Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. september 2006.
Aftaler Computerworld har de seneste uger afdækket sager om jobkarteller, hvor firmaer indgår hemmelige aftaler med hinanden om ikke at ansætte hinandens medarbejdere.
Vælgere er tilhængere af lovindgreb mod hemmelige jobkarteller. Politikerne tøver og beskylder hinanden for løftebrud
Forbyd de hemmelige jobkarteller ved lov. Det er budskabet fra vælgerne til deres politikere i en ny opinionsundersøgelse, som Userneeds har lavet for Computerworld.
Men såvel Venstre, Socialdemokratiet som Dansk Folkeparti tøver med at lovgive mod kartellerne. Dermed står partiernes ordførere i modstrid med deres egne vælgere.
Hele 97 procent af DFs vælgere kræver lovindgreb mod de hemmelige kartelaftaler, viser opinionsmålingen.
Men arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti vil se tiden an mindst et halvt års tid endnu.
- Hvis de hemmelige aftaler ikke er fjernet inden efteråret eller foråret, så kommer der lovgivning, det skal der ikke være tvivl om, siger han.
Den udmelding får arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov fra Socialdemokratiet til at beskylde Bent Bøgsted for løftebrud.
- Han er ved at løbe baglæns. På en høring for nylig arrangeret af DJØF sagde han, at han vil se tiden an i løbet af efteråret. Men når han nu taler om foråret, så løber han fra det løfte han gav på høringen, siger Thomas Adelskov.
Socialdemokraternes Thomas Adelskov er hårdt presset fra både fagforening og egne vælgere, der kræver mere handling end ordføreren kan præstere i øjeblikket.
Hele 97 procent af de socialdemokratiske vælgere kræver et lovindgreb.
- Jeg er enig i, at de hemmelige aftaler er fuldstændige uacceptable og skal forbydes ved lov. Det vil vi også gøre, hvis ministeren ikke vil. Dansk Folkeparti vil se tiden an, så for ikke at provokere dem til at sige nej, venter vi lige en måneds tid. Vi skal jo skaffe et flertal uden om regeringen. Det er vigtigere med en lov, end med en tom politisk markering, der ikke har 90 mandater bag sig, siger han.
Lever i op til vælgeres ønske om lovindgreb ved at vente på Dansk Folkeparti?
- Vores vælgere mener sikkert, at det er et skidt karaktertræk at afvente Dansk Folkeparti generelt. Men vi er nødsaget til at håndtere denne sag, efter hvad der er muligt. Og hvis det betyder, vi må vente en måneds tid, så er jeg sikker på, at det i orden, siger Thomas Adelskov.
Formanden for fagforbundet Sam-Data kalder det udenomssnak.
- Alle er jo enige om, at de hemmelige aftaler skal væk, så alt andet end at stille beslutningsforslag i folketinget er udenomssnak. Og hvis Dansk Folkeparti vælger ikke at stemme for et forslaget, der forbyder de hemmelige aftaler, så får vi i hvert fald udstillet, at de overhovedet ikke bekymrer sig om lønmodtagere, siger Erik Lykke Hansen fra Sam-Data.
- Men Socialdemokraterne er åbenbart gået hen og blevet konfliktsky, siger han.
Venstres vælgere må vente endnu længere end de socialdemokratiske vælgere. Selvom 93 procent af dem kræver lovindgreb, gør det åbenbart ikke det store indtryk på beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). Han har neglene solidt boret ned i redningsplanken om ikke at udtale sig, før der foreligger en højesteretsdom mellem Neoprocess og WM-data om op til to år. Retssagen handler om, at NeoProcess er blevet dømt til at betale 500.000 kroner i bod for at have ansat to medarbejdere fra WM-data.
Ministerens pressesekretær Charlotte Jepsen har end ikke besvaret Computerworlds gentagne henvendelser om de nye tal.
Heller ikke Statsminister Anders Fogh Rasmussen har ønsket at svare på spørgsmål om jobkarteller, men henviser gennem pressechef Michael Ulvemann til beskæftigelsesministeren.
Opinionsmålingen viser desuden, at 77 procent af Venstres vælgere finder aftaler, hvor virksomheder laver aftaler om ikke at ansætte hinandens medarbejdere, uacceptable. Men det har Venstres top altså heller ikke ønsket at kommentere.
Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti har til gengæld intet imod, at udtale sig om sine vælgeres holdning. Han mener, at DFs vælgere er imod aftalerne, fordi de ikke er blevet forklaret, hvorfor nogle af aftalerne kan være fornuftige.
Gør det ikke indtryk på dig, at mange af vælgerne er imod aftalerne?
- Joh det gør det, men jeg er ikke helt sikkert på, at de har fået den rette forklaring på, hvorfor aftalerne er der. Spørgsmålet til vælgerne er meget bredt formuleret og omfatter alle typer af aftaler i ét spørgsmål, derfor er folk selvfølgelig imod, siger han.
Han forklarer, at de ikke-hemmelige aftaler, som medarbejderen kender og er blevet præsenteret for, så de kan tage stilling til dem, har han ikke så meget imod.
- Der kan der være nogle områder, hvor det har stor betydning for virksomhederne, at medarbejderne ikke tager viden med over til konkurrerende virksomheder. Det er vel fair nok, hvis virksomheden udvikler noget for en anden virksomhed, siger han.
Også socialdemokratiets Thomas Adelskov mener, at spørgsmålet er for bredt formuleret. Derfor er han heller ikke overrasket over, at 87 procent af de socialdemokratiske vælgere er imod aftalerne.
- Jeg syntes ligesom vores vælgere heller ikke, at det er særligt smukt med de her aftaler. Men jeg kan have forståelse for, at nogle virksomheder beskytter sig selv i en afgrænset tidsperiode og for konkrete medarbejdere, selvom jeg ikke bryder mig om det, siger han.
Du mener altså ikke, at du går imod dine vælgere?
- Det vil være min vurdering, at de vil kunne leve med den nuance. De vil i hvert fald kunne forstå synspunktet, siger Thomas Adelskov.
Faktaboks:
Sidste nyt:
Kort før avisens deadline torsdag meddelte arbejdsmarkedsordfører, Thomas Adelskov fra Socialdemokratiet, at han sammen med de øvrige oppositionspartier vil fremsætte et beslutningsforslag mod hemmelige jobkarteller allerede i dette efterår. Han vil altså ikke afvente Dansk Folkeparti, der vil se tiden an til foråret
Faktaboks:
Kartel-typer
Type 1. Totalt ansættelsesforbud
Virksomheder aftaler ikke at ansætte hinandens medarbejdere overhovedet.
kan gælde bestemte medarbejdere
kan gælde tidsbegrænsede perioder
kan være hemmelige/ikke hemmelige
Type 2. Kun forbud mod "aktiv" ansættelse
Virksomheder aftaler overhovedet ikke at kontakte nogen af hinandens medarbejdere med henblik på at tilbyde et job.
kan gælde bestemte medarbejdere
kan gælde tidsbegrænsede perioder
kan være hemmelige/ikke hemmelige
OriginalModTime: 28-09-2006 14:08:22
