> prodics ovenstående "fortsatte svar" fra 3. maj 2001 kl. 21.41
er et indlæg (som prodic også nederst skriver, at han har sakset andetsteds fra!), han har hentet i spørgsmålet "videnskabeligt spørgsmål.":
http://www.eksperten.dk/spm/32656oprindeligt skrevet af hobbez.
> prodic henviser så knap 17 minutter senere, kl. 21.58 til et indlæg skrevet af mig ligeledes i "videnskabeligt spørgsmål.", hvor jeg fandt det nødvendigt at reagere på hobbez' indlæg.
Ok, prodic vælger at sige, at jeg sablede hobbez' indlæg ned. Jeg vil sige, at formålet for mig alene var at udrede nogle misforståelser og ikke at sable nogen ned. Håber også, at det fremgår tydeligt.
>NB! I øvrigt er det godt nok nogle RET barfodede og "flotte" påstande barefoot kommer med kl. 13.46 den 4. maj 2001 - dén(foden!) og påstandene trænger til at blive klædt ordentligt på!!!
Jeg kan forstå, at der i hvert fald er nogle, der har læst mit oprindelige indlæg, bl.a. morten_dyrekilde, og det er da dejligt at vide. Så har det ikke været forgæves. Og du, prodic, skal da have tak for at henvise til mit indlæg.
Den primære grund til, at jeg dog er her i dag, er fordi jeg vil kopiere indlægget derovre fra og hertil, da rfogh totalt havde ødelagt tabellen derovre dengang med sine "kunstneriske" evner, hvilket jeg ikke var opmærksom på, da jeg kom med indlægget.
Modtrækket heroverfor kommer i dag - og skulle kunne råde bod på hans misere fra dengang.
Derfor kommer mit oprindelige indlæg nu her i læselig form:
mvh
fpnovell
*** ***
..................................................
.........Allerførst sagde han.............. bliv lys !.................og lys blev der !!!........
........altså først gud og derefter Einstein til at løse guds problemer !!!!
Det virker ikke umiddelbart som om, der vil blive afgivet point i dette spørgsmål
- eller hva' dreadnought ?
Dit spørgsmål nærmest antyder, at du på en eller anden måde selv kender lidt til svaret !!......
eller også at du gerne vil have en forklaring, fordi du intet fatter af de umiddelbare
erkendelsesmæssige konsekvenser af Einsteins specielle relativitetsteori fra 1905
( det kan man nu heller ikke generelt bebrejde folk, da det i hvert fald kræver, at man
sætter sig ned med papir og blyant og studerer det indgående - hvilket kræver en rimelig
stor indsats) !.............og at dømme ud fra flere af indlæggene - især dem fra RFOGH.......
.......eller var det R-FJOG ??????............volder det tilsyneladende meget store vanskeligheder
- håber ikke, at det er en generel tendens for computer-nørder !
Dreadnought, du skriver et eller andet om smeltning af lyskilden -
hvor mange lyskilder har du set smelte ?
Fordi den bevæger sig med lysets hast gør hverken fra eller til - kan du overhovedet umiddelbart
mærke, at du rent faktisk flyver gennem universet rundt om solen med stor fart ?? Nej, vel !!
Der er heller ingen gnidningsmodstand, da du selv har forudsat et lufttomt (i ét ord !) rum.
Jeg synes at du Dreadnought skulle præcisere nærmere, hvad det er, du vil have svar på.
Hvis du da ikke kan finde svar nok ( og afgive dine udloddede point ) i denne udredning.
Mit primære mål er at forhindre, at hobbez' misforståelser skal grundfæste sig hos hvermand
- og i sidste instans besvare dit korte spørgsmål.
Simple spørgsmål er ofte de sværeste at besvare.
Jeg vil gerne knytte nogle kommentarer til hobbez' mest vægtige indlæg til dit spørgsmål:
Uheldigvis har hobbez misforstået de ting, han omtaler ( ikke det hele, men meget ! ) og
sammenblander også den specielle relativitetsteori og den generelle relativitetsteori
( fremsat af A. Einstein i 1916 ) i hans ellers meget oprigtige forsøg på en forklaring
af problemet om hastighederne set fra de forskellige iagttagere i hver deres referenceramme
(inertial frame of reference).
hobbez skrev bl.a.:
Men hvordan kan det så lade sig gøre? Hvis du var 600.000 km fra punktet du
bevægede dig hen imod, og lyskilden og du bevægede sig med 300.000 km/sek og lyset også
bevæger sig fremad med 300.000 km/sek RELATIVT I FORHOLD TIL DIG, så når lyset jo punktet
efter kun 1 sekundt, men dem der stod stille, vil først se lyset ramme punket efter 2 sekunder.
----------------------------
Der argumenteres her, at fordi lyset relativt bevæger sig med lyshastigheden i forhold til. lyskilden
(som selv bevæger sig med lysets hastighed i samme retning som lysstrålen), så tager det
blot ét sekund. Hvor kommer det ene sekund fra ?
Intet er mere forkert ! Det virker umiddelbart som om, du lægger de to hastigheder sammen og
derved får dit resultat.
Når man har at gøre med to hastigheder, hvoraf blot den ene behøver at være en væsentlig
fraktion (fx 40 % eller 90 %) af lysets hastighed, da kan man ikke addere disse hastigheder, som vi
er vant til i det daglige.
Matematisk-fysisk siger man, at Galilei-transformationen (...eller Galileis lov for addition af hastigheder)
ikke er valid for disse høje hastigheder.
De elektromagnetiske grundligninger (Maxwells ligninger) og Galilei-transformationen modsagde
(når de blev taget samlet) hans specielle relativitetsteori, så én af dem måtte modificeres.
