Sådan skal din PC se ud i 1999

Computermoden skifter: Intel og Microsoft har udsendt de officielle krav og anbefalinger til produkter, som vil være "Designet til Windows"

Indhold

Af Lars Michael Sørensen

23. juli 1998: CD-ROM drevets dage er talte, hvis det står til computerverdenens mest indflydelsesrige selskaber, Microsoft og Intel. De to har netop udsendt PC 99, et udførligt sæt krav og anbefalinger, som computerproducenterne har at overholde fra næste år, hvis deres produkter skal kunne vifte med det lille Windowsflag på pakken og kalde sig "Designet til Microsoft Windows".

Mindstekravet til alle typer hjemme-PC´er bliver en 300 MHz processor med 128 Kb Level 2 cache. Det svarer til Intels nyeste udgave af lavpris-processoren Celeron, der ventes på markedet i august. Hjemme-PC´er skal desuden have 32 Mb RAM, mens PC´er designet med henblik på arbejde eller underholdning skal have den dobbelte hukommelse.

Workstations skal være på minimum 400 MHz, have 512 Kb L2 cache og 128 Mb RAM, mens bærbare computere kan klare sig med lidt mindre - 233 MHz og 32 Mb RAM.

ISA-busserne, som iøvrigt også blev forsøgt aflivet i sidste års PC 98-specifikationer, skal helt udgå og erstattes nu definitivt af Universal Serial Bus, USB.

DVD, det digitale afviklingsformat, får nu plantet en stor fod indenfor i de nye specifikationer. PC 99 anbefaler, at DVD på trods af manglen på standarder, afløser CD-ROM drevet i hjemmecomputere og arbejdsmaskiner, mens det er et direkte krav, hvis maskinen skal være til underholdning og spil.

Kigger man efter kravene til lyd i computeren, kan man godt kigge langt. Den eneste type, hvor lydkort er et krav, er underholdningsmaskinerne. I øvrige typer modeller nøjes PC 99 med at anbefale et lydkort. Det hænger sammen med, at mange af de prisbillige systemer, der henvender sig til mindre virksomheder ikke har, og i princippet ikke behøver lydkort. Til gengæld er der så en række detaljerede krav, blandt andet om minimum 16-bit sterero lyd, hvis producenten inkluderer et lydkort i systemet.

Af andre nyheder kan nævnes:

- krav om 56 Kbps modem, som understøtter den nye V.90-standard,
- Netværkskort anbefales i hjemmecomputere og er nu krav i professionelle systemer,
- understøttelse af digitalt TV i alle typer systemer,
- AGP grafikport

Kravsspecifikationerne i PC 99 kan hentes på Microsofts web, http://www.microsoft.com/hwdev/pc99.htm

Læses lige nu

    Styrelsen for Danmarks Fængsler

    Kontorchef til IT Service i Styrelsen for Danmarks Fængsler

    Københavnsområdet

    BEC Financial Technologies

    Java software engineer (regular)

    Region Sjælland

    Weilbach A/S

    Head of Operations Support

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Barco

    Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

    Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

    Navnenyt fra it-Danmark

    Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Thomas Nakai

    Carlsberg

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS