Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. september 2002.
Konkurrencen om at overføre stadigt flere data gennem lysfibre går på, hvor hurtigt man kan få laserne til at blinke, og hvor mange bølgelængder lys, der kan bringes til at overføre adskilte signaler.
Der er to forhold, der er afgørende for hvor hurtigt man kan overføre data over en lysfiberforbindelse: Hvor hurtigt man kan få laseren til at slukke og tænde. Og hvor mange forskellige "farver" lys, man kan overføre samtidig.
Det sende- og modtageudstyr, der i dag benyttes til at transmittere data gennem lysfibre, arbejder med en puls på 10 milliarder blink pr. sekund eller 10 GHz. På testbasis arbejder man med 40 GHz-udstyr. Det er hastigheden i transistorerne, som styrer laseren, der er afgørende for hvor hurtigt laseren og de såkaldte receptorer, der modtager lyssignalerne fra fiberen, kan arbejde.
Grundlaget for den såkaldte multiplexing-teknologi, hvor man overfører lys med forskellige bølgelængder eller "farver" samtidig, blev lagt omkring 1995, hvor den optiske fiberforstærker på en gang gjorde det muligt at sende signalerne længere, og at flette lys fra forskellige lasere sammen.
Usynligt lys
Ordet "farver" er sat i anførselstegn, fordi der ikke er tale om lys, vi kan se. Vi ser lys med bølgelængder mellem 400 og 600 nanometers bølgelængde. Disse bølgelængder egner sig imidlertid ikke til overførsel gennem fiberkabler, fordi der går for meget lys tabt pr. kilometer. I stedet overføres lys i det infrarøde spekter med en bølgelængde omkring 1.500 nanometer.
I dag er der udstyr i brug, som kan overføre 64 forskellige bølgelængder lys svarende til en kapacitet på 640 Gbit/s, og der er begyndt at komme udstyr på markedet, der kan overføre 128 bølgelængder.
På grund af begrænsninger i både lysets og glassets egenskaber er det ikke hele spektret af lys-bølgelængder, der er egnede til at sende gennem fibre. Man taler om, at der findes en række vinduer - det vil sige udsnit af spektret, som egner sig til at overføre. I dag regner man med, at der skal være en separation - en afstand på 0,8 nanometer mellem de forskellige bølgelængder, og det giver kombineret med størrelsen af det vindue, der er mest egnet til langdistanceoverførsel, et teoretisk maksimum på omkring 100 Tbit/s.
trs
