Lautrupparken i Ballerup, det bedste bud på et dansk Silicon Valley, var oprindelig udlagt til boligbyggeri. Hvis Ballerup Kommune havde udstykket Lautrupgårds og Borupgårds jorder nord for Frederikssundsvej i massevis af 1.000 kvadratmeter firkantede parceller på retvinklede tresser-villaveje, havde meget sikkert set anderledes ud i dag. Blandt andet Ballerups skyline og Ballerup Kommunes økonomi.
Der kunne også have manglet på arbejdspladser i den soveby, Ballerup formentlig var blevet til. I stedet er der i dag 10.000 flere arbejdspladser i kommunen, end der er erhvervsaktive Ballerupborgere.
Det daværende byråd havde ellers parcelhuse på nethinden, da kommunen i 1963 købte arealet af direktøren for Løvens Kemiske fabrik, fabrikant Abildgaard. I dag huser Lautrupparken de største af kommunens over 200 IT-virksomheder og nogle af de over 40 medicinalvirksomheder.
I løbet af tresserne blev der sadlet om og bygget boliger andre steder i kommunen.
I stedet planlagde kommunen nu at etablere et moderne erhvervsområde for fremtidens virksomheder, hvor de to gårde havde ligget.
- Og det var heldigt, siger borgmester Ove E. Dalsgaard, som har været borgmester i 20 år. Han blev valgt ind i kommunalbestyrelsen for 30 år siden.
- En af mine første opgaver var faktisk at være med til at planlægge Lautrupparken i begyndelsen af halvfjerdserne. At det overhovedet kunne lade sig gøre at planlægge så stort et erhvervsområde skyldtes, at kommunen havde været fremsynet nok til at opkøbe jorden ti år tidligere.
Fremsynethed synes i det hele taget at have karakteriseret tankegangen i Ballerup i tresserne og halvfjerdserne, hvor det langt fra var et naturligt valg at lægge en virksomhed i Ballerup. Der lå ikke så mange andre virksomheder, og Ballerup var efter datidens forhold lidt for langt fra København.
Ingen kompromis
Alligevel valgte kommunen at undlade at gå på kompromis. Men besluttede at satse på at tiltrække de rigtige virksomheder og tilmed stille krav til dem. Det gør man i øvrigt stadig. Regnecentralen, Rovsing og Topsikring var nogle af de første af fremtidens virksomheder, som byggede i Lautrupparken i begyndelsen og af halvfjerdserne.
- Christian Rovsing var en god sparringspartner. Vi fik blandt andet grundlagt en edb-uddannelse sammen. For jeg diskuterede jo med ham, hvad der skulle til for at få IT, elektronik, medicinal og finansielle virksomheder til Lautrupparken. Han tillagde også ren luft stor betydning, så jeg har aldrig siden haft kvaler ved at stille miljøkrav til virksomhederne, siger Ove E. Dalsgaard.
Vægt på miljøet
Der blev i det hele taget lagt stor vægt på miljøet i Lautrupparken. Gående og kørende trafik blev adskilt ved hjælp af stisystemer i de brede grønne bælter mellem virksomhederne. Minimumsgrundstørrelsen blev fastlagt til 30.000 kvadratmeter.
Der blev lagt begrænsninger på byggehøjden. Og der blev etableret et kommunalt og næsten forureningsfrit propangasanlæg, som umiddelbart kunne stilles om til naturgas, når den tid kom. Det var og er forbudt at etablere olie- eller kulfyrede varmeanlæg i området. De store grunde blev stille og roligt solgt.
Virksomhederne begyndte at komme af sig selv i slutningen af halvfjerdserne og det fortsatte i første halvdel af firserne.
For eksempel købte Tryg en grund på 150.000 kvadratmeter. Kommunedata var en anden blandt de store virksomheder, der kom til og fungerede som magnet.
Ove E. Dalsgaard tillægger det også betydning for Ballerups succes som IT-vækstcenter, at man i senfirsernes nedgangstider ikke gik på kompromis.
Is i maven
- Det lykkedes os at bevare isen i maven og holde fast i visionerne. Og vi gik ikke på kompromis med de virksomhedstyper, der fik lov til at købe jord og bygge her, siger Ballerup-borgmesteren.
I dag har kommunen ikke flere grunde at sælge i Lautrupparken. Når der alligevel stadig er både stor nytilflytning af IT-virksomheder og stor byggeaktivitet i området skyldes det, at de gamle virksomheder renoverer, sælger eller bygger nyt. Eller at eksisterende ejere bygger kontorbygninger til udlejning.
