Plasma Power
Hvis man overvejer at springe med på fladvognen, så skal man først og fremmest sikre sig, at det pågældende tv – plasma såvel som LCD – er mærket HD Ready. Mærkningen angiver, at tv’et opfylder EICTA’s krav (mere om dette i boksen på side 58) til blandt andet højere opløsning. Eftersom prisspændet er stort hos en del producenter, har vi valgt at teste de billigste HD Ready modeller fra de respektive producenter.
Endelig HDTV
I Danmark har HDTV glimret ved sit fravær, samtidig med at USA og Japan i flere år har kunnet nyde film og tv i et højopløseligt format.
Den eneste mulighed for os danskere har indtil nu været at tune ind på nogle af de europæiske kanaler HD1, HD2 eller HD5 via en parabolmodtager, hvis man vel at mærke har haft adgang til en, som har kunnet modtage højopløselige billedsignaler.
Nu lader det dog til, at der sker noget. Canal Digital har for nyligt lanceret C More HD, en kanal, som viser flere højopløselige film hver aften som en del af Canal+ pakken. Det er dog ikke helt nemt at få fat i modtagerbokse – Canal Digital har haft svært ved at levere varen.
Hvad angår det jordbaserede digitale sendenet, der går i luften i løbet af foråret, skal man heller ikke sætte næsen op efter tv udsendelse i høj opløsning. Der kommer til at gå mange år, før HDTV afløser det gode, gamle PAL signal.
Mangler fuld vandret opløsning
Til trods for at samtlige testede plasma fjernsyn er mærket HD Ready, kan de hverken vise 720p eller 1080i formatet uden at skalere billedet ned. EICTA’s krav gælder nemlig kun den lodrette opløsning, og samtlige testede modeller tilbyder “kun” 1024 pixel vandret. Forskellen, sammenlignet med dagens standard, er imidlertid ret stor, og når man først én gang har set en god film i HD format, har man ikke lyst til at se film på andre måder.
Selv om man har købt et tv appararat, der ikke er klassificeret som HD Ready, er det dog ikke umuligt, at man alligevel kan nyde en højopløselig film. Man behøver for eksempel ikke gå via en digital indgang, hvis tv appararatet har en komponentindgang.
Hvis fjernsynet har et højopløseligt panel, er der en god chance for, at man kan nyde samme høje billedkvalitet som med en HD Ready model.
Sony nåede ikke at have et HD Ready apparater klar til testen. LG faldt også fra, da der er en ny generation af modeller lige rundt om hjørnet, og firmaet ikke ville indsende et af de eksisterende apparater.
Hitachi 42PD7200
Ligesom Philips modellen anvender tv apparatet fra Hitachi et panel med en opløsning på 1024 x 1024 punkter, hvilket ikke er overraskende, eftersom Hitachi står for ALIS patentet. ALIS er en teknik, som tegner billedet op ved skiftevis at vise hver anden linje, men panelet har 1024 fysiske linjer (det er her HD Ready klassificeringen kommer fra).
Alle indgående signaler skaleres først op til et progressivt billede bestående af 24 linjer, inden det vises på en måde, som minder om et sammenflettet billede på et CRT tv.
Sammenlignet med tv apparatet fra Philips giver Hitachis model en bedre sort farve, men der er stadig plads til forbedringer på dette punkt. Vi lagde ud med at kigge på billedkvaliteten på baggrund af et RGB signal via et scart stik, og det første, vi faldt over, var de noget overdrevne farver.
Efter nogle justeringer fandt vi dog frem til et rigtig naturtro og fint billede med perfekte hudtoner.
Selv om tv apparatet på papiret viser 68,6 milliarder farver var farveovergangene ikke perfekte, og en gang imellem viste plasmaen moiré lignende forstyrrelser, som vi ikke kunne justere os væk fra. Det var dog ikke et alvorligt problem, men det opstod – også selv om vi tilsluttede en digital videokilde.
Når vi kiggede på et højopløseligt billede i formatet 720p 1.080i blev vi rigtig imponerede. ALIS teknikken viste sine fantastiske egenskaber, og billedet blev skarpt, stabilt og behageligt at se på.
Bag på tv apparatet fra Philips fandt vi en HDMI indgang, tre scart stik samt stik til komponentvideo. Derudover var der en DVI og en VGA indgang, hvilket er rigtig godt, hvis man gerne vil koble sin pc til tv apparatet.
En fornuftig fjernbetjening, sidemonterede højttalere samt et motordrevet gulvstativ indgår som en del af pakken, hvilket trækker vurderingen betydeligt op.
Man får således en del for pengene med Hitachis tv apparat og vi var tæt på at tildele produktet Godt Køb. Imidlertid er 42PD7200 faktisk en smule dyrere end testvinderen fra Panasonic og det trækker naturligvis fra.
Panasonic TH-42PV500E
Panasonic er i gang med sin ottende plasmageneration, og den nye Viera model er et imponerende apparat, der giver et stærkt indtryk i hvilken som helst stue. De ydre mål er forholdsvis store, hvilket gør, at det virker større, end det egentlig er. Der er indbyggede analoge tv modtagere og dertil et par højttalere, som rækker langt, hvis man er tilfreds med stereolyd.
På bagsiden er der indgange til HDMI, komponentvideo og VGA signaler samt tre scart stik, hvoraf de to understøtter RGB. Bag lågen foran er der en opsætning med S video og komposit indgange samt en pc kortplads. Denne kan man – ligesom SD kortpladsen på frontens højre side – anvende til at se billeder eller MPEG 4 sekvenser.
Man kan derudover indspille fra fjernsynet over på hukommelseskortet, men resultatet er ikke specielt imponerende. Tænk på en rigtig dårlig VCD, som man forstørrer rigtig meget. Og så snakker vi her om den bedste indstilling. Men hvis man blot vil se morgen tv på den bærbare på vej til arbejde, fungerer det ganske fornuftigt.
Panasonics apparat er en anelse dybere end konkurrenternes modeller. Dette kombineret med, at ledningerne skal sættes i på bagsiden i stedet for nedefra, gør, at hvis man har planer om at anbringe tv apparatet på væggen, er det nødvendigt at regne med, at det kommer et par centimeter længere ud end de smidigste af de konkurrerende modeller.
Vi er tidligere blevet imponeret over Panasonics Viera modeller, som blandt andet brillerede med dyb sorthed og naturlige farver, og den nye TH 42PV500E er ingen undtagelse. Hvor skærme fra konkurrenterne viser mørkegråt, gengiver Panasonics billedet i helt sort, og farvegengivelsen er perfekt. Kontrasten er angivet til 3000:1, og man kan tydelig se selv svære detaljer i de mørke dele af billedet.
Da vi koblede en HTCP til HDMI indgangen via DVI adapteren blev billedet knivskarpt i vores testfilm med opløsningen 720p. Tv apparatet overscanner en smule, hvilket gør, at opløsningen skal ned for at få hele billedet med (hvilket vi gjorde med Nvidias overscanningskompensation). Hvis man vil kunne køre andre opdateringsfrekvenser end 50 og 60 Hz, er det pc indgange (VGA), som skal på banen.
Billedet bliver også ret godt, når man afspiller almindelige dvd film via scart indgangen (med RGB signal) – faktisk mindst lige så godt som med HDMI hos flere af konkurrenterne. Det eneste negative, vi har at sige om billedet, er, at refleksioner kan forstyrre tv oplevelsen i en del lyssituationer.
Der findes fire visningsniveauer, hvor der til hver indgang er forskellige værdier for blandt andet kontrast og lysstyrke at vælge imellem. Billeddelen i menusystemet er i øvrigt overraskende lille.
Der findes tre farvetemperaturer at vælge imellem samt mulighed for at aktivere eller deaktivere Panasonics automatiske farvestyringssystem, der justerer farvemætning og skarphed. Man kan ikke påvirke farvebalancen manuelt, men på den anden side ser farverne meget naturtro ud allerede fra starten.
Fjernbetjeningen er en flot og god enhed, som dog er lidt for retningsfølsom efter vores smag. Værd at nævne er, at vi opdagede en svag summen fra tv apparatets bagside. Dette er ikke noget, man hører, når man ser fjernsyn med lyd, men er der stille i rummet, kan det måske genere – hvis man hører efter.
PHILIPS 42PF9966/10
42PF9966/10 er en ny version af den ældre model 42PF9966/12. Det har stadig det samme kvadratiske ALIS panel, men kontrasten er bedre, og 720p understøttes – deraf det nye HD Ready logo på fronten.
Philips nye plasmamodel er rigtig flot, og med den nye indbyggede belysning – amberlight – skiller tv apparatet sig ud fra mængden. Ikke nok med, at man får en flot vægbelysning i tv stuen (i en valgfri farvetone), men den svage baggrundsbelysning gør, at det føles mindre trættende for øjnene at se på fjernsynet.
I starten kom der nogle urolige forstyrrelser på billedet i form af mørke felter, når vi så dvd film via den digitale indgang. Det viste sig at være en bieffekt af den dynamiske kontrast, som vi blev tvunget til at deaktivere for at komme uden om problemet.
Med et analogsignal slap vi for billedforstyrrelser, men vi oplevede ikke, at billedet var bedre med den dynamiske kontrast slået til.
Farverne virker lidt matte i standardindstillingerne, men der var ikke nogen farve, der stod mere frem end andre. Efter lidt trylleri med indstillingerne fik vi et skarpt og flot billede, som flød på en jævn og behagelig måde. Dog var sortheden for svag til at kunne imponere os.
Og når vi indlæste 720p materiale i tv apparatet via den digitale indgang, blev billedet uroligt i en del farvefelter. Det skete ikke kun på testbilleder, men også i filmsekvenser, som blev kørt i 1280 x 720 progressivt, uanset om vi brugte Pixel Plus 2 eller ej, og også, når vi deaktiverede den dynamiske kontrast.
Hitachis tv apparat havde lignende problemer, dog ikke ligeså alvorlige, så vi har en mistanke om, at problemerne hænger sammen med ALIS teknikken.
Fjernbetjeningen, som følger med, er tung, flot og solid, men de animerede menuer drev os til vanvid.
