Alt for mange ledere i den danske IT-branche har hverken styr på de mest almindelige arbejdsretslige regler eller personaleledelse i det hele taget.
Især blandt de yngre ledere er problemet med manglende lederuddannelse og erfaring så stort, at det kan indvirke på virksomhedernes konkurrenceevne. For de mindre virksomheders vedkommende kan dårlig ledelse i yderste konsekvens betyde konkurs.
10-20 henvendelser om ugen
Henrik Kroos, formand for edb-fagets fagforening Prosa, kan berette om et hav af henvendelser til fagforeningen fra frustrerede medlemmer.
- Vi får mellem 10 og 20 henvendelser om ugen, der bunder i problemer mellem ledere og medarbejdere. Det er helt almindeligt. Vi har masser af mobningssager og sager, hvor ansatte beder Prosa om råd om, hvordan de skal takle en 29-årig uerfaren chef, siger Henrik Kroos.
- Mange ledere kender ikke de helt fundamentale arbejdsmarkedsretlige regler i Danmark. Funktionærloven bliver overtrådt gang på gang. Jeg plejer at formulere det sådan, at selvom man er leder, skal man også overholde loven, men den bliver alt for ofte overtrådt, lyder det fra edb-fagets formand.
Han er ikke i tvivl om, at en del af de seneste måneders mange IT-konkurser kan føres tilbage til dårlig ledelse.
Hos IT-virksomhederne under Dansk Industri (ITEK), kan man godt nikke genkendende til billedet af de dårlige chefer, og problematikken er netop nu oppe at vende på en seminarrække om ledelse af vidensvirksomheder.
Svækket konkurrenceevne
- Hvis en virksomhed har gode ledere, så kan man også se det på konkurrenceevnen. Det er der ingen tvivl om, men i dag er der flere og flere unge, der ikke har styr på, hvad det vil sige at få en ledelsesrolle, siger Dansk Industris chef for ledelsesudvikling, Bolette Christensen.
- Titlen er fin, men det at udøve den er noget helt andet. At få en ledelsestitel er ikke det samme som at kunne lede, men man er nødt til at give folk nogle værktøjer, så de ikke bliver ladt i stikken, fastslår Bolette Christensen, der råder de unge ledere til selv at tage affære.
- Det er vigtigt, at man selv søger de her ting, når man bliver udnævnt som leder. Man må kræve at få noget sparring med de ledere, man selv har, hvis man føler, at man ikke slår til, siger hun.
Ifølge Prosas formand Henrik Kroos er et af problemerne, at mange iværksætterfirmaer i den nye økonomi er startet af selvudlærte unge under 35 år.
- Det er driftige folk, der har den holdning, at enhver er sin egen lykkes smed. Man arbejder til blodet springer, og næste morgen står man op og arbejder videre. Når den kultur blandes sammen med funktionærkulturen, så opstår der et kultursammenstød.
- Her er det typisk de ældre og sekundært de svageste medarbejdere, der betaler prisen, fordi de unge ledere ikke har forståelse for erfaring, siger Henrik Kroos.
Generelt problem
Problemet med de dårlige ledere eksisterer imidlertid langt fra udelukkende i de mange nystartede dot.com-virksomheder, mener han.
Det er et generelt problem, og en af årsagerne er, at dansk erhvervsliv tørster efter gode offentlige lederuddannelser som for eksempel den, forsvaret giver sine officerer.
- Der mangler gode lederuddannelser i offentligt regi. Indenfor IT-området snakker man typisk projektlederuddannelse, når man taler om lederuddannelse. Man har slet ikke det humanistiske aspekt med. Ledelse er ligeså meget et fag som det at være programmør eller driftsmedarbejder. Det er noget, man skal lære, og derfor må virksomhederne give deres ledere nogle værktøjer og erfaring, mener Henrik Kroos.
