Alfahannen
Da Konica Minolta kastede håndklædet i ringen, var der mange gamle foto-entusiaster, der fældede en tåre og mente, at Sony ikke kan producere kameraer. Med A100 har elektronikgiganten bevist det modsatte.
Sonys første digitale systemkamera er i vid udstrækning en udvikling af Konica Minoltas 5D. Forskellene finder vi først og fremmest under overfladen. Sensoren er den samme som hos Nikon D200, hvilket er ganske naturligt, da Sony står bag dette. Vi regner os frem til lidt over 10 millioner pixel.
Det medfølgende objektiv (18-70/3,5-5,6) er helt ok. Det er bedre end det tilsvarende hos Canon, men en lille smule dårligere end Nikons tilsvarende.
Med den største blænde – 5,6 – i teleindstillingen er objektivet ingen vinder i svag belysning, men med Konica Minoltas billedstabilisering (som aktuelt går under det Sony-lydende navn Super Steady Shot) vinder vi i hvert fald nogle blændetrin.
ISO-indstillingerne ligger mellem 100 og 1600. Hvis vi sammenligner med billeder fra Nikon D200, er billedstøjen tydeligere hele vejen igennem hos Sonys kamera, men forskellen er ret lille. Med ISO 800 og 1600 er der klart mere støj på billederne fra A100 end på billederne fra Canon 30D.
Godt objektiv
Det medfølgende objektiv giver gode billeder, men det kan med fordel blændes nogle trin ned for at få den rigtige kantskarphed. Også autofokusen er tilfredsstillende, men den bliver dog lidt usikker, når det begynder at blive mørkt.
Hastighedsmæssigt er kameraet et blandt mange i sin klasse. Det starter på et sekund, sekvensoptagelser kommer op på tre billeder i sekundet og fortsætter, indtil der ikke længere er plads på hukommelseskortet (hvis kortet er af en hurtig type). Vi oplever dog en vis forsinkelse, fra der er trykket, til billedet rent faktisk tages.
Når billedet først er taget, bemærker vi det tydeligt – lukkeren har en høj metallisk lyd.
Udseendemæssigt minder Sony A100 om Konica Minolta 5D. Der er nogle få knapper, der er anderledes, blandt andet er det venstre funktionshjul blevet beriget med Sonys "dynamic range optimiser", som blandt andet hjælper ved eksponering af et mørkt motiv foran et lyst vindue.
Funktionshjulet er uhørt enkelt, og vi kan godt lide, at det er nemt at komme frem til ISO- og hvidbalanceindstillingerne.
Kameraet ligger godt i hånden, og man kan stadig finde den gode konstruktionskvalitet fra Konica Minoltas kameraer. Sony har med A100 vist sig at være en spiller, der skal tages i betragtning af Canon og Nikon, der dominerer det digitale SLR-marked.
En vejledende pris under 10.000 kroner, inklusive kitobjektiv samt kameraets kompatibilitet med alle gamle Konica Minolta-objektiver, gør, at det placerer sig på en meget attraktiv position på markedet!
