Kan din pc klare 3DMark Vantage?

Måske synes du selv, du har en hurtig pc. Men kan du køre de nye spil om et eller to år, eller er det tid at sende computeren på pension? Prøv benchmark-programmet 3DMark Vantage og få et kvalificeret svar.

Kan din pc klare 3DMark Vantage?

Når det gælder spille-pc’er, bevæger udviklingen sig med hastige skridt. Fordi din dyrt indkøbte pc anno 2006 oprindelig kunne jonglere med pixels på et helt uhæmmet niveau, skal du nok forvente, at de nyeste spil tromler både processor og grafikkort.

Det er svært at følge med udviklingen og blive på toppen særlig længe ad gangen, men benchmark-programmet 3DMark kan give dig et nogenlunde kvalificeret svar på, om din pc stadigvæk er på toppen, eller om du godt kan førtidspensionere den gamle talknuser.

Finske Futuremark har netop lanceret 3DMark i en ny version, døbt ”3DMark Vantage”, og pcworld.dk har kørt det flotte benchmark-program med vinderen fra vores stortest af grafikkort, Nvidia GeForce 8800 GT.

3DMark er sammen med PCMark-serien blandt de mest populære målestokke for pc-ydelse hos websteder såsom pcworld.dk såvel som blandt privatpersoner. Hvor PCMark kommer omkring den generelle ydelse, fokuserer 3DMark i stedet benhårdt på grafikkort og processor.

Det er ikke uden grund, at hardcore gamere sværger til 3DMark, og for dem findes der ingen ære større end den, der følger i kølvandet på en ny verdensrekord. Inden du kører det visuelt betagende benchmark-program, skal du bare huske på, at ydelsen i ægte spil er langt vigtigere.

3DMark Vantage giver ikke et helt retvisende billede af den reelle ydeevne, men derfor er det bestemt ikke mindre interessant at køre benchmark-programmet og se de flotte scener udspille sig. Samtidig giver det et imponerende kig på den fremtid, spiludviklerne sandsynligvis har klar til os om et års tid.

Se og prøv programmet her

Det er kvit og frit at komme i gang med 3DMark Vantage, men Futuremark fortæller til pcworld.dk, at de forøgede udviklingsomkostninger har betydet nogle mindre ændringer i programmet i forhold til den foregående version.

Du kan køre programmet én gang på din hjemme-pc med den såkaldte trial-version. Hvis du vil have fuld adgang til de mest grundlæggende funktioner i 3DMark Vantage, koster det imidlertid 6,95 dollar – eller godt 33 kroner – for 3DMark Vantage Basic. Det må siges at være et beløb, der er ganske fornuftigt givet ud.

Fremtidens grafik er prangende, men krævende. Skærmbillederne herunder taler deres eget tydelige sprog, navnlig at Vantage tilbyder en yderst flot visuel fremstilling. Derfor er det ikke overraskende, at selv pc’er med mellemklassegrafikkort må bukke under og levere et langsommeligt pixelskubbende show. Du kan dog vælge mellem alternative foruddefinerede opsætninger afhængig af, hvor potent din pc er.

I vores test tog vi udgangspunkt i indstillingsmulighederne performance og extreme, der passer ganske godt med de indstillinger, der benyttes i mellem- og ekstremklassen.

Microsofts nyeste programmeringsgrænseflade til 3D-spil, DirectX 10, er blevet benyttet flittigt i 3DMark Vantage. Programmet kræver et grafikkort, der er kompatibelt. Det betyder, at du kun kan køre det, hvis du har et grafikkort fra ATI's Radeon HD 2000- eller Nvidias GeForce 8-serie eller nyere. Som minimum skal du også have Vista installeret med Service Pack 1.

Hvis du ikke er blevet skræmt væk af de lettere balstyriske hardwarekrav, er det bare med at komme i gang og få afsløret, om din pc har pondus nok. Måske bliver du overrasket over, at dit grafikkort stadigvæk kan følge med. Alternativt er risikoen, at du pludselig får god grund til at opgradere til den nyeste 3D-generation.

Her er vores resultater – hvad med dine?

Vi kørte 3DMark Vantage på en Dell XPS 630 desktop-pc med to af Nvidias hurtige GeForce 8800 GT-grafikkort, en Intel Core 2 Quad Q6600-processor og to gigabyte DDR2 ram. Vi prøvede både med ét såvel som to grafikkort i en såkaldt SLI-konfiguration.

Herunder er pcworld.dk’s resultater, som du kan prøve kræfter op imod på din egen pc. Hvis du selv tester, skal du huske at vælge de samme foruddefinerede indstillinger som herunder. Dermed er det nemlig muligt at lave en direkte sammenligning.

Performance

1.280x1.024
Enkelt GeForce 8800 GT: 4.859 point (GPU: 4.257; CPU: 8.438)
GeForce 8800 GT SLI: 8.169 point (GPU: 8.098; CPU: 8.390)

Extreme

1.920x1.200
Enkelt GeForce 8800 GT: 1.578 point (GPU: 1.513; CPU: 8.365)
GeForce 8800 GT SLI: 2.891 point (GPU: 2.795; CPU: 8.355)

Det overordnede resultat er udtryk for, hvor godt processoren og grafikkortet (eller grafikkortene) samlet set har klaret testen. Derudover kan du kigge nærmere på delresultaterne, hvis enten grafikkort eller processor er dit fokus.

Det har stor påvirkning på det endelige resultat, om du benytter en processor med en, to, tre eller fire kerner. Samtidig er hovedreglen, at jo flere grafikprocessorer din pc har, jo bedre. Benchmark-programmet er væsentligt mere effektivt til at udnytte de mange grafikhestekræfter, end rigtige spil er. Derfor skal du ikke blive chokeret, hvis dit pointtal i den grafiske deltest bliver fordoblet, når du installerer endnu et grafikkort – som det næsten er tilfældet her.

Har du først betalt for en licens til 3DMark Vantage, får du også adgang til Futuremarks ORB-portal på nettet (Online ResultBrowser). ORB kan opfattes som en gigantisk statistikbank, hvor de adspurgte personer er alle dem, der har valgt at dele deres resultater med andre. Her kan du eksempelvis sammenligne din pc med andre lignende konfigurationer og se tidens mest populære grafikkort.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S