworks regner ikke med, at tjenesten tager fart lige med det samme, da netbrugerne foretrækker de gratis ydelser. Men de mener, at det vil ændre sig, efterhånden som programlæggerne kan tilbyde tilstrækkeligt med interessant indhold, der er værd at betale for.
TVropas erfaringer
Men en betalingskanal, hvor forbrugerne abonnerer på et bestemt eller ubestemt indhold, er det en farbar vej under danske forhold?
TVropa.com er et website, der virker som en kanal for videoer og web-tv-programmer. Filmselskaber og producenter kan leje båndbredde hos TVropa, og Henrik Føhns er Executive Content Manager hos TVropa og altså ansvarlig for indholdets kvalitet:
Kan du forestille dig, at RealNetworks model er brugbar for eksempelvis TVropa nu
eller på længere sigt?
- Problemet er i første omgang, at man som content udbyder gifter sig med Real. Hvad med Microsoft Media Player eller Quicktime 4.0, som der jo trods alt også findes brugere af? Men brugerbetalingen og penge tilbage til producent er da principielt en god ide, siger Henrik Føhns.
Hvordan hænger økonomien sammen i TVropa. Hvor stor en andel er baseret på reklame-finansiering, venture-finansiering og eventuel offentlig finansiering?
- Vi har fået fødselshjælp fra 2Minvest, og for tiden er vi finansieret af Zentropa, der ejer 2/3 af stationen. Indtægterne skal komme fra annoncer, sponsorer og streaming ads. Men centralt i forretningsplanen er channel portal management, dvs. at man lejer en kanal hos os gennem at betale en månedlig "husleje" for båndbredde. Vi har en samarbejdsaftale med teleselskabet TeleGlobe, der gør, at vi kan tilbyde vores kanaler en særlig god og stabil forbindelse til hele verden til en fordelagtig pris. Båndbredden er specielt vigtig, når man har med streaming video at gøre. TVropa er derudover for tiden ude i sin første finansieringsrunde, hvor vi forhandler med investorer og samarbejdspartnere.
Deler TVRopa banner-indtægter med content-providers, eller må de sponsorere sig selv?
- Vi deler bannerindtægterne, men indholdsleverandører er frie til at finde eventuelle sponsorer eller annoncører til deres streaming ads, slutter Henrik Føhns.
En ?streaming ad? er en reklamesekvens som er placeret på, eventuelt før, den egentlige videosekvens.
Jacob Haugaard og Sol Gryn
En af dem, der benytter streaming ads, er Jacob Haugaard.
Jacob Haugaard tilbyder sig som kejser over Europa. Han siger: ?Jeg kan lide alle, som kan lide mig. Jeg vil være det forenende symbol, som alle længes efter, Den Gale Prins. Alle store mænd i Europa har været skøre, ingen op gennem historien har været anerkendt for deres storhed medmindre, han var totalt unormal?.
Det fremgår af videoerne blandt meget andet, at Jacob Haugaard kan lide Sol Gryn, fordi Sol Gryn kan lide ham.
Anders Kjærulff Christensen er content manager med ansvar for Jacob Haugaards sider på Tvropa. Anders står for at designe Jacob og køre hans kampagne, og det er for Anders i høj grad et hjerteprojekt.
Hvordan bliver Haugaards videoer finansieret?
- Som udgangspunkt er Haugaard selvfinansieret, idet han har hele udstyret selv, siger Anders Kjærulff.
Men hvor kommer pengene fra til at sikre, at videoerne ligger på sitet, når brugerne ingenting betaler?
- Haugaard er blandt de første, der benytter streaming ads ? dvs. en lille reklamevideo før den egentlige video. Og Sol Gryn betaler direkte for dette. Men derudover er Jacob rent hits-betalt. De andre annoncører, som ligger ovenover videoerne ? og som et annoncebureau har ansvaret for - bliver betalt pr. hit ud fra en eller anden fordelingsnøgle, med en del til Jacob og en del til os.
Nye markedsføringsformer
Selve annonceringsformen på Internet trænger ifølge flere kilder også til udvikling, idet banner-annoncer er flygtige finansieringskilder og et ikke særlig sikkert indtægtgrundlag. Derfor tænkes der flere steder i nye annonceringsformer, hvor man bedre udnytter nettets interaktive muligheder.
Affiliate Marketing er er en markedsføringsform, som netboghandelen Amazon lancerede i USA. Det er først inden for det sidste års tid, at man har set egentlig Affiliate Marketing i Europa.
Markedsføringsformen går ud på, at en virksomhed indgår i et partnerskab, dels med en udbyder som eksempelvis TradeDoubler eller FastPartner, dels med en række affilierede - tilknyttede - virksomheder, der linker til partnervirksomheden.
Markedsføringen foregår derved i et netværk af virksomheder, der linker til hinandens sites. De affilierede i netværket tjener så penge, når en af de brugere, der klikker sig ind til partneren via deres site, køber noget. En affilieret tjener ingenting, hvis der ikke sker et salg, men der er heller ingen, der taber noget, hvis det er tilfældet.
Et andet eksempel på nytænkning, der udnytter dybderne i et community, er BoostBrand, der tilbyder private at tjene penge på at modtage reklamer. Ideen er, at reklamerne skal videreformidles på en eller anden måde, og ikke kun via nettet.
Gigantfusioner
Penge til udvikling af indhold på nettet kommer endvidere via fusioner og andre typer samarbejde mellem indholdsproducenter og Internet-udbydere. På mikroplanet kan nævnes teleselskabernes aftaler om indhold til deres egne portaler, hvor abonnenter tilbydes eksklusivt indhold. For eksempel kan nævnes Get2Nets aftale med Disney om at tilbyde adgang til DisneyBlast, som en del af Internet-abonnementet.
På makroplanet ses gigantfusioner mellem for eksempel film- og musikproducenter og online-virksomheder. Mest markant er fusionen mellem America Online og Time Warner, som blev offentliggjort i januar. Sidenhen har indholdssiden Time Warner indledt en fusion med EMI, der dermed råder over verdens største katalog af musik.
Men denne type fusioner er problematisk, fordi indholdet klistres sammen med bestemte net-udbydere. Der skabes muligheder for monopolisering på kulturmarkedet, der hindrer den fri udveksling af informationer, som Internet ellers giver mulighed for.
Grupper af amerikanske forbrugerorganisationer har gjort indsigelse mod den forestående fusion af America Online og Time Warner, da de mener, den vil skade forbrugerne.
Mediefusionen vil skabe et så komplekst spind af kabel- og Internet-ejerforhold, at det vil være i stand til at knuse konkurrenter på mange markeder i USA, hedder det blandt andet i protesterne.
Og nu lader det til, at de amerikanske anti-monopolmyndigheder forbereder et nej til AOL og Time Warner.
Også EU-Kommissionen har stærke indvendinger mod fusionen, som den frygter vil føre til et monopol indenfor musik, nyheder og underholdning.
Så der vil formentlig stadig blive tænkt i nye forretningsmodeller, der kan sikre finansiering af indhold på nettet.
