Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 11. marts 2004.
Biotekpioner fylder 70
Adm. dir. for NeuroSearch Jørgen Buus Lassen fyldte 70 år den 7. marts. Jørgen Buus Lassen har skabt sig en position som en af de mest anerkendte inden for forskning i sygdomme i centralnervesystemet (CNS). Han har i særlig grad formået at forene rollerne som forsker og forretningsmand. Han har skabt lægemidler for milliarder og er i dag en energisk drivkraft i udviklingen af fremtidige lægemidler til behandling af bl.a. Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom og epilepsi.
Jørgen Buus Lassens blev uddannet dyrlæge i 1958, men efter et par år i dyrlægepraksis kom han til Ferrosan. Her blev han først chef for den farmakologiske afdeling og senere for den biologiske forskning. I 1980 blev han forskningsdirektør. Han stod hos Ferrosan i spidsen for det forskerhold, der udviklede paroxetine til behandling af depressioner. Stoffet blev solgt til Beecham (i dag GlaxoSmithKline) og markedsført som Paxil. Det var i mange år et af de bedst sælgende antidepressionsmidler i verden og indbragte en indtægt på et par milliarder om året. Under hans ledelse blev der på Ferrosan skabt en af de største og mest slagkraftige CNS-forskningsgrupper i verden.
I 1989 var Jørgen Buus Lassen med til at starte biotekselskabet NeuroSearch, der var det første rene biotekselskab finansieret gennem venturekapital.
Søren Mouritsen forlader Pharmexa
Efter 14 år i spidsen for Pharmexa stopper adm. dir. Søren Mouritsen (th). Ny CEO bliver den hidtidige finansdirektør Jakob Schmidt (tv). Søren Mouritsen oplyser, at det er hans egen beslutning at forlade Pharmexa.
"Det er altid svært for en grundlægger at finde det rigtige tidspunkt at forlade en virksomhed, men jeg er ikke typen, der vil forlade en virksomhed med fødderne først, og på et eller andet tidspunkt skulle jeg holde op," siger han.
Den officielle begrundelse for Søren Mouritsens afsked med Pharmexa er ønsket om at finde nye udfordringer, men Søren Mouritsen har ingen aktuelle planer.
"Foreløbig skal jeg hjem og bygge en garage, men jeg er ikke den typiske lønmodtagertype, så på et eller andet tidspunkt kan jeg da godt forestille mig, at jeg vil starte virksomhed igen. Det, synes jeg jo, er spændende," siger han.
Pharmexa er inde i en afgørende fase, hvor der skal rejses betydelig kapital til den fortsatte drift af virksomheden. Med det nuværende forbrug er pengekassen tom til sommer. Søren Mouritsen afviser, at han burde have ventet med sin afgang til efter en ny kapitalrejsning.
Henrik Schrøder, dr. med. og overlæge på børneafdelingen på Skejby Sygehus, Århus Universitetshospital, har modtaget 550.000 kr. fra Børnecancerfonden til to projekter. Det ene går ud på at etablere et dansk register over børnecancer til brug for forskning i kræft blandt børn. Det andet projekt er en undersøgelse af saltsyres mulige evne til at fjerne bakterier i centrale venekatetre hos børn med kræft.
Forskningslektor, ph.d. Rune Hartmann, Molekylærbiologisk Institut, Aarhus Universitet, har fået Novo Nordisk Fondens Seniorforskerstipendium. Han er vendt tilbage til Aarhus Universitet for at fortsætte sin forskning i Danmark efter to år som forskningsadjunkt ved The Lerner Research Institute i Ohio, USA. Rune Hartmann har i en årrække forsket i, hvordan organismens celler bekæmper virusinfektioner bl.a. i relation til udbruddet af SARS sidste år. Rune Hartmann har bl.a. bestemt den tredimensionale struktur af proteinet OAS, der har en central rolle i genkendelsen af virus og i den proces, der fører til cellens bekæmpelse af virusinfektionen, hvilket har vakt international opmærksomhed. Kom-hjem-stipendiet fra Novo Nordisk Fonden er femårigt og omfatter ud over løn 500.000 kroner i årligt driftstilskud.
Peter Lauridsen er startet som projektmedarbejder hos Østjysk Innovation. Peter Lauridsen kommer fra en tilsvarende stilling hos Teknologisk Institut, hvor han har hjulpet nye biotek- og medicoprojekter til verden.
Professor Ulrik Gether fra Farmakologisk Institut har fået 25 mio. kr. til et genforskningsprojekt, der skal undersøge og beskrive sammenhængen mellem menneskets gener og lægemidlers virkning. Både Neurosearch og Lundbeck indgår i projektarbejdet, der er femårigt og først og fremmest skal undersøge virkningerne inden for depression og fedme. Forskningsarbejdet vil via den grundige, danske patientregistrering kaste lys på genernes rolle og betydning for effekten af medicin. Det er forskernes håb, at deres nye viden vil give mulighed for at finde ‘personlig medicin', der kan gøre behandling hurtigere og mere effektiv. Forskningsprojektet vil betyde oprettelse af 10-12 nye forskerstillinger og involvere cirka 30 forskere i eksisterende stillinger.