Det tager unødvendigt lang tid at navigere mellem indstillingerne, selv om det ser lækkert ud, når man kigger på det første gang. Vi giver et plus for, at der både medfølger vægmontering og bordstativ.
PIONEER PDP 435FDE
Pioneer nåede ikke at få lavet nogle testeksemplar af de G6 modeller (generation seks) som vi tidligere har set på ved en pressefremvisning. PDP 435FDE er dog stadig en aktuel model for dig, som vil tage skridtet fuldt, når det gælder HD Ready.
Til forskel fra konkurrenterne har Pioneer valgt en ekstern medieboks, der rummer samtlige tilslutninger til billede og lyd. Boksen er en flot og solid sag, som tilsluttes tv apparatet via to stik.
Løsningen er smidig, særlig, hvis tv apparatet er vægmonteret, og man vil undgå tykke kabler.
Vi konstaterede dog hurtig, at pc indgangen mangler (VGA) og at det er HDMI, der gælder, hvis man vil tilslutte en videokilde digitalt. HTCP ejere er med andre ord tvunget til at anvende et DVI til HDMI kabel.
Sortheden i billedet er ret god, men ikke lige så god som Panasonics tv apparat. Da vi anvendte HDMI indgangen blev vi nødt til at justere farverne lidt ned for at få et helt naturtro billede.
Skarpheden er god og detaljerigdommen er høj både i mørke og lyse dele og falder kun bagud nogle gange ved hurtige panoreringer. Vores oplevelse af billedet var dog, at det var noget støjende og kornet sammenlignet med de skarpeste af konkurrenternes modeller. Der er imidlertid ét sted, hvor Pioneer vinder over testens øvrige deltagere, og det er, når det gælder at minimere refleksioner på skærmen.
Pioneer byder på en hel del indstillinger til dig, som vil finjustere billedet. Du kan for eksempel justere både RGB og YUV farver samt vælge mellem seks forskellige farvetemperaturer. De vigtige værdier vises i talformat, hvilket gør det nemt at arbejde med indstillingerne uden at blive forvirret.
Den medfølgende fjernbetjening er helt ok, men hvis man vil lægge beslag på aluminiumudgaven, bliver man nødt til at købe den dyrere XDE plasmamodel, som også tilbyder digitalmodtager, pc kortlæser og billede i billede funktion, som denne model ikke har. Der indgår ikke højttalere, væg eller fodstativ i prisen, og det gør modellen forholdsvis dyr – faktisk den dyreste i feltet.
SAMSUNG PS 42S5H
Samsungs bidrag er et flot 42 tommers fjernsyn i sort og sølv med indbyggede højtalere i bunden. Foruden to scart stik og indgange til S video samt komposit og komponentsignaler, har producenten forsynet fjernsynet med en HDMI indgang.
Producenten kan prale af en utrolig gengivelse, takket været 68 milliarder farver og 12 bit signalbehandling i elektronikken såvel som i panelet, men faktum er, at farverne ikke ser specielt godt ud, før vi justerer dem.
Frem for alt er den røde farve alt for fremtrædende, og vi havde svært ved at få indstillet den perfekte neutrale farvebalance.
Derudover så vi til tider røde, grønne og blå pixel i konturen under panorering. Det skyldes, at fosforcellerne ikke når at slukke, hvilket er et almindeligt plasmaproblem.
Sortniveauet er ok, men ikke i nærheden af Panasonics tv. Derimod lagde vi mærke til, at billedet nogle gange flyder sammen i mørke partier, især når vi anvender en analog signalkilde.
Den angivne kontrast på 10.000:1 bør – som vi mistænkte – tages med et gran salt. Tro ikke, at Samsungs tv er tre eller fire gange bedre end konkurrenternes. Det drejer sig snarere om forskellige måder at måle kontrast på samt funktioner til et dynamisk skift mellem optimering af billedet i forhold til lyse og mørke scener.
PS 42S5H yder mest, når man afspiller HDTV klip via den digitale videoindgang, hvor den så giver et meget skarpt og detaljeret billede.
Resultatet er ikke lige så godt, når man bruger RGB indgangen eller går via s videostikket. Producenten giver to års garanti, men Samsung har derudover en 100 procent pixel garanti, hvilket betyder, at man får et nyt tv appararat, hvis én eneste pixel dør eller viser forkert farve.
HD Ready
EEITCA er en brancheorganisation, der blev stiftet i 1999, og som i januar i år fremlagde HD Ready standarden. For at et apparat skal kunne bære HD Ready logoet, skal følgende fire punkter være opfyldt:
Opløsningen skal være mindst 720 fysiske linjer (lodret) i bredformatbilledet
Apparatet skal kunne modtage et højopløseligt billedsignal både via en analog komponentindgang, (YPbPr, direkte eller via adapter) og en DVI eller HDMI grænseflade.
Apparatet skal kunne vise 720p (1280 x 720 med progressive scan) ved 50 og 60 Hz samt 1080i ved 50 og 60 Hz.
Den digitale DVI eller HDMI indgang skal understøtte HDCP (High bandwidth Digital Content Protection)
