Avatar billede sqgersvar Nybegynder
17. april 2007 - 14:27 Der er 8 kommentarer og
1 løsning

Matematik opgaver.. igen

Hej Eksperter.

Nu er jeg kommet i endnu en situation hvor jeg ikke kan finde ud af nogle matematikopgaver

Opgaverne står som følgende:

En virksomhed fremstiller kaffemaskiner. Ønsker man at sælge x stk. pr. måned, kan man opnå en stykpris på  , hvor  .

De faste omkostninger  ved produktionen er 105000 kr. pr måned, hvortil kommer 60 kr. pr stk. i variable omkostninger.

•    Bestem forskrifterne for følgende funktioner:
  g(x)omsætningsamlede
  k(x)omkostninger
  h(x)overskud

•    Tegn grafen for funktionen h i et koordinatsystem

•    I hvilket interval skal antallet af kaffemaskiner ligge for at produktionen giver overskud?

•    Hvilket antal producerede kaffemaskiner fører til det størst mulige overskud, og hvor stort er dette overskud?

•    Hvilken stykpris kan fabrikanten opnå, hvis der ønskes størst muligt overskud?


Hvordan får jeg lige det her lavet? Nogle der evt kunne komme med nogle udregninger?
Avatar billede sqgersvar Nybegynder
17. april 2007 - 14:28 #1
Der skulle stå samlede omkostninger, istedet for "omsætningssamlede"
Avatar billede sqgersvar Nybegynder
17. april 2007 - 14:32 #2
F(x) = - 0,02x + 300, hvor 0 < x < 15000

Glemte også lige denne formel
Avatar billede _luigi_ Nybegynder
17. april 2007 - 16:07 #3
Hejsa.

Hvis vi starter med omkostningerne så koster det os 60 kr. stykket pr. måned, og desuden er de faste omkostninger på 105000 kr. pr. måned, dvs. forskriften for omkostninger bliver, k(x)=105000 + 60*x.

Omsætningen er det vi tjener på salg af vores kaffemaskiner. Hvis stykprisen er F(x) så vil vi, hvis vi sælger x kaffemaskiner i en måned, omsætte for F(x)*x kr. dvs. omsætningsfunktionen bliver, g(x)=F(x)*x = (-0,02x+300)*x=-0,02x²+300x.

Overskudet er differensen mellem de penge vi tjener og de omkostninger der er forbundet hermed, dvs. h(x)=g(x)-k(x)=-0,02x²+300x-(105000+60x)=-0,02x²+240x-105000, 0<x<15000.

Når du skal bestemme intervallet hvor overskudet er positivt betyder det, at du skal løse h(x)>0 <=> -0,02x²+240x-105000>0. Husk at tjekke om de x'er du finder ligger i intervallet 0<x<15000.

Når du skal bestemme antallet af prod. maskiner der fører til størst overskud, og derefter bestemme dette overskud, kan du evt. benytte dig af diff.regning, og løse ligningen h'(x)=0, og det fundne x kan du derefter indsætte i h(x) for at bestemme det maksimale overskud. Eller også kan du benytte de sædvanlige toppunktskoordinater for en parabel.

For at bestemme stykprisen fabrikanten kan opnå, skal du tage det x du netop har fundet, dvs. ved at løse h'(x)=0 eller ved at benytte toppunkts-formlen, og derefter indsætte denne værdi i F(x). Jeg har ikke tid lige nu til at gennemgår de konkrete beregninger, men håber det kan hjælpe lidt, og måske der er andre der lige kan guide dig igennm hvis du har problemer. :)
Avatar billede sqgersvar Nybegynder
17. april 2007 - 16:19 #4
Hvad med de variable omkostninger, skal de ikke medregnes?
Avatar billede _luigi_ Nybegynder
17. april 2007 - 19:43 #5
De variable omkostninger er de 60*x. De kaldes variable omkostninger fordi de netop varierer som x varierer, dvs. desto flere enheder der skal produceres, desto mere koster det. Derimod er de faste omkostninger givet ved konstanten 105000, det er omkostninger der er uafhængige af antal producerede enheder, de skal altid medregnes, om der så produceres 1 eller 100 enheder. De totale omkostninger er summen af de variable (60*x) samt de faste (105000) omkostninger, dvs. k(x)=60x+105000
Avatar billede sqgersvar Nybegynder
17. april 2007 - 23:06 #6
HVordan vil du så tegne 0,02x²+240x-105000 ? For den kommer da til at blive voldsom, når den skal skære Y-aksen i -105000?
Avatar billede _luigi_ Nybegynder
18. april 2007 - 14:20 #7
Så må du jo prøve at skalere akserne lidt. Hvad med med enheden 1000 på x-aksen, og så 50000 på y-aksen. Prøv at tegne det ind på din grafregner, det gør det lidt nemmere. :)
Avatar billede sqgersvar Nybegynder
20. april 2007 - 18:13 #8
Ja, jeg fik det til at virke, mange tak, smider du et svar?
Avatar billede _luigi_ Nybegynder
20. april 2007 - 19:03 #9
Det gør jeg! :)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester





White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis