Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

eForlag kæmper for livet

Kulturportalen eForlag.dk, der har specialiseret sig i boganmeldelser, kulturstof og bøger på nettet, er truet af lukning kun et halvt år efter sidens etablering. Der er brug for to-tre millioner kroner i ny kapital.

Af Kim Kaas Selsø, Computerworld Online

Kulturportalen eForlag.dk er kommet i økonomiske vanskeligheder kun et halvt år efter åbningen. Redaktionen i Århus er lukket og fire ansatte sagt op. I alt mangler der ifølge chefredaktør og direktør Jonathan Løw to-tre millioner kroner, for at portalen kan køre videre.

- Vi kører på lavt blus i øjeblikket, men vi skal have et møde med en investor onsdag, som kan betyde, at vi genåbner. Jeg må ikke sige, hvem vi forhandler med, men vi skal bruge to-tre millioner kroner, hvis vi skal køre videre det næste år til halvandet, siger Jonathan Løw.

eForlag.dk er ejet af den lille danske Internetboghandel Webhut, som lancerede portalen i oktober sidste år. Meningen var, at brugerne kunne hente bøger gratis på nettet samt læse nyheder og anmeldelser, hvilket de også har gjort i rigt mål, forklarer direktøren.

Målsætning opfyldt

- Vi har haft 1000 besøgende om dagen, som hver især i gennemsnit har læst 9,5 sider, så vores målsætning har været opfyldt. Det er rimelig pænt for en side som vores og meget tilfredsstillende i og med, at vi er en nicheportal. Så bortset fra at det ikke er lykkedes for os at finde en investor, er alt gået som planlagt, siger han.

Finansieringen sker via bannerreklamer, sponsorater og nyhedsbreve. Ved premieren i oktober sidste år skønnede Jonathan Løw, at portalen ville give overskud efter et halvt år, og trods den økonomiske dukkert har han ikke mistet troen på ideen.

- Der er helt sikkert et stort potentiale i det her, men vi skal op og være 7-8 ansatte, for at det kan lade sig gøre. Et andet problem har nok været, at vi har været for tidligt ude med e-bøger. De store forlag er først ved at komme ud med deres egne e-bøger nu, siger Jonathan Løw, der er fuld af fortrøstning op til mødet med investoren.

- Han har selv henvendt sig, så det er et godt tegn, lyder det fra Jonathan Løw.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere