24. december 2005 - 01:43Der er
11 kommentarer og 1 løsning
Moderne trafiklys
Over de sidste par år, har jeg langt mærke til at trafiklysene er blevet mere advanceret. F.eks. har jeg lagt mærke til, at hvis jeg kommer kørende af en tom gade og der er rødt lys forude, skifter det ofte til grønt, når jeg kommer imod krydset. Ofte har jeg også lagt mærke til, at hvis jeg kører en smule for hurtigt, skifter lyset fra grønt til rød, for herefter at skiftet til grøn igen få sekunder efter.
Er her nogen der ved, hvordan systemet fungerer i praksis? Hvor sidder sensorne og hvilke regler fungerer de efter?
Jeg ser ofte folk blinke med lyset på deres bil, men tvivler på det har nogen virkning.
Det at folk blinker med lyset på bilen er en simulering af udrykningskøretøjers udrykningsblink; Hvilket, efter sigende, skulle få trafiklys med sensorer til at skifte fra rødt til grønt i løbet af kortere tid end ellers (Hvilket ikke lyder helt ulogisk da det må være en stor hjælp for udrykningskøretøjer, med intelligente trafiklys).
Hvordan sensorerne ellers virker og hvilke regler de virker efter, har jeg ingen idé om.
Jeg har også fået forklaret det sådan, men personligt opfatter jeg det som en myte. Jeg kunne forstille mig, at hvis det passer, er sensorne indstillet til kun at reagere på en bestemt frekvens, der passer med udrykningsblink. Derfor tvivler jeg også på, at bedstemor Gerda der hysterisk blinker med Opel Kadettens langtlys, overhovedet har nogen virkning.
Ja, man skal formentlig ramme en vis frekvens under blinkeriet (Det har jeg i hvert fald hørt). Men det tror jeg nu ikke er så svært igen, når man først har fundet den.
Jeg tror ikke på at bedstemor Gerda er en potentiel misbruger af blinke-metoden... Det er nok nærmere Bimmer-Brian, der er ivrig for at komme ud og brænde sine dæk med 21" ali-fælge af, som ikke har tid til at vente på at trafiklyset skifter til grønt.
Jeg har hørt fra nogle bekendte at det ikke er en myte (At de selv har prøvet metoden, og at den virker). Men det er så ikke noget jeg selv har testet.
De lys jeg kender fungere ved, at der er langt nogle følere i jorden, som så reagere på vægten af bilen, når man kører over. De er så lagt, så lyset kan nå at skifte til grønt hvis man kører den tilladte hastighed, og hvis man kører alt for hurtigt er man nødt til at bremse op.
Kender flere der arbejder med projektering af lyskryds, og de kender ikke noget til at lyskrydsene skulle reagere på lys.
Jeg bor selv i Aalborg, og selv i de store kryds, sker det ofte at udrykningskøretøjer kører over for rødt, hvilket må betyde at der deres udrykning ikke har den store betydning ved et lyskryds.
Den med at blinke med lyset er en skrøne. Det virker ved at der er skåret en ledning ned i asfalten, der så er lagt i en "spole"form, denne spole reagerer på ændringer i magnetfeltet, der bliver sendt ind i styremaskinen, der så omsætter ændringerne til et skift af signalet, eller forlængelse af grøntiden, eller i nogle tilfælde, overskrides hastighedsbegrænsningen, skiftes til rødt, for at nedsætte farten. For ikke så mange år siden er man begyndt at eksperimentere med kamerarer og radar i stedet for, således at når der er bevægelse i billefeltet, vil der også blive sendt et signal til styremaskinen, det er dog ikke synderlig udbredet, i Odense hvor jeg arbejder med trafiklys til daglig, har vi to anlæg ud af 137 der bruger kameraer.
Nyeste tiltag er radiosendere i bybusserne, så de bliver prioriteret, om det nogensinde vil komme i udrykningskøretøjer ved jeg ikke, men muligheden er da oplagt.
At blinke med lyset har INGEN effekt. Det er spoler der sidder i vejene, der registrere når en bil passerer, og så evt skifter til grønt.
Om det skifter eller ej afhænger af så meget - f.eks. om der også er blevet aktiveret spoler fra andre veje. Og der er en vis minimumstid der skal være grønt når der først er skiftet - det spiller også ind.
Så spar blot blinkeriet :o)
Og det er i øvrigt ikke alle signaler, der er styret af spoler - det er f.eks. brugt, hvor der er meget trafik den ene retning - hvor der så altid er grønt - og så bliver der grønt for den tværgående retning når en sjælden gang der bliver aktiveret en spole der
Muligvis er det forbedret idag, men jeg havde før problemer med de lyskryds med følere, dem der kun skifter om aftenen, hvis der kommer biler. Når man kom på motorcykel, var det ikke sikkert at man blev "opdaget" og så kunne man vente pænt lang tid.
Det er stadig et problem, især med Knallert45, der har kameraprincippet sin styrke. ellers bliver spolerne lagt i "sildeben" mønster for at give så kraftigt udslag som muligt.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.