Af Anja Gustavsen, Computerworld Online
I takt med at Danmark bliver kendt på IT-verdenskortet, og grænserne åbnes for udenlandsk arbejdskraft, er danske virksomheder kommet i søgelyset hos de mere kritisable dele af den internationale jobformidler-branche, bodyshopperne.
Softwareindustrien er blevet en givtig forretning for højteknologiske svindlere, der via internationale netværk og billige annoncer i lokale aviser, tilbyder IT-begavede indere og østeuropæere job i USA og Europa. Job som måske slet ikke findes, eller som kræver en helt anden faglig baggrund end den, den pågældende arbejdstager har.
- Vi ser i øjeblikket eksempler på bodyshoppere, der forsøger at benytte sig af IT-manglen og jobmulighederne i Danmark. Endnu er det ikke et stort problem, men jeg har da mødt et par stykker af slagsen, siger direktør i L&T Information Technology Ltd. (LTITL) Sarbajit Deb, der har arbejdet som jobformidler mellem indiske softwarefolk og nordiske virksomheder i knap et år.
Virksomheder bør arbejde sammen
Sarbajit Deb ser på den europæiske udvikling i retning af hurtige arbejdstilladelser til IT-eksperter med en vis skepsis. Efter hans mening ville det være en bedre idé, hvis Danmark rettede søgelyset mod Indiens virksomheder i stedet for mod private softwareeksperter i landet. Dels fordi det kolde nord med det vanskelige sprog ikke har en naturlig tiltrækningskraft på inderne.
Men også fordi samarbejde virksomheder imellem kunne hjælpe med til at beskytte IT-folket mod at blive udnyttet af bodyshoppere.
Computerworld Online har forgæves forsøgt at finde frem til indiske medarbejdere, der har fundet vej til Danmark gennem bodyshoppere og firmaer, der benytter sig af den slags samarbejde herhjemme. Men i udlandet er det ikke så svært at finde frem til folk med erfaringer inden for bodyshopping.
Tjek varen før du køber
Administrerende direktør i den belgiske jobformidlingsvirksomhed Insoft, George Baekelmans, kender eksempelvis til bodyshoppere gennem firmaets indiske afdeling. Og han er stærk modstander af de metoder, han oplever og hører om.
- En af mine kollegaers slægtninge blev bodyshoppet for kort tid siden og endte i USA uden penge og med en amerikansk arbejdsplads, der viste sig at være gået konkurs. Heldigvis havde han mødt en venlig inder under flyveturen, som skaffede ham penge til en returbillet. Han kom ud af flyets ene ende og gik straks ombord i den anden, siger han, mens hans stemme harmdirrende fortsætter:
- Jeg hader bodyshoppere. De ødelægger den mere seriøse del af branchen. Det er indere, der sælger indere. Det er handelsmænd, der lever af at sælge mennesker billigst muligt. Og derfor skal virksomheder sørge for at have diskuteret alle detaljer igennem, før de køber arbejdskraften. Og de skal sikre sig, at de ved, hvad de får fra starten af, siger han.
Kend din samarbejdspartner
Sarbajit Deb mener også, at virksomhederne bør tage nogle forholdsregler, når de indgår i et samarbejde på tværs af landegrænser. Hans firma skaffer indisk softwareekspertise til ti forskellige virksomheder i Danmark - IBM og Rambøll Informatik er bare et par stykker af dem - og han opfordrer danske virksomheder til deltage aktivt i ansættelserne.
- Det er vigtigt, at virksomhederne sætter sig ordentlig ind i det firma, som de har tænkt sig at arbejde sammen med for at finde frem til en udenlandsk medarbejder. Og desuden bør de også sørge for at interviewe personen selv, før han kommer til Danmark, siger han og tilføjer, at man ofte kan genkende bodyshopperen på, at han beder om langt færre penge for arbejdskraften end et velorganiseret og kompetent firma.
De bodyshoppere, som Sarbajit Deb er stødt på i Danmark, er mindre danske konsulentvirksomheder bestående af eksempelvis en dansker, en pakistaner og en inder. De har kontakt til lokaltplacerede bodyshoppere i Indien, hvis job, det er, at hyre den ønskede medarbejder.
Masser af dårlige erfaringer
Ønsker man at danne sig et overblik over nogle af de ting, som man kan komme ud for i forbindelse med en bodyshopper, er Internet fyldt med skrækhistorier. Hovedparten af dem finder sted i USA, som er indernes foretrukne rejsemål, når det drejer sig om nye jobmuligheder.
Ifølge disse historier er bodyshoppernes primære formål, at tjene penge. Mens IT-folkene bliver lovet arbejdstilladelse, høje lønninger og velrenommerede internationale karriereforløb, bliver virksomhederne lovet billig og kompetent arbejdskraft. Problemet er bare, at virkeligheden ofte ser helt anderledes ud.
En skræmmende oplevelse
Medarbejderen ankommer til et fremmed land - uden at kunne sproget - med en liden ønskværdig kontrakt i baglommen. Denne kontrakt binder ham til bodyshopperen og indeholder ofte en klausul om, at han ikke må fortælle sin nye arbejdsgiver hvor meget af hans løn, der går tilbage i bodyshopperens lomme. Et beløb, der ofte løber op i halvdelen af den løn, han får udbetalt om måneden.
Den i mange tilfælde indiske IT-medarbejder har desuden intet fået at vide om de høje leveomkostninger i Danmark, der er svære at overleve på med den løn, han reelt hæver for sit nye job. Og han har heller intet fået at vide om den kultur, han pludselig er dumpet ned i.
Virksomheden møder deres nye medarbejder for første gang, idet han træder ud i lufthavnens ankomsthal, og i løbet af kort tid finder den ud af, at hans cv er forfalsket, hans ekspertise mindre end forventet og hans forventninger til jobbet misvisende.
Begge parter er blevet snydt i armene på hinanden, og selv om samarbejdet ophører lige så hurtigt, som det er opstået, er oplevelsen skræmmende. Især for den udenlandske medarbejder, der pludselig befinder sig i et fremmed land på jagt efter et job eller en flybillet hjem.