Einstein indså, at det måtte blive Galilei-transformationen, til trods for, at ingen fysikere nogensinde
havde sat spørgsmålstegn ved den. Så det var et vovet skridt. Yderligere betød det, at Newtons ligninger
måtte modificeres for at kompensere for dette skridt - Newtons ligninger, der havde hersket fysikken og
været en af hovedhjørnestenene i ca. 220 år. De skulle nu blive et specialtilfælde i Einsteins
specielle relativitetsteori.
Derfor udledte Einstein en anden hastigheds-relation ved at benytte Lorentz-transformationen,
som man kan kalde den relativistiske generalisering af Galilei-transformationen og som også gælder
for hastigheder nær lysets - og lysets !...............Galilei-transformationen er et specialtilfælde af
Lorentz-transformationen.
Maxwells ligninger er desuden også invariante under Lorentz-transformationen
- dvs. de ikke ændrer form under transformationen.
Det er dog korrekt at en iagttager på rumskibet (lyskilden!) vil opleve både en anden afstand og tid for
tilbagelæggelsen af de 600.000 km, som iagttageren på jorden ( som udgør det inertialsystem som
er i hvile ! ) opfatter som værende afstanden mellem rumskibet på dét sted, hvor dette udsender
lysglimtet og så det omtalte punkt, hvor lyset senere skal ramme.
hobbez skrev bl.a. også:
Det ur du har haft på går langsommere end det andet. Du har altså haft mere tid, og der er derfor det er muligt for lyset at bevæge sig de relative 300.000 + 300.000 km på et sekund - tiden gik bare relativt langsommere der hvor du var. Så for dig så det ud som lyset ramte efter et sekundt, men for dem der stod stille (og holdt det andet ur) gik der 2 sekunder.
Min kommentar: Uret GIK langsommere. Dvs. at det har tabt i tid i forhold til uret på jorden (som udgør
inertialsystemet i hvile ). Men efter tilbagekomsten til jorden vil det igen gå som det andet ur.
Hvad fanden betyder: "relative 300.000 + 300.000 km på et sekund" ?? Det er sprogligt det rene vås.
Desuden KAN lyset ikke bevæge sig de 600.000 km på blot ét sekund.
Hvordan slutter du at "Du har altså haft mere tid" ud fra, at uret gik langsommere - det må da give mindre tid !!
Udredningen, der skal føre frem til den rigtige konklusion, indeholder en del matematiske udregninger.
Når hobbez taler om afbøjning af lyset ( som ikke afbøjes overhovedet i det tilfælde han beskriver ! ) blander
han den "generelle (også kaldet almene ) relativitetsteori"sammen med den "specielle relativitetsteori".
Afbøjning af lys sker omkring kraftige gravitationsfelter, hvor tyngdekræfter skal forstås som krumning i
rum-tidens geometri. Afbøjningen af lyset blev observeret første gang ved en total solformørkelse i 1919 og
var en stor triumf for Einsteins "almene relativitetsteori".
Einsteins "almene relativitetsteori" baserer sig stærkt på Riemanns beskrivelse af krumme geometrier.
Til slut må det være naturligt at sige til hobbez: "gid det var så simpelt - men det er det altså ikke" !!
Øjensynligt interesserer du dig for det, men du skulle repetere din lærdom, for ikke at lære andre mennesker noget, der ikke er rigtigt. Om ikke for andet, så til ære for Einsteins fantastiske énmands-bedrift.
Alt dette er slet ikke ment for at nedgøre dig hobbez, for dit forsøg var selvfølgelig velment ( det er jeg udmærket klar over ! ), men dine påstande/forklaringer måtte ikke stå uimodsagt i mine øjne......
- og så fik jeg selv repeteret lidt :-) !
Relativitetsteorien fik sit navn, fordi Einstein under udformningen af sin teori [ som offentliggjordes i 1905 i Annalen der Physik under titlen: "Zur Elektrodynamik bewegter Körper". Oversat: "Om bevægede legemers elektrodynamik" !! ] for at komme videre, måtte finde et generelt fysisk princip, der kunne hjælpe
ham og dette fandt han i Galileis lidet bemærkede og flere hundrede år gamle relativitetsprincip.
Bl.a. på baggrund heraf fremlagde han sit eget generaliserede specielle relativitetsprincip.
Desværre er de involverede beregninger ikke så simple, som hobbez lader antyde. Men det vil tage al for megen tid og plads at gennemføre det her og det rent numeriske arbejde er heller ikke det mest interessante.
Til allersidst vil jeg give mit bidrag til spørgsmålet, sådan som det umiddelbart må skulle forstås:
Lyset fra den nævnte lyskilde vil bevæge sig med lysets hastighed, som er en universel naturkonstant.
Dét er det interessante !!
...og det er i essensen Einsteins andet postulat i sin specielle relativitetsteori, hvilket præcist lyder:
The speed of light is the same in all inertial frames of reference and is independent
of the motion of the source.
Det første postulat lyder: The laws of physics are the same in every inertial frame of reference.
------------------------
En anbefalelsesværdig lille bog er Mr. Tompkins i drømmeland, skrevet af en af den moderne fysiks største humorister George Gamow. Den engelske udgave hed Mr. Tompkins in Wonderland med en slet skjult henvisning til den pragtfulde fortælling Alice in Wonderland, hvor der berettes om en meget eventyrlig verden, som meget er at sammenligne med fysikkens nye verdensbillede, som skabtes de første 25-30 år af 1900-tallet sammen med kvantemekanikken.
fpnovell 16. nov 2000
Ny bruger
Nybegynder
Opret
Preview
