Amanda helt klar i år 2002

Arbejdsformidlingernes IT-system, Amanda, kan først være helt klar i år 2002, mener tre vismænd. Inden da skal der puttes ekstra 120 millioner kroner oven i statens hidtil dyreste IT-projekt.

Af Jens Bertelsen, Computerworld Online

Amanda overlever endnu engang, efter at tre vise mænd har kigget arbejdsformidlingernes IT-system efter i sømmene. Programmet skal videreudvikles, platformen skal ændres fra OS/2 til Windows, og forældet hardware skal udskiftes. Pris: 120 millioner kroner.

Amanda har været i drift siden 10. april, men vismændenes arbejde afslører, at systemet først kan være på omgangshøjde med udviklingen i år 2002.

De tre vismænd, Jakob Lyngsø fra IT-brancheforeningen, IT-direktør Verner Jensen fra Danisco og vicedirektør Kurt Nørrisgaard fra Unibank, blev udpeget af arbejdsminister Ove Hygum (S) i juni, og i dag fremlagde de deres resultater på et pressemøde i Arbejdsministeriet.

Med Amandas brogede og stormomsuste historie var det interessant, om programmet helt skulle skrottes til fordel for et nyt og mere effektivt system. Det mener vismændene ikke, blandt andet fordi løsningen med de 120 millioner er betragteligt billigere i forhold til at begynde forfra.

Penge i hardware
- Vi har hele tiden arbejdet med en forretningsmæssig indfaldsvinkel, ikke en teknologisk, forklarede den ene ekspert, Verner Jensen.

- Hvis vi troede, at denne løsning var at smide gode penge efter dårlige, ville vi ikke komme med disse anbefalinger, fortsatte han.

Vismændene fremhæver dog, at det kun er en mindre del af pengene, der skal bruges direkte på Amanda-programmet:

- En meget stor del af beløbet kommer fra anskaffelsen af nyt hardware, og de udgifter skal afholdes, uanset om man bruger Amanda eller ej, sagde Verner Jensen med henvisning til, at grundstammen i såvel Amanda som den tilhørende hardware er udviklet og indkøbt omkring 1996 ? og for hardwarens vedkommende er en forældelsestid på 3-4 år ikke usædvanlig.

Ingen adgang til Internet
Det samme gælder imidlertid også Amanda, der er baseret på et forældet OS/2-styresystem. Systemet har hidtil forhindret arbejdsformidlingerne i at integrere Internet i arbejdet, ligesom helt almindelige kontorprogrammer er uden for rækkevidde. At OS/2-systemets opfinder, IBM, tidligere på året varslede, at det ikke længere vil yde support på OS/2, understregede det fejlagtige valg.

- Der er ikke plads til flere eksperimenter i relation til Amanda, sagde Verner Jensen, da han skulle forsvare valget af Microsofts Windows-styresystem.

Ekspertgruppens opgave var at se fremad, og derfor har de tre mænd ikke beskæftiget sig med, hvordan Amanda er blevet til.

- Men det er vigtigt, at der inden for Arbejdsmarkedsstyrelsen er en kompetent IT-ledelse, der kan varetage forholdet til leverandørerne, sagde Verner Jensen.

Vismændenes tidsplan
Tidsplanen for Amanda ser ? hvis vismændene får lov at bestemme ? således ud:

? Frem til den 1. april 2001 anvendes 15 millioner kroner til optimering af Amanda. Helt fundamentalt rummer systemet for mange skærmbilleder med for lav informationsværdi ? Amanda skal strømlines.

? Frem til næste sommer skal der indkøbes nyt edb-udstyr til arbejdsformidlingens forskellige regioner for i alt 60 millioner kroner, det vil sige halvdelen af de samlede ekstra-investeringer. Det drejer sig om knap 3.000 PC-arbejdspladser samt servere og netværk.

? Den 1. januar 2002 skal Amanda være klar i en Windows-version, og Arbejdsmarkedsstyrelsen siger endeligt farvel til IBM?s OS/2-styresystem. Skiftet koster 45 millioner kroner.

Arbejdsminister Ove Hygum finder vismændenes arbejde ?sagligt og velfunderet?, men inden han vil tale med Folketingets finansudvalg om ekstrabevillinger til formålet, vil han læse rapporten grundigt igennem.

Hidtil har investeringerne i Amanda beløbet sig til 408 millioner kroner.

Relevant link:
IT-ekspertgruppens rapport om Amanda




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere