Seks ting du ikke vidste, du kunne med din smarte telefon

Alt for mange smarte telefoner bliver ikke udnyttet fuldt ud. Pcworld.dk har derfor samlet seks smarte tricks til din telefon. Se hvad du går glip af her.

6 ting du ikke vidste du kunne med din smarte telefon

Går du rundt med en smart telefon, så er der overvældende stor sandsynlighed for, at du ikke bruger alle dens funktioner.

Her taler vi ikke om automatiske stemmeopkald eller betinget viderestilling af svigermor til omstillingsbordet. Men derimod om ganske almindelige, men smarte opgaver som din telefon kan hjælpe dig med at løse.

Derfor har vi samlet en række tips og links, som vil hjælpe dig med at tage nem backup af alle dine data, med at fjernstyre din medieafspiller, læse nyheder, finde vej eller skrive lange tekster.

Er du i tvivl, om din telefon er smart nok, kan du søge inspiration til en ny her i pcworld.dk’s guide til den rigtige smartphone.

Du kan også læse mange flere mobil-historier i vores mobil-kategori.

1. Gratis og nem online backup

Det værste, som kan ske for din telefon, er, at dine data bliver mistet. Det kan skyldes et ufrivilligt bad i håndvasken, eller at din telefon kører videre med bus 5A, mens du selv for længst er stået af.

Redningen er heldigvis gratis og kommer fra firmaet www.Zyb.com Det tilbyder en nem tjeneste, hvor du synkroniserer dine data med deres sikre servere.

Er uheldet derefter ude, kan du blot hente data ned på din (nye) mobil igen og tale videre. Det smarte ved Zyb.com er, at tjenesten foregår udelukkende mellem serveren og din mobiltelefon. Du behøver med andre ord ikke at være tilsluttet din pc for at sikre dine data.

Pcworld.dk har selvfølgelig en stor illustreret guide til, hvordan du kommer i gang med Zyb.com. Den kan du følge lige her.

2. Styre din Windows Media Player eller WinAmp – og optagelserne på din harddiskoptager

Holder du af og til PowerPoint-foredrag, eller er du blot for træt til at rejse dig fra sofaen, så kan din mobiltelefons Bluetooth-forbindelse assistere. Det kræver blot en Bluetooth-telefon og en Bluetooth-forbindelse på din computer, men det sidste kan oftest købes i USB-form til under 200 kroner.

Det første bud er Bluetooth Remote Control og virker til de fleste mobiltelefoner efter 2005. Du kan se listen over understøttede telefoner her. Med Bluetooth Remote Contol kan du styre iTunes, Windows Media Player og flere andre.

Har du en Symbian-baseret telefon kunne ControlFreak være et godt bud.

Benytter du en Windows Mobile-baseret telefon, så er Bluetooth Remote Control for Windows Mobile måske et godt bud.

Du behøver dog ikke at lade dig nøjes med at styre PowerPoint-præsentationen. For har du en Windows Mobile-telefon og et miniSD-slot, så er det oplagt med muligheden for at slutte telefonen direkte til projektorens VGA-port. Se mere om den mulighed her.

Harddiskoptageren sættes i gang med telefonen

Er du indehaver af en harddiskoptager (for eksempel DP-558) fra det tidligere danske KiSS, nu ejet af Linksys, så kan du nemt sætte optagelser i gang fra din telefon.

Det eneste du skal gøre er at sætte din mobilbrowser til siden http://epg.kml.kiss-technology.com og vælge den mobile adgang. Her kan du så få et overblik over, hvilke tv-programmer der kommer inden for den næste uges tid – samt hvilke du vil optage. Derefter bliver optagelseslisten synkroniseret med din KiSS-optager. Smart, specielt hvis du hører om en god film, men ikke kan nå hjem for at sætte den til.

3. Surfe nyheder - og på pcworld.dk

Er din telefon af en nyere årgang, så har den højest sandsynligt en internetbrowser. Er du ikke tilfreds med den, så er det jo oplagt at skifte. Det kunne eksempelvis være til den nyeste udgave af Opera Mini - helt gratis. Læs mere her.

