Nordisk telekrig skudt i gang

Med Telenors bud på SBC?s aktiepost i TDC er en nordisk telekrig skudt i gang. Flere eksperter vurderer, at svenske Telia er en mere oplagt partner for TDC end Telenor.

Af Søren Lauridsen

Det skandinaviske telemarked er ikke stort nok til så mange operatører, der alle gerne vil være dominerende på det skandinaviske marked. Og at der er opkøb eller fusioner på vej, er de ansvarlige hos både TDC (Tele Danmark), norske Telenor og Telia i Sverige enige om.

Spørgsmålet er så bare hvem af de - set med internationale briller - små fisk, der æder hvem. Telenor, der har indrømmet at have ført samtaler med amerikanske SBC om aktieposten i TDC, vurderes af flere analytikere til ikke at være stor nok til at æde en af de andre.

Spørgsmålet er også, om et dansk teleselskab med interesser i Skandinavien og Østeuropa er det rette for Telenor, der ud over Skandinavien har selskabsandele i Østen - blandt andet i Thailand.

En europæisk magtfaktor

Derfor er det ikke oplagt, at Telenor kan bruge TDC til at markere sin position på et marked, hvor størrelse er afgørende. Det vurderer en teleanalytiker overfor Computerworld Online. Telia er en mere oplagt kandidat, idet selskabet har samme interesser som TDC: Skandinavien og Østeuropa.

- Problemet er, at de skandinaviske selskaber alle er små udenfor deres hjemmemarked. Telia og TDC har aktiviteter i de samme markeder. Derfor ville de sammen ikke bare udgøre et skandinavisk selskab, men også kunne gøre sig gældende udenfor Norden, siger analytikeren.

Hvor kommer knapperne fra?

Mens der fortsat er en vis usikkerhed om, hvordan kommende fusioner eller opkøb vil foregå på tværs af landegrænserne, er det til gengæld sikkert, at de nordiske operatører er på vej mod en konsolidering. Det har de tre administrerende direktører alle udtalt uafhængig af hinanden.

Tættest på en skandinavisk fusion har Telia og Telenor været. Forhandlingerne mellem nordmændene og svenskerne strandede imidlertid på diskussioner om hvilket selskab, der skulle have chef-posten - Tormod Hermansen fra Telenor eller Marianne Nivert.

Tidligere på året var Telia så igen i fokus - denne gang med TDC som en mulig partner. Ingen af selskaberne kommenterede dog spekulationerne.

Telenor har på grund af sine samtaler med SBC Communications skudt kapløbet om en andel i TDC i gang. Flere analytikere stiller dog spørgsmålstegn ved, om Telenor overhovedet har midlerne til at overtage SBC?s 41,6 procent af aktierne i TDC. Med en børsværdi på omkring 68 milliarder kroner er nordmændene - hvoraf den norske stat ejer 77,7 procent af aktierne - blot marginalt større end TDC, der har en markedsværdi på 67 milliarder kroner. Telias markedsværdi er omkring dobbelt så stor. SBC?s aktiepost har en børsværdi på omkring 29 milliarder kroner. Dertil kommer naturligvis den overpris, SBC kræver for aktierne.

Til salg-skiltet er sat op

Mens de uafklarede spørgsmål om det kommende skandinaviske telemarked stadig er mange, er én ting sikker. Med Telenors indrømmelse af samtalerne med SBC Communications, er det for første gang helt sikkert, at SBC har sat TDC til salg. Det amerikanske selskab har signaleret en strategi, der fokuserer på Nord- og Sydamerika, og ønsker at skille sig af med de europæiske aktiviteter for at fokusere kræfterne på det pressede hjemmemarked.

Der fulgte flere europæiske selskaber med i købet, da SBC i 1999 købte Ameritech, TDC?s tidligere ejere. Ameritech købte i 1997 aktier i Tele Danmark for 21 milliarder kroner som første led i selskabets strategi, der lød på en europæisk satsning. Det ændrede sig altså drastisk med SBC?s opkøb.

Hverken SBC, TDC eller Telenor ønsker at kommentere det mulige salg af TDC.




IT-JOB

Businessmann A/S

DevOps Consultant

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

SAP Project Manager

IT & Co ApS

IT-tekniker
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere