23. januar 2007 - 09:05Der er
7 kommentarer og 1 løsning
Definering af etik / moral
Knægten herhjemme har fået en opgave i skolen, hvor de skal forholde sig til etik og moral. Han har valgt at gøre det i forbindelse med dyremishandling.
Det gav anledning til debat herhjemme, for hvordan definere man egentlig etik og moral?
Etik: Når noget er samfunds eller kulturmæssigt korrekt? Moral: Når man kan forholde sig til noget som er etisk rigtigt?
Der er vel mange definitioner af etik og moral. Den jeg bruger stammer fra et kursus i praktisk filosofi:
Moral handler om det gode mens etik handler om det rigtige. Etik og moral hænger som sådan ikke sammen - der er handlinger som kan være moralske men ikke etiske og omvendt. Begge baserer sig dog på en mere fundamental disciplin nemlig værdilære; værdilære handler om hvad vi definerer som ting der har værdi.
set i relation til dyremishandling så kan man måske sige at det er etisk forsvarligt at udsætte dyr for smerte i stedet for mennesker (værdilære:fordi vi værdsætter menneskeliv højere end dyr), men er det er nok ikke en god handling.
mfalck: Det er lige som jeg selv ville sige det...
Det er sgu svært at definer noget så "flydende" som ETIK og MORALE... men ETIK kommer vel egenligt fra samfundets mening. og Moralen kommer fra en individuelle person. :)
Etik og moral er to begreber som bruges forskelligt, også blandt fagfilosoffer. Nogle filosoffer mener det er to forskellige ord for det samme, i det moral kommer fra latin (moralis) og etik kommer fra græsk (etikos). Begge ord henviser til noget i retning af "Den rette vej". Andre filosoffer bruger begrebet etik, som det der er grundlaget for moralen. Man kan altså bruge de to begreber, som man vil. Men man bør selvfølgelig gøre det konsekvent, så man kan redegøre, for sig selv og andre, hvad begrebsindholdet er, altså hvad man mener, når man bruger begreberne. Selv bruger jeg de to begreber som synonymer, i det jeg mener, at så er det nemmest at diskutere, og man kommer ikke ud i vanskelige, måske forvirrende diskutioner, om hvorvidt noget kan være etisk rigtigt men moralsk forkert, eller omvendt. Og så kan man konsentrere sig om, at diskutere, hvorfor man har en moralsk holdning, til et eller andet.
Jeg kom i tanke om at den bog vi bruge var denne: Treatise on basic philosophy. VIII: Ethics: the good and the right. Dordrecht: Reidel 1989. Af Mario Bunge (hvis du vil have referencer :-) )
Jeg kan se at politikkens filosofi leksikon definerer moral og etik som overlappende. De skelner mellem 3 former for etik:
1) Normativ (foreskrivende) etik - den der foreskriver hvilke moralske handlinger der er de rette 2) Moralvidenskab - der undersøger hvilke moralske begreber der bruges i omverden 3) Metaetik - undersøger hvordan moralske begreber adskiller sig fra ikke-moralske
Nu ved jeg ikke hvilket skole-niveau det er at han er på - men det vil give meget god mening at behandle 1 og 2 (tror jeg). Altså først undersøge hvilke moralske begreber der er i spil (der ligger bl.a. den forudsætning i loven at mennesker er bedre end dyr hvorfor dyremishandling ikke anses for at være nær så slem som mishandling af mennesker) og dernæst overveje om man skal ændre det; er det sådan at mennesker er bedre end dyr - det er basalt set jo "rascisme" (altså at menneskeracen er alle andre racer overlegen og derfor kan vi gøre som vi vil).
Der er jo her tale om to forskellige spørgsmål. Det ene er "Hvad er moral/ etik?" Og det andet er "Hvad er dyremishandling?" D.vs. Dyremishandling er ikke et spørgsmål om, hvad moral er, men et eksempel på moral. Det ligger jo i ordet MIShandling, at der ikke er tale om en beskrivelse, men en foreskrivelse, at man ikke må behandle dyr, uden hensyn til dyrets velfærd. Og moral er jo netop at foreskrive (kræve) den rette måde at handle på, som den som foreskriver, så skal forsøge at retfærdiggøre, argumentere for.
Jeg forstår da udmærket hvad mfalck mener med "racisme", men det er et misvisende begreb i spørgsmålet om dyremishandling. For menneskeheden er ikke en race, men en art, med flere racer. Det at mene, at mennesket er mere værd end dyr, har sit eget begrebsnavn, som jeg desværre har glemt. Men måske der en, som kan hjælpe på min hukommelse.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.