Og når du alligevel sidder og keder dig i toget, i bussen, under mødet eller til familiefesten, kan du bruge browseren til at besøge de danske avisers mobilvenlige hjemmesider. Du finder dem lige her:

http://mobil.eb.dk
http://www.jp.dk/pda
http://mobil.pol.dk

Og mens du er i gang, så er det også oplagt at se, om der kommer noget godt i tv i aften. Det kan du gøre på denne kringlede, men mobilvenlige adresse:

http://tv.tv2.dk/tv/listning.php?Region=1&KanalID=0&Soegeord=&Dato=0&Periode=2&Kategori=0

Lad os lige til sidst fremhæve både http://m.pcworld.dk og http://m.cw.dk som to gode steder at læse mere om teknologi.

Læs også pcworld.dk’s artikel om det mobile internet, hvor der er flere mobil-venlige links.

4. Gratis kort og navigation

Opløsningen på din nuværende smartphone er sandsynligvis på højde med de første pc’ere. Derfor er det nu også muligt at gengive kort og ruter, så de er til at læse.

Heldigvis er der flere gratis tjenester parat til din smartphone. En af dem kommer (selvfølgelig) fra Google. Alt du skal gøre er at besøge adressen http://google.com/gmm på din telefon.

Google udvikler hele tiden tjenesten, og for tiden er de fleste mobiltelefoner med Java (J2ME), Palm-enheder med Palm OS 5 eller nyere, alle BlackBerry-farveenheder og Windows Mobile-enheder med Windows Mobile 2003, 5.0 og nyere understøttet.

Bare husk at der ikke er noget i verden, som er helt gratis. Derfor kræver det da også en dataforbindelse, når kortene til Google skal hentes, men da navigationsløsninger fra Tomtom og Navigon hurtigt løber op i 800 kroner eller mere, så burde der være lidt plads i budgettet til datatrafikken.

Har du desuden en GPS, som kan tilsluttes din Windows Mobile telefon, så er der mulighed for at tilføje navigation til Google Maps. Se hvordan du gør her hos Google.

5. Skrive den næste store roman

Medmindre du er en forhærdet 13-årig SMS-fanatiker, så er der stor chance for, at dine fingre går i krampe, hvis du prøver at skrive længere tekster på din smartphone.

Heldigvis findes der flere eksterne keyboards, der kan gøre selv de længste beskeder eller e-mails til en overkommelig udgave. En af vores favoritter er, på trods af fraværet af de danske tegn æ, ø og å, iGo Stowaway Bluetooth keyboardet fra amerikanske Mobility Electronics.

Det koster omkring 1.000 kroner og virker via Bluetooth. Når du ikke bruger tastaturet, klappes det let sammen i en lille taske og er derfor oplagt at have liggende i rejsetasken. Det kan være svært at finde i Danmark, men blandt andet Zitech fører det.

Mus i lommestørelse

Er et keyboard ikke nok, så laver ThinkOutside også en Bluetooth-mus specielt til lommecomputere, kaldet Stowaway Travel Mouse. Her er prisen knapt 400 kroner, så du skal have et oplagt behov, før det er pengene værd.

Har du desuden en Pocket PC-baseret telefon og planer om at skrive rigtigt meget, så er det oplagt at investere i TextMaker fra tyske Softmaker. Her er der alle de funktioner, du fandt i Microsoft Office 2003 pakken inklusiv dansk stavekontrol - bare på din mobiltelefon.

6. Streame dit eget tv-signal til din telefon

Har du ikke en X-serie mobil fra teleselskabet 3 eller lyst til at kaste dig ud i TDC’s mobil-tv, så findes der andre løsninger til det mobile tv.

En af dem er den smarte Slingbox. Derhjemme tilslutter du blot den lille netværksenhed til dit antenne-stik og din router, åbner en port i routeren og så er du klar til at se tv over hele verden.

Slingbox understøttes som udgangspunkt på Windows- og Mac-maskiner, men har du en Windows Mobile- eller Palm- baseret telefon, kan du også streame signalet. Desværre koster afspilleren 29,99 dollar, cirka 160 kroner, men en gratis testversion kan hentes inden købet. Se mere her.

Husk, at medmindre du har en fastprisaftale om datatrafikken, så er Slingplayeren mest oplagt til, hvor der er WiFi, ellers bliver det rigtigt dyrt i data-trafik

Du kan læse hele pcworld.dk’s store test af mobil-tv, inklusiv Slingboxen, her.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S