Peter Oluf Schiøtz, professor, dr. med. og overlæge på børneafdelingen på Skejby Sygehus har modtaget 438.000 kr. fra Lundbeckfonden. Donationen skal anvendes til forskning i cystisk fibrose. Patienterne får med tiden ødelagt deres lunger, og projektet skal afklare, i hvilken grad infektioner med bakterier og vira spiller en rolle. Dette skal sammenholdes med den lungedestruktion, som arvelige faktorer kan udløse, herunder en aktivering af de såkaldte mastceller.
Tidligere adm. dir. i Nordic Bioscience Klaus Eldrup-Jørgensen er blevet formand for Cartificial, der forsker i fremstilling af kunstig brusk. Klaus Eldrup-Jørgensen skal løfte Cartificial ud af forskningslaboratoriet og være med til at sikre Cartificials produkt, der er bygget op om forskning, der bl.a. er udført på Forskningscenter Risø, og hovedområdet er genopbygning af brusk.
Grundforskningsfonden har bevilliget 18 mio. kr. til opbygning af en national platform for bioinformatik. Initiativet er bygget op om resultaterne af professorerne Søren Brunak, Matthias Mann og Lars Bolunds arbejder. De tre kommer henholdsvis fra DTU, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. Tanken er, at ved at støtte disse tre grupper skal der etableres en national platform, hvor alle, der er interesseret i de dele af bioinformatikken, skal kunne koble sig på. Formålet er at befæste og udbygge den nuværende danske position inden for bioinformatik. Platformen skal give adgang til edb-programmer og i lige så høj grad den ekspertise og knowhow, der etableres gennem platformen.
Professor Niels Chr. Nielsen, Molekylærbiologisk Institut, Aarhus Universitet, har fået tildelt Niels Bjerrums Kemikerpris 2004 af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab for sit arbejde med udvikling og anvendelse af NMR-spektroskopi til studier af membranproteiner og molekylære strukturer. NMR-spektroskopi er en analysemetode, der bygger på samme principper som MR-scannere, men anvendes til at bestemme molekylers strukturer. Niels Chr. Nielsens arbejde har stor betydning for nanoteknologien, og forståelsen af membranproteiners opbygning er tillige af stor interesse for medicinalindustrien, hvor over halvdelen af alle typer medicin er rettet netop mod denne slags proteiner.
Alexandra Baer er ansat som scientist i Molecular Biology hos Symphogen A/S.
Alexandra Baer har en ph.d. i mammal ekspression af proteiner fra Technical University Braunschweig og German Research Center for Biotechnology. Hun kommer fra en
Postdoc-stilling på German Research Center for Biotechnology, Dept. of Regulation and Differentiation og skal i Symphogen arbejde med udvikling af mammale cellelinier til produktion af rekombinante humane polyklonale antistoffer.
Laila Løland er ansat som Executive Assistant hos Symphogen A/S. Laila Løland er engelsk korrespondent og lægesekretær. Hun har senest været administrativ koordinator og assistent for Senior Vice President, Drug Development hos Pharmexa A/S.
Lars Jelstrup Petersen er ansat som Medical Director hos Abbott Laboratories, Denmark. Lars Jelstrup Petersen kommer fra en stilling som International Clinical Project Leader i Genmab.
LEO Pharma Forskningsfond har tildelt cand.scient. Michala Wissing, Medicinsk Anatomisk Institut på Panum, 45.000 kroner til karakterisering og funktionel betydning af proteinproduktet af et nyt gen, epithelial-stromal interaction 1 (breast), EPSTI1. På langt sigt vil resultaterne af Michala Wissings undersøgelser kunne anvendes med henblik på diagnose, prognose eller behandling af cancer.
Consignit har ansat Staffan Arbring som direktør for det danske datterselskab. Hans ansvar bliver at etablere Consignit på det danske marked samt opbygge og videreudvikle kunderelationerne inden for Life Science-branchen. Staffan Arbring kommer fra en stilling som projektleder hos Sveriges Handelskontor.
For anden gang uddeler Lundbeckfonden talentpriser til tre forskere under 30 år, som har præsteret særligt lovende forskning inden for sundheds- og naturvidenskab. De tre prismodtagere, der hver får 50.000 kroner, er:
• Mette Madsen, cand.scient., ph. d. og adjunkt ved Institut for Medicinsk Biokemi ved Aarhus Universitet, der har bidraget til afdækning af den molekylære mekanisme bag optagelsen af vitamin B12 fra kosten.
• Lars Juhl Jensen, ph. d., cand. polyt. og ansat ved European Molecular Biology Laboratory i Heidelberg, Tyskland, hvis hovedinteresse er at bidrage til at klarlægge proteiners funktioner ved at konstruere nye bredt anvendelige metoder til brug indenfor bioinformatikken.
• Adam Steensberg, læge på Center for Muskelforskning og Epidemiklinikken på Rigshospitalet, der har påvist, at arbejdende muskler frigiver signalstoffet interleukin-6, også kaldet IL-6.
