Torsdagstippet: Det bedste billede på tv'et
Hvis man skal have den bedst mulige dvd-udgave af sin yndlingsfilm til hjemmebiografen, skal man vælge den i anamorfisk format med Dolby Digital-lyd.
Det er fordi, anamorfiske billeder eliminerer de fleste sorte bjælker og søjler rundt om billedet, og Dolby Digital også sikrer optimal udnyttelse af surround-systemet.
I filmindustrien er anamorfi brugt til at få et bredformat billede ned på almindelig 35 mm film. Problemet med 35 mm formatet (som er 1.37:1) er, at det er næsten identisk med tv-formatet 4:3 (1.33:1) og derfor ikke særlig praktisk til at optage film i widescreen.
Hvis man vil have et widescreen-billede ned på en 35 mm film, efterlader det automatisk letterbox-bjælker i toppen og bunden af billedet. Men det sker ikke, hvis man bruger en anamorfisk linse.
Anamorfisk linse
Med en anamorfisk linse optages billedet i widescreen, men komprimeres optisk til den halve bredde. Det vil sige, at på en 35 mm film ser billedet ud til at være presset sammen til halv bredde.
Det er selvfølgelig uholdbart at se på, så på biografens fremviser sørger endnu en anamorfisk linse for at strække billedet ud til dobbelt bredde, når det vises. På den måde opnås et widescreen-billede på 35 mm film i højere kvalitet end letterbox, netop fordi letterbox-området udnyttes.
Når lyden skal være perfekt
Når der på en dvd-æske står, at filmen er i 16:9 anamorfisk widescreen format, er det essentielt den samme proces, der foregår.
Dvd'ens film er presset sammen horisontalt, og blev den vist direkte, ville alle skuespillerne se høje og tynde ud. Men dvd-spilleren kan gøre to ting. Den kan enten sende billedet i fuld bredde til et widescreen tv, som presser det sammen vertikalt og dermed genopretter det korrekte billedformat, der passer til tv'et.
Eller den kan strække billedet ud til fuld bredde og lægge letterbox-bjælker i toppen og bunden, hvorefter det kan vises på et gammeldags 4:3-fjernsyn.
Tommelfingerregel
Når det gælder hjemmebiografen, er det Dolby Digital, der skal stå på dvd-æsken og surround-forstærkeren. Men læg mærke til, at Dolby Digital ikke nødvendigvis betyder surround sound. Et Dolby Digital lydspor kan indeholde alt fra et til seks lydspor.
Med et enkelt mono lydspor skal der stå Dolby Digital 1.0, og med to lydspor (altså stereo) skal der stå Dolby Digital 2.0. Hvis man vil udnytte sit surroundanlæg med to fronthøjttalere, to baghøjttalere og en centerhøjttaler, skal der stå Dolby Digital 5.0.
Har man også en subwoofer, kan man nyde Dolby Digital 5.1, og grunden til at der ikke skal stå 6.0 er, at den sidste kanal kun spiller de dybe basfrekvenser, som subwooferen skal have.
Mange dvd-film viser desværre kun Dolby Digital-logoet på æsken, og det kan derfor være svært at afgøre, hvor god en lyd en film egentlig har. Dog kan man som tommelfingerregel regne med, at hvis filmen understøtter 5.1, vælger producenten oftest også at trykke det på æsken